Gjesteskribent

Av Nicolai Sennels

De forstår ikke vores sociale spilleregler og de af dem, som er religiøse ser ned på folk, som ikke deler deres tro.

Lars Pilegård gør sig på sin 180Grader-blog «raapil» klog på muslimers kriminalitet i Danmark. Han har ingen erfaring på området, men har alligevel en mening om emnet. Pilegård har nemlig læst en bog, hvoraf det fremgår, at etniske polakker lavede meget kriminalitet i Chicago i 1890’erne.

Og hvad beviser det om muslimers kriminalitet i Danmark 110 år senere? Ingenting. Udover at det egentligt ikke er værd at debattere med Pilegård: Det faglige niveau er for lavt.

Men ok.

Faktisk er jeg enig med pågældende bog («Street Gangs, Migration and Ethnicity», VU University, Amsterdam 2008). Bogen konkluderer nemlig ifølge Pilegård: «Lige siden det tidlige 20. århundrede har sociologer og kriminologer peget på den kulturelle konflikt, sociale disorganisation og det pres, som indvandrere oplever, når de ikke formår at få succes i det amerikanske samfund, som værende årsag til kriminalitet og afvigende adfærd.»

«Kulturel konflikt, kriminalitet og afvigende adfærd» er netop, hvad islam og muslimsk indvandring har fået indført i Danmark. Og det i en grad at det er et mirakel, hvis velfærdsstaten ikke vælter og borgerkrigen undgås.

Og ja: Det er bestemt, fordi muslimer – modsat alle andre indvandrergrupper – generelt har svært ved at få succes i Danmark.

Hvad siger statistikkerne om Pilegårds påstand? Er muslimer ikke mere kriminelle end os andre, hvis vi tager højde for de sociale og økonomiske faktorer? Jo de er. Og hverken danskerne eller nogen andre indvandrergrupper når muslimerne til sokkeholderne, når det gælder asocial adfærd og kriminalitet.

Selvom der tages højde for muslimers manglende evne til succes i det danske samfund, så ligger de stadigvæk i top, når det gælder kriminalitet:

Top 10 over kriminelles oprindelsesland:
1: Marokko
2: Libanon
3: Jugoslavien
4: Somalia
5: Iran
6: Pakistan
7: Tyrkiet
8: Irak
9: Vietnam
10: Danmark

(Jyllands-Posten, d. 19. december 2008: Store forskelle i integration)

Så hvad er din pointe, Pilegård?

– læg i øvrigt mærke til, at der på listen ikke er noget entydigt mønster i, hvem der begår mest kriminalitet, og hvem der kommer fra krigshærgede lande. Og hvis man læser rapporten i detaljer vil man erfare, at mens alle muslimske lande ligger over gennemsnittet, så ligger samtlige øvrige lande – også Vietnam og Danmark – under gennemsnittet. EFTER, at der er taget højde for de sociale og økonomiske faktorer.

To spørgsmål trænger sig på:
1) Hvorfor har muslimer så svært ved at få succes i vestlige samfund?
2) Hvorfor er personer opvokset i de muslimske kultur mere kriminelle end alle andre?

Muslimer og vestlige samfundsnormer
Jeg er enig i, at manglende evne til at leve op til samfundets normer, fører til asocial adfærd. Min pointe er så, at vi må spørge os selv om, hvorfor det så netop er mennesker med en muslimsk kulturbaggrund, som har svært ved at leve op til vestlige samfundsnormer? Her kommer en forkortet liste:

1) Muslimsk kultur lægger alt for lidt vægt på uddannelse. Dette er et problem, når man skal forsøge at tilpasse sig normerne i et højteknologisk videnssamfund som de vestlige:

– I Danmark viser det sig ved, at langt færre fra muslimske lande tager en uddannelse og at muslimske forældre generelt fokuserer alt for lidt på at støtte deres børns skolegang.

– Konsekvensen er, at 64 procent af skolebørn med arabisk baggrund ikke kan læse og skrive efter 10 år i den danske folkeskole: «De, der taler arabisk med deres forældre, har en voldsom tendens til at mangle læsefærdigheder – hele 64 pct. er uden funktionelle læsekompetencer.» og «Uanset om det gælder læsning, matematik eller naturfag, er mønsteret det samme: De tosprogede indvandreres faglige kvalifikationer er særdeles dårlige i forhold til deres danske klassekammeraters.» (Rockwool Fondens forskningsenhed, maj 2007 «Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere»).

