Gjesteskribent

Hvorfor prioriteres forbryderen så ofte over offeret? Hvorfor kan en Christine Antorini ikke finde ud af at levere andet end tomme kalorier i » Ny Nordisk Skole»? Hvorfor bakker en Connie Hedegaard op om FN’s klimapanel, der har vist sig at sætte ideologi over videnskabelighed? Og hvorfor kan 27 mennesker, deriblandt terrorforskeren Lars Erslev Andersen og to biskopper, få sig selv til at skrive under på et manifest med overskriften: » Fordøm Israels angreb på civile i Gaza», for det » er på tide, at vi siger fra i forhold til Israels overdrevne og voldsomme brug af militærmagt over for et folk i knæ.» Frem for den korrekte indfaldsvinkel: » Hamas angriber igen Israel», » Hamas bryder igen alle internationale regler for krigsførelse ved at affyre raketter mod tilfældige civile mål» og » Hamas bruger som sædvanligt kvinder og børn som bombeskjold».

Svarene på disse spørgsmål kan et langt stykke ad vejen findes hos den amerikanske økonom Thomas Sowell (f. 1930) i hans bog fra 1995 » The Vision of the Anointed» (frit oversat til » De frelstes perspektiv»).

Bogen er en skarp kritik af den tankegang, der har ført til en række fejlslagne politiske beslutninger i USA siden 1960′ erne.

Disse gale beslutninger kan ganske ubesværet paralleliseres til Danmark og EU, fordi de udspringer af det samme tankesæt.

Hvad der er sket i USA, ser Sowell nemlig ikke som en række isolerede fejltagelser, men som den logiske konsekvens af et bestemt syn (» Vision»), hvis skyklapper og manglende respekt for de faktiske erfaringer i de levede liv fjernt fra skrivebordene og glastårnene har ført til katastrofer inden for bl. a. uddannelsessystemet, inden for bekæmpelsen af kriminalitet og inden for retssystemet og familien.

Han fremlægger stribevis af konkrete eksempler fra amerikansk politik og økonomi på fejl(be) slutninger, som viser sig at have fået helt utilsigtede skadelige virkninger.

Et enkelt eksempel må række her: Den såkaldte krig-mod-fattigdom udmøntet i en række sociale programmer førte til det stik modsatte resultat. Antallet af fattige, som fik offentlig hjælp, blev mere end fordoblet fra 1960 til 1977.

Overfør eksemplet til Danmark: Jo flere penge, der bliver postet i f. eks. integrationsprogrammer, jo dårligere går det for (fattige) indvandrere i både ghettoerne og skolerne.

Det fuldstændigt fatale består i, at politikere og beslutningstagere gang på gang på gang laver love og iværksætter dyre initiativer -støttet af deres meningsfæller blandt opinionsdannerne -uden forinden at have lavet pilotprojekter og uden at følge op på, om initiativerne og kronerne rent faktisk gav de ønskede resultater.

De manglende pilotprojekter har også undermineret skolen. I dag er alle lærere over 45 på det rene med, at uddannelsessystemet (privatskolerne undtaget) er ved at gå på røven på grund af de sidste 30-40 års fejlslagne reformpædagogik suppleret med et hovedløst taxametersystem.

Undermineringen af den såkaldte sorte skole -den skole, der var interesseret i at lære børnene noget fagligt frem for at satse på feel-good-strategien og det-skal-værelystfyldt-at-lære -er et resultat af » The Vision of the Anointed». Som er karakteriseret ved 1. at være faktaresistent, 2. at nægte almindelige menneskers -i dette tilfælde de menige (gymnasie) læreres -erfaringer betydning, 3. en blind tro på, at hvor der er et problem, er der også en løsning.

Beslutningstagerne mangler ganske enkelt en forståelse af den sociale virkelighed, som er forudsætningen for at lave fornuftige, afbalancerede kompromiser. Følelsen af at være udvalgt, at være god, at være retfærdig (læs: anointed = salvet) slører ifølge Sowell De Frelstes udsyn.

De benægter fakta, fordi de i egen selvforståelse befinder sig på et højere moralsk plan.

Et dansk eksempel: Års erfaringer med asylansøger-bedragere får ikke (røde) politikere til at ryste på hånden, for erfaringer tæller ikke. Det gør » the Vision».

Derfor kunne eks-formand for EUKommissionen José Barroso føre sig frem med et multikulturelt Europa-projekt, der kuldsejler, fordi han totalt ignorerer menneskelige og kulturelle forskelle i nord og syd. Derfor kunne integrationsborgmester Anna Mee Allerslev i forbindelse med » Smag Verden -Mangfoldighedsfest 2012″ afholdt i København henstille til Dansk Zionistforbund ikke at flage offensivt (!) med det israelske flag. Derfor kan Christine Antorini fortsætte med mere-afdet-samme kompetence-flop inden for et nedbrudt skolesystem, mens hun slår om sig med floromvundne hensigtserklæringer, som aldrig vil give det lovede faglige løft.

Erfaringer tæller ikke. Det gør » the Vision».

Hold øje med ord som kompleks, forandring, mangfoldighed, innovation, respekt, uundgåeligt/ nødvendighed samt alle-eller-ingen-argumenter (» Peter har ikke taget skade af skilsmissen, så derfor er skilsmisser ikke ødelæggende for børn»).

På disse buzzwords skal man spotte » The Anointed».

Thomas Sowells bog er på 300 sider, og jeg har kun kunnet berøre en flig her. Men i min optik er hans massive dokumentation af The Anointeds skalten og valten med andre menneskers liv og midler -uden at disse frelste nogen sinde selv kommer til at til regnskab for de fejlslagne, ikke-erfaringsbaserede beslutninger – både tankevækkende og særdeles skræmmende.

Opprinnelig i Fynsk Stiftstidende