Kommentar

Saken mot den danske offiseren Annemette Hommel for bruk av uakseptable metoder under fangeutspørring i Irak går like til hjertet av en sentral del av det danske samfunn: kvinnenes integrasjon i Forsvaret.

Satt på spissen kan man si at det er mannlige innvandreres integrasjon versus kvinners integrasjon i typiske mannsbastioner som Forsvaret. Det er fordi mennene som bestemmer i de danske institusjoner ikke vil utfordre de arabiske menns kvinnesyn, at kvinner kan bli presset ut.

Intervjuer Weekendavisen har gjort med to kvinnelige offiserer, viser at de oppfatter konflikten slik. Det handler om kjønn versus kultur. Ingen av dem aksepterer at kvinner skal bakke ut, men de har litt forskjellige syn på arbeid med arabere.

Kvinner som blir språkoffiserer i Forsvaret, tilhører de best begavede. De er målbevisste og sterke, siden de våger seg inn i et mannlig revir. De tar ofte ut sin maskuline side, sier offiser Karen Schultz, og det skal ikke mye til før danske soldater slenger oppnavn som «SS-Ilse» etter dem. Ilse Koch var vakt i Dachau. Hvis dansker har problemer, kan en tenke seg hvordan arabere reagerer. Men de som er ansatt som tolker for danskene, må da følge de samme regler og normer som andre dansker? Det burde vært en selvfølge. I stedet føler de seg dolket i ryggen av ledelsen som sendte Hommel hjem.

Schultz er bedriftspsykolog. Hun har noen interessante observasjoner av «kontante» kvinner.

»Fra feministforskning ved man, at hvis en mand og en kvinde opfører sig på samme måde, opleves kvinden som hårdere end manden. Og det opleves af både mænd og kvinder, selvom de faktuelt gør det samme. Hommel har sikkert været tough dernede og hun udstråler en kontanthed, som mænd gisper over. Mange kvindelige soldater har jo godt fat i deres maskuline sider. Der skal heller ikke meget til, før mænd begynder at kalde kvinder for SS-Ilse, mange har specielle fantasier om kvinder og vold både seksuelt, men også i andre sammenhænge.

Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at denne her sag vil få færre kvinder til at søge ind i Forsvaret. Det er i forvejen ikke et tilløbsstykke, og kan nogen dansker forestille sig et værre sted at være end i Annemette Hommels sko? Udskreget som ‘tortur-kaptajn’ af Ekstra Bladet?

Anne Åbom (29) er også språkoffiser i arabisk, kollega av Hommel, og var tre måneder i Irak.

Hun anlegger en mer sosialantropologisk, forstående holdning: De er ikke vant til kvinner i uniform som kommanderer dem. De er også vant til å utprøve forskjellige teknikker for å oppnå sympati:

»Nogle gange prøvede anholdte at udnytte, at jeg var kvinde – prøvede at få sympati ved at appellere til mig og kalde mig ‘søster’ som man gør om en nær person, men det virkede selvfølgelig ikke. Det har de formentlig også gjort over for de civile tolke og der er det så tolkens opgave at huske, at man er tolk for danskerne og at det er dér, ens loyalitet ligger, og det må der ikke være tvivl om.

Hun rister på hodet over beskrivelsen av fangeavhørene. Det var ikke avhør, men utspørring, som maksimalt varte en time.

»Den sag, der kører nu, er en kedelig sag. Men jeg synes på ingen måde man kan sammenligne den med den amerikanske sag. Vores udspørgen af fanger foregik som regel stående og der blev som regel ikke givet vand imens, det afhang af, om fangen lige havde fået og om det var dag eller aften, men normalt fik de først vand bagefter. Vi andre drak jo heller ikke vand under udspørgningen, det var jo ikke sådan, at vi stod med en flaske og sagde ‘du må ikke få noget’. Den længste udspørgen, jeg var med til, varede en time,« siger Åbom, der understreger, at de udspurgte og ikke afhørte fangerne.

Schultz beklager det. Hun hater å havne i gruppetenkning, men det er det det handler om: kvinnesynet til en stor gruppe arabiske menn. Hun er ikke i tvil om at det var derfor Annemette Hommel fikk klagebrev mot seg.

Hun er utropt til torturist av Ekstra Bladet, men den palestinske tolken som klaget har det stått lite om. Weekendavisens Henrik Winter, som selv har vært med danskene i Irak, kan opplyse:

Tolken fik efter forskellige episoder, der blandt andet involverede trusler og fuckfingre mod officerer, valget mellem at blive sendt hjem eller selv tage hjem – hjemme skrev han så klagen over Annemette Hommel. Hun oplever klagen som en hævn fra en uegnet tolks side, kaptajn H.P.O. Pedersen fra Forsvarsakademiet har i Berlingske Tidende udtalt, at han ser tolkens klage som ren hævngerrighed og kvindefjendskhed – han kender både Hommel og tolken – og Karen Schultz mener, at der formentlig både er tale om racisme og chauvinisme bag klagen:

»Men det kommer ikke frem på grund af ‘Tavshedens Lov’, nemlig at araberne har nogle meget, meget stærke holdninger om, hvordan vi er, og at vi langtfra er lige så meget værd, som de synes, de selv er. Det kan vi revse os for selv at synes om arabere og andre folkeslag, og det gør vi sandelig også – dér er ingen tavshedslov – men den anden vej rundt er der stille.

Og det er også chauvinisme. Araberne lægger jo heller ikke selv skjul på, at de er mandschauvinistiske,« siger Karen Schultz, som i øvrigt godt kan forstå de røster, der nu siger, at vi skal holde op med at sende kvindelige soldater til de arabiske lande:

Weekendavisen på nettet