Nytt

EU uttrykker bekymring over at muslimer utgjør en stadig større del av innsatte i europeiske fengsler. EU mener problemet skyldes feilslått integrasjon og økende marginalisering, og krever nå at medlemslandene sikrer ikke-vestlige innvandrere, herunder muslimer, bedre vilkår og rettigheter for å stanse utviklingen:

Det siges, at man kan måle et samfunds civilisationsgrad på dets fanger. I så fald halter det alvorligt med de europæiske visioner om et velfungerende multikulturelt samfund. Integrationen er nem-lig ikke god nok. Muslimer bliver marginaliserede, begår kriminalitet og udgør derfor en stigende andel af de indsatte i de europæiske fængsler.

Og problemet er voksende i flere europæiske lande.

LÆS OGSÅ: Muslimer radikaliseres i udenlandske fængsler

I Storbritannien viste tal fra 2010, at 9800 af Englands og Wales indsatte var muslimer, og at flere og flere unge muslimske mænd blev rekrutteret til bander, som lever af tyveri, salg af stoffer, vold og afpresning. En undersøgelse fra januar i år fastslår, at tallet er steget til 10.600, og muslimer udgør nu 12,6 procent af de indsatte – mod kun tre procent af befolkningen. Det er en overrepræsentation på over fire gange.

I Danmark udgør muslimer 4,1 procent af befolkningen, men ifølge tal fra Kriminalforsorgen udgør de 19 procent af de indsatte. Nogenlunde samme tal gør sig gældende i Holland og Belgien. I Frankrig er det forbudt at lave statistik baseret på etnicitet og religion. Men ifølge eksperter, som den amerikanske avis The Washington Post har talt med, optager muslimer nu 60 procent af fængselscellerne, selvom de kun udgør 12 procent af befolkningen.

Talsmann for Det muslimske råd og rådgiver for den britiske regjeringen, Ibrahim Mogra, mener også at overrepresentasjonen skyldes en forfeilet europeisk integrasjonsinnsats:

”Muslimer er blevet den nye europæiske underklasse. Og i fængslerne har der altid været en overrepræsentation af indsatte fra laveste sociale lag. Derfor er det centrale spørgsmål, hvorfor så mange muslimer sidder fast på samfundets bund,” siger Ibrahim Mogra til Kristeligt Dagblad.

Ifølge ham er der flere årsager, der gensidigt påvirker hinanden. Europa har siden finanskrisen oplevet en stigende arbejdsløshed. Det er især gået ud over ufaglærte og dem, som i forvejen har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

”Krisen har ramt muslimer hårdt. Og det betyder, at flere bliver desperate og får svært ved at klare sig i samfundet. Følelsen af, at der ikke er brug for én, og at man ikke kan bidrage til samfundet, er med til at marginalisere flere muslimer,” siger han.

Danske sosioøkonomiske undersøkelser viser det samme. Ifølge en rapport fra Rockwool Fonden i 2011, er det en klar sammenheng mellom liten tilknytning til arbeidsmarkedet og tendensen til å begå kriminalitet.

Men undersøgelsen tager også højde for uddannelse, alder, afhængighed af sociale ydelser og forældrenes sociale og økonomiske forhold, forklarer Lars Højsgaard Andersen, der er forsker i Rockwool Fonden.

”På alle parametre klarer indvandrere og efterkommere sig dårligere end den gennemsnitlige befolkning. Og grupperne har rent statistisk derfor en større tendens til at begå kriminalitet,” siger han.

Da de fleste af indvandrerne og efterkommerne har muslimsk baggrund, peger det på, at vi ikke har været gode nok til integrere personer fra denne del af verden, mener Mehmet Ümit Necef, der er lektor og ph.d. ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

”Samfundet har ikke været i stand til at tage ordentlig hånd om muslimerne, og det er på mange måder en ond cirkel, hvor den negative sociale arv kører i ring,” siger han.

Ibrahim Mogra mener imidlertid at integrasjonsproblemene