Jeg ved godt, at I – de politisk korrekte – afskyr tal. I bryder jer ikke om tallene, fordi de systematisk afmonterer jeres blålys om den ikke-vestlige indvandrings bidrag til den vestlige økonomi. Men opdrages skal I, og hvis I fortsætter med at være uvorne, skal I i det mindste vide, hvor skabet står, hvordan virkeligheden udfolder sig for øjnene af jer.

Da højkonjunkturen var hedest, fik vi præsenteret det fata morgana, at den ikke-vestlige indvandring var ved at give overskud, hvis ikke den allerede gjorde det. Det gjorde den ganske vist ikke, gav overskud altså, men de radikales Zenia Stampe nåede da at gøre sig til grin ved at hævde netop det.

Nu viser så tal fra CABI, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det står helt forfærdeligt til. Det er ganske som forventet, indvandrernes og efterkommernes katastrofalt dårlige resultater i PISA-undersøgelserne samt resultaterne fra Folkeskolens afgangsprøve taget i betragtning.

Et par tre hurtige tal

Er vi klar til en omgang talgymnastik? Luk øjnene, hvis man stadig tror på kraften i det multikulturelle.

I 2008 havde indvandrere fra ikke-vestlige lande en beskæftigelsesprocent på 46,3. I 2010 – efter krisen – var dette tal faldet til 40,4 procent.

For efterkommerne – født og opvokset i Danmark med et generøst uddannelsessystem stillet til rådighed – hedder de tilsvarende procenter 54,1 procent i beskæftigelse i 2008 og 44,7 procent i 2010.

For danskere er tallet for beskæftigelse også faldet…fra 71,1 procent i 2008 til 67,4 procent i 2010.

Hvor er faldene størst? Kan I se det? Rigtigt gættet. Det er sket hos efterkommere og indvandrere, både i hele procentpoint og som den relative andel af arbejdsstyrken. Og hvor er beskæftigelsen bare sådan i al almindelighed langt lavere? Kan I se det?

Tallenes entydighed

Der er ikke så meget at diskutere, er der vel? Kan I se skriften på væggen? Danmark bliver et stedse fattigere land, jo mere den ikke-vestlige andel af befolkningen vokser.

I hader disse fakta, men I kan ikke afvise dem. I bliver hvidglødende, ikke fordi I vil ændre Europas katastrofekurs, men fordi nogen, jeg, tillader mig at forholde jer disse kendsgerninger.

I har det ikke nemt.