– Mere end 60 procent af muslimerne på erhvervsuddannelserne falder fra før tid: «Unge med minoritetsbaggrund har et markant højere frafald på ungdomsuddannelser end unge med dansk baggrund. På erhvervsfaglige uddannelser er frafaldet på 60 pct., dobbelt så højt som blandt unge med dansk baggrund.» og «Der er stor forskel på, hvordan de unge klarer sig, hvis man sammenligner med national oprindelse. Eksempelvis er frafaldet på erhvervsfaglige uddannelser blandt unge med libanesisk eller iransk baggrund langt større end blandt unge med vietnamesisk baggrund.» (Videnscenter for Integration i Randers, maj 2005 «Unge, uddannelse og integration»):

– Dumpeprocenten hos ikke-vestlige indvandrere til intelligensprøven ved hærens session, er 300 % højere end hos danske unge: «19,3 pct. af gruppen med anden etnisk baggrund fundet uegnet til militærtjeneste ifølge de skriftlige test, mens tallet var 4,7 pct. hos de øvrige indkaldte.» (TV 2 Nyhederne, d. 13. juni 2007 «Nydanskere dumper til session»).

– Af samme årsag har under 10 muslimer modtaget Nobelprisen, mens f.eks. 179 jøder har fået æren. Der findes 100 gange flere muslimer end jøder i verden, og set i forhold til jøder er muslimer altså underrepræsenteret med 179000 procent. Dertil skal lægges, at flere af de muslimske nobelpristagere er frafaldet deres religion, samt det sørgelige men forventelige, at de udsættes for trusler fra det muslimske samfund.

– Det ses også ved, at de muslimske lande i gennemsnit producerer mindre end 1/10 af verdensgennemsnittet, når det gælder videnskabelig forskning: «In 2003, the world average for production of articles per million inhabitants was 137, whereas none of the 47 OIC countries for which there were data achieved production above 107 per million inhabitants. The OIC average was just 13.» (Nature 444, s. 26-27, 1. november 2006 «Islam and science: The data gap»).

– Den muslimske verdens manglende interesse for videnskab og menneskelig udvikling viser sig også klart i FNs Arab Human Development Reports (AHDR). AHDR påpeger, at der er oversat færre bøger til arabisk siden Muhammeds tid for 1.400 år siden (ca. 330 bøger om året), end der bliver oversat bøger i Spanien hvert år(ca. 100.000 bøger om året): «The Arab world translates about 330 books annually, one fifth of the number that Greece translates. The cumulative total of translated books since the Caliph Maa’moun’s [sic] time (the ninth century) is about 100,000, almost the average that Spain translates in one year.» (Eugene Rogan «Arab Books and human development». Index of Censorship, vol. 33, issue 2 April 2004, s. 152-157).

– Og lidt om tyrkere (i Tyrkiet), som er den største muslimske gruppe vi har i Danmark: 70 % af tyrkerne har aldrig læst en bog, 90 % har aldrig været udenlands og 70 % mener at kvinder kun må arbejde hvis de har fået lov af deres mand og 57 % mener at kvinder bør bære tørklæde offentligt: «70 percent of the Turkish citizens never read books, Konda public opinion researchers said, APA reports. The research center conducted opinion poll among 6482 respondents and found out mood of national and religious discrimination, as well as isolation is still in a high level in the country. According to researches, despite that there are many Turks living in the European countries, 90 percent of Turkish citizens never travel to the foreign countries. … 70 percent of respondents think that the woman can work only by consent of her husband. 57 percent said considered appearance of women in the public places without headscarves as unacceptable.» (APA, d. 23. februar 2009 «70 percent of Turkish citizens never read book»)

2) Muslimsk kultur begrænser integrationen. Muslimer må kun gifte sig med muslimer, og nære venskaber med ikke-muslimer er forbudt ifølge Koranen.

