Gjesteskribent

En udsøgt katastrofe, der bekræfter alle andre tilgængelige tal. Danmark bliver fattigere for hvert år, der går. Akkurat modsat af hvad TV-avisen fejlagtigt fortalte os den 18. marts, en myte, jeg flåede fra hinanden for en uge siden.

TV-avisen 18:30 i dag skulle ikke nyde noget af at berette for seerne, hvordan ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har klaret sig i den seneste PISA-undersøgelse. Det forstår man godt.

Problemløsning med meget mere

I går fik vi at vide, at danske unge ikke var særlig gode til såkaldt problemløsning, endskønt den danske folkeskole jo ellers har ry for at være så kreativ, så kreativ.

Mindst lige så interessant var det mildest talt, at efterkommeres kundskaber i matematik – det vigtigste område i PISA 2012 – halter lige så langt bagefter, som de har gjort i årevis. Det kan både JP og Berlingske berette om, men altså ikke TV-avisen. Der skelnes i det følgende ikke engang mellem vestlige og ikke-vestlige efterkommere, man da de ikke-vestlige efterkommere er så langt de fleste, gør det mindre.

Bemærk i øvrigt, at jeg i det følgende kun ser på efterkommerne, født og opvokset i Danmark, og desuden kun på dem, hvor der tales dansk i hjemmet. Så bliver forskellene mellem danskere og efterkommere nemlig ikke tydeligere.

De rå tal

De viser, at efterkommerne ligger ca. halvandet skoleår bagefter deres danske kammerater. For matematik, læsning, naturfag og problemløsning hedder tallene for danskere henholdsvis 508, 504, 508 og 505. For efterkommere, hvor der tales dansk i hjemmet (herunder nogle få indvandrere), hedder de 447, 454, 433 og 436. 40 point svarer til ca. ét skoleår, og forskellen er i gennemsnit næsten 62 point.

Samlet set forlader knap halvdelen af eleverne med anden etnisk baggrund grundskolen uden tilstrækkelige funktionelle kompetencer i matematik.

Blandt især de ikke-vestlige efterkommere må der desuden gemme sig ikke helt få børn af efterkommere, det vil sige tredje generation. Det kunne være interessant at få adskilt anden og tredje generation. Fra USA kender vi tal, der viser, at tredje generation klarer sig på linje med anden generation, det vil i vores tilfælde sige elendigt. I USA er det de såkaldte hispanics fra Latinamerika. I Danmark er det primært grupper af ikke-vestlig herkomst fra Mellemøsten, Afrika og dele af Asien (dog ikke alle dele af Asien).

De bedste og de ringeste

De lavere gennemsnit for efterkommerne afspejler sig naturligvis i, hvor stor en andel der klarer sig enten meget godt eller meget dårligt. Elever uden indvandrerbaggrund klarer sig for 10,9 procents vedkommende på de to højeste niveauer i PISA, niveau fem og seks. For efterkommere er tallet 3,0 procent. En faktor godt 3,5 med andre ord.

13,4 procent af danske elever ligger under niveau 2, grænsen for funktionel kompetence i matematik. For efterkommere, hvor der tales dansk i hjemmet, er tallet 38,7 procent. Næsten tre gange så mange.

De nordiske lande

Sammenlignes de nordiske lande, er det bemærkelsesværdigt, at Sverige skiller sig ud ved som det eneste land at måtte erfare konstant faldende PISA-scorer siden år 2000. Det kunne være nærliggende at se en sammenhæng mellem Sveriges særegne udlændingepolitik og de ringere testresultater, men det skulle jo nødig hedde sig.

Hvorhen nu?

Det er til gengæld ikke svært at se. Hvis man fortsat mener, at Danmark bør tage imod indvandring fra ikke-vestlige lande, bør man overveje sine argumenter nøje. Det kan være, man synes, at Danmark bør gøre det, fordi Danmark bør gøre det.

Det kan i hvert fald ikke bygge på en påstand om, at ikke-vestlig indvandring er til nogen som helst gavn for Danmark, hverken religiøst, kulturelt, etnisk eller økonomisk.

Et stadig fattigere land synes at være vor skæbne. Det har vore politikere nemlig i deres visdom besluttet. Og selv ikke TV-avisen kan ændre på det faktum.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten den 2. april 2014.