Sakset/Fra hofta

Ikke-vestlige sliter med integrering, også i annen- og tredjegenerasjon. Illustrasjonsfoto fra Oslo. 

Danmarks Statistik har nylig publisert sin årlige rapport om innvandringen til Danmark. Bildet som tegnes er alt annet enn lovende, spesielt med tanke på annen- og tredjegenerasjons ikke-vestlige innvandrere.

I rapporten «Indvandrere i Danmark 2020» gås det detaljert inn på hvordan ulike grupper av innvandrere lykkes med å integreres i Danmark. Det er Den Korte Avis som forteller om saken.

Det er i særlig grad de ikke-vestlige innvandrerne som skiller seg ut, både med hensyn til utdanning og deltakelse i arbeidslivet:

Vestlige indvandrere er også med, men både dem og deres børn klarer sig nogenlunde på niveau med danskere, skrives det i artikkelen.

Den Korte Avis tar for seg utviklingen på sikt, og har fokus på annen- og tredjegenerasjons innvandrere. Tallene man ser på gjelder derfor ikke innvandrerne selv:

…. men udelukkende efterkommernes og efterkommernes børn. Begge grupper er pr. definition født og opvokset i Danmark.

Først skole og utdanning:

Danske unge fik ved grundskolens afgangsprøver i snit 7,3 i karakter (pigerne et højere snit end drengene, de to køn er slået sammen for overskuelighedens skyld). Ikke-vestlige efterkommere fik kun fik 5,9, en forskel på 1,4 karakter.

Innvandrerne henger etter, og allerede her begynner integrereringen å skjære seg, ifølge Den Korte Avis:

Ingen anden variabel spiller en større rolle end karakterer, når senere succes eller fiasko bliver målt.

Og ganske rigtigt. Danske mænd og kvinder har som 30-årige taget en kompetencegivende uddannelse i langt højere grad end efterkommermænd og –kvinder.

Danske 30-årige ligger i snit med 79,5 pct., der har taget en uddannelse, mens det kun gælder for 64,5 pct. af efterkommerne.

For kvinnene spesifikt er bildet noe mindre dystert, men kvinnelige etterkommere av innvandrere ligger likevel etter danske kvinner.

Så til deltakelsen i arbeidslivet, med utgangspunkt i en indeks på 100 (danske menn og kvinner):

Alle andre grupper ligger lavere end danske mænd og danske kvinder, på mellem 73 og 91.

Spesielt én gruppe har ekstra svak yrkesdeltakelse:

Efterkommere af somaliere stikker helt ud og ligger på 48 (sic!).

Den gruppen som kommer best ut, er kvinnelige etterkommere av vietnamesere.

Som den eneste af ti ikkevestlige undergrupper ligger de på præcis 100 og dermed på niveau med danske kvinder.

Spesielt foruroligende er det ifølge Den Korte Avis at tredje generasjons innvandrere ikke klarer seg bedre enn annen generasjon:

For undergruppen af efterkommerbørn af pakistanere er der denne gang en forbedring fra 5,7 til 6,4 i snit, en forholdsvis stor forbedring, men dog stadig langt under det danske snit på 7,3.

For de to andre store grupper, efterkommerbørn af tyrkere (i øvrigt ofte i praksis kurdere) og dem fra det tidligere Jugoslavien er der nærmest ingen forbedringer fra anden og til tredje generation..

En stor andel av de undersøkte er ifølge Den Korte Avis etterkommere av «gjestearbeidere» som ankom Danmark allerede på 1960- og 1970-tallet, fra Pakistan, Tyrkia og daværende Jugoslavia.

Avisen beskriver særlig tallene for tredjegenerasjon som «rystende», og mener dette vitner om at det ikke finnes utsikt til forbedring:

Når man ser på den samlede gruppe af efterkommerbørn, ser billedet helt mistrøstigt ud. Efterkommerdrengebørn er 0,1 op i karakter, mens pigerne i tredje generation er gået 0,2 karakter ned.

Der er således ingen udsigt til, at disse afgørende tal skulle bedre sig i den fjerde, femte og så videre generation.

Tallene er (…) rystende. De vidner med ekstremt stor sikkerhed om, at de ikkevestliges voksende andel af befolkningen i dette land vil gøre Danmark relativt fattigere og fattigere. Der gives ingen anden rimelig konklusjon, avslutter Den Korte avis.

I Danmark ser altså verken tall for utdanning eller deltakelse i yrkeslivet for ikke-vestlige innvandrere ut til å bedres vesentlig med generasjonene. De ligger klart etter de etniske danskene.

Det foreligger ikke noen helt identisk undersøkelse for dette i Norge, men det er lite som taler for at bildet er dramatisk mye bedre i vårt land. Den bejublede integrereringen er rett og slett et blytungt prosjekt, uansett hvilke milliardbeløp som kastes inn.

Kjøp Halvor Foslis bok her!

 

Vi setter stor pris på din støtte: