Nytt

Unge innvandrere i Danmark er på nesten samme utdannelsesnivå som innfødte danske. Der det skorter er på yrkesfaglig og høyere utdannelse. Grunnen er at de har fått for dårlig grunnlag i barneskolen, viser studier fra Rockwollfondenes forskningsenhet.

Blandt 30-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har kun 33 procent færdiggjort en kompetencegivende uddannelse, mens det blandt danskere er hele 74 procent. For mændenes vedkommende er der faktisk ikke sket nogen forbedring fra 1997 til 2007. Der er til gengæld sket en markant forbedring blandt 30-årige kvinder, hvor det nu er en større andel end blandt mændene, der har en uddannelse, der giver erhvervskompetence.

En del af de unge indvandreres uddannelsesefterslæb kan forklares med deres sociale baggrund. Deres forældre har i langt mindre grad end de unge danskeres forældre selv en uddannelse – eller et arbejde for den sags skyld.

Således står 60 procent af mødrene til de 16-24-årige indvandrere og efterkommere uden for arbejdsmarkedet. Det er kun tilfældet for 13 procent af mødrene til 16-24-årige danskere. For indvandrerfædrenes vedkommende er det kun 39 procent, der er i job, mens det gælder 85 procent for danske 16-24-årige, der er i job.

Mere konkret viser undersøgelserne, at manglende skolekundskaber ofte bremser vejen til videre uddannelse. Forskningschef Torben Tranæs fra Rockwoolfonden siger, at »indvandrere og efterkommere forlader grundskolen med markant dårligere kvalifikationer end andre. Også når man korrigerer for social baggrund. Det er i virkeligheden ret enkelt: De får for lidt med sig fra grundskolen, og det følger dem videre frem. Det viser sig såvel på de faglige uddannelser som på de videregående uddannelser: Her synes flere indvandrere end danskere, at de har det svært.«

Man må være forsiktig med å generalisere. Det er store forskjeller innad i innvandrermiljøene. Feks. leseferdigheten er høy blant visse grupper, særlig hos jentene. Men man har høye forventninger til hva man vil bli, og når disse ikke innfris, inntrer skuffelsen.

En særlig undersøgelse gennemført af professor Jørgen Goul Andersen på grundlag af en stikprøve på 5.000 danskere og etniske minoriteter viser ellers, at der ikke er noget i vejen med de uddannelsesmæssige ambitioner blandt indvandrere og efterkommere.

Men på grund af dårlige skolekundskaber volder det problemer at leve op til disse ambitioner. Indvandrere og efterkommere oplever skolegangen som sværere end deres danske kammerater gør. 42 procent af alle lærlinge med anden oprindelse end dansk synes ofte, at det er »lidt for svært«, hvilket kun 21 procent danske lærlinge mener. Og på de videregående uddannelser er de tilsvarende tal henholdsvis 39 og 28 procent. Derimod er der ingen videre forskel på, hvor svært det almene gymnasium opleves.

Goul Andersens undersøgelse viser i øvrigt, at der er betydelig forskel på danskeres og indvandreres holdning til forskellige typer jobs.

Sammenlignet med danske unge tillægger de etniske unge akademikerjob som læge, ingeniør eller jurist langt højere prestige end håndværkerjob, men især drengene har ofte ikke det boglige niveau, der skal til for at blive optaget eller gennemføre sådanne studier. Og i stedet for håndværkeruddannelser vælger de ofte ufaglært arbejde, hvor de kan tjene penge med det samme.

Man finner eksempler på en viss diskriminering av innvandrerunge, og det er ofte ut fra såkalt statistiske kriterier, som at innvandrerunge kan ha mangelfulle danskkunnskaper, og for å gardere seg tar man en dansk-født.

Omvendt diskriminering

Når det gjelder synet på ektefelle og giftemål på tvers av religiøse skiller, er det de innfødt danske som er mest åpne, og innvandrerungdommene som er mest intolerante. De ønsker å gifte seg med en av samme religion.

Blandt de forskellige undersøgelser, som Rockwoolfonden har ladet foretage, er også en undersøgelse af indvandrerdrenge og -pigers holdninger til deres fremtidige familie- og arbejdsliv. Den er baseret på en særlig PISA-undersøgelse fra 2005 med 3.974 børn fra 9. klasse, herunder danske elever.

De 15-16-årige elever bliver bedt om at forestille sig, at de er omkring 35 år og derefter svare på forskellige spørgsmål.

Svarene viser, at det ikke er de danske elever, der er fremmedfjendske. Derimod distancerer de etniske elever sig fra danskere. Det kommer til udtryk i spørgsmål om holdning til ægtefælles religion og baggrund.

På spørgsmålet om, hvorvidt ægtefællen skal have samme religion, lyder svaret ja fra 80 procent af de tyrkiske piger, 92 procent af de palæstinensiske piger, 74 procent af piger fra det tidligere Jugoslavien og 79 procent af pigerne fra Pakistan. Danske piger er meget mindre afvisende over for at gifte sig med en person med en anden religion. Her er det kun 51 procent.

Også de danske drenge er åbne for et tværreligiøst forhold, idet kun 52 siger ja til, at ægtefællen skal være af samme religion. For tyrkiske drenges vedkommende er det derimod 66 procent, blandt palæstinensiske drenge er det 77 procent, blandt eks-jugoslaviske drenge 68 procent og blandt pakistanske drenge 56 procent.

Eleverne blev også spurgt om, hvorvidt de forestiller sig, at deres ægtefælle/samlever er født i Danmark (der spørges altså her ikke til, om det er en dansker).

Også på dette spørgsmål distancerede en stor del af de unge indvandrere og efterkommere sig fra Danmark og danskere.

Kun omkring 35-40 procent indvandrere og efterkommere forestiller sig, at de er gift med en ægtefælle født i Danmark. Blandt pigerne er det cirka 40 procent og blandt drengene 35 procent. Tyrkerne ligger dog lidt højere, idet 49 procent af drengene og 57 procent af pigerne forestiller sig, at de vil være gift med en person født i Danmark.

Undersøgelserne er publiceret i bogen »Indvandrerne og det danske uddannelsessystem«, red. Torben Tranæs.

Integration: Grundskolen svigter indvandrere

Flere og flere 16-19-årige indvandrere og efterkommere er under uddannelse, men mange forlader folkeskolen med så dårlige kvalifikationer, at størstedelen senere dropper studierne eller går i stå. Den fremtidige ægtefælle vil de fleste 15-16-årige stadig helst hente i det oprindelige hjemland.

Weekendavisen.