– Antallet af blandede ægteskaber mellem en muslim og en dansker har ligget stabilt på 100 om året siden 1999. Kun hver 20. kvinde af tyrkisk oprindelse gifter sig med en dansk mand (Kristeligt Dagblad, d. 31. december 2008 «Vielser blandt efterkommere boomer»).

– «Muslimer, tag ikke jøder og kristne som jeres venner.» (Koranen, 5, 51).

3) Udbredt racisme blandt muslimer gør, at de ikke bryder sig om at arbejde sammen med os andre. De føler sig ikke hjemme blandt os, de forstår ikke vores sociale spilleregler og de af dem, som er religiøse – og det er langt de fleste muslimer – ser ned på folk, som ikke deler deres tro.

4) Det faktum, at mange muslimske kvinder ikke kommer på arbejdsmarkedet – enten fordi de ikke kan, vil, tør eller må – har selvfølgelig også en betydning for både kvindens og familiens integration.

5) Muslimsk kultur berettiger aggression. Det er svært at leve op til de vestlige samfundsnormer, når man kommer fra en kultur, som berettiger til trusler og aggressiv adfærd, hvis ens selvværd bliver truet. Så reagerer man barnligt, når folk driller på arbejdspladsen, smiler sødt til konen eller avisernes tegnere laver sjov med ens religion. Det har vi andre svært ved at tage alvorligt.

6) Det faktum, at omkring 1/4 af alle muslimske efterkommere plettede deres straffeattest en eller flere gange sidste år, gør det formentligt heller ikke nemmere at få et arbejde (JP, d. 17. juni 2008 «Øget kriminalitet blandt indvandrere»).

Muslimer og kriminalitet

7) Den muslimske retfærdiggørelse af aggression betyder, at muslimer er overrepræsenteret, når det gælder personfarlig kriminalitet.

8) Racismen blandt muslimer gør, at de ikke ser det som en forbrydelse i samme grad som os andre, når de tæver eller røver ikke-muslimer. Vi ser danskere, som røver danskere og en gang imellem en modig dansker, som røver muslimer. Vi ser muslimer røve danskere i stort tal, men vi ser aldrig muslimer røve muslimer. Mærkeligt, ikke?

9) Muslimer har sværere ved at acceptere ikke-islamiske autoriteter. Mens politiet må flygte fra konfrontationer og brandvæsnet og hjemmehjælpere med kommunens logo på tøjet bliver stenet i muslimsk dominerede områder, kan muslimske fædregrupper gå trygt rundt og sætte kriminelle unge muslimer på plads. Imamerne kan såmænd også bruge en halv arbejdsdag af deres trosfælders tid hver fredag på at stå og fortælle muslimerne, hvad der er rigtigt og forkert – mens dansk lovgivning tilsyneladende ikke har samme effekt. Mærkeligt, ikke?

Andre kulturer

Det var så en række gode grunde til, hvorfor muslimer har så svært ved at få succes i vestlige samfund, og hvorfor de er mere kriminelle: Manglende fokus på uddannelse, accept af aggression, anderledes sociale spilleregler, religiøse særkrav, racisme mod ikke-muslimer og manglende accept af ikke-islamiske autoriteter er en hel del af grundene.

Det er da muligt, at andre ikke-muslimske indvandrergrupper også falder igennem samfundet i f.eks. Holland og USA. Det skyldes muligvis, at de ligesom muslimer har en kulturel baggrund, som gør det svært for dem at passe ind i den vestlige kultur. Men det modbeviser jo ikke, at også muslimer har samme problem. Tvært imod viser det blot, at multikulturelle samfund er en dårlig idé, fordi ikke alle kulturer passer lige godt sammen.

Hvor er det dog træls at diskutere med folk som Pilegård. Når jeg holder foredrag på skoler osv. med mange indvandrere, så er det slet ikke til diskussion, om jeg har ret eller ej. Alle er enige, for de har de samme professionelle oplevelser som mig. Her tager diskussionerne udgangspunkt i løsninger – og ikke to skridt tilbage, hvor vi først skal finde ud af, om der overhovedet er problemer med de muslimske elever. For det er der jo, derude i virkeligheden.

Muslimsk kultur: Manglende fokus på uddannelse, kulturel accept af aggression og racisme mod ikke-muslimer

Opprinnelig publisert 17.november 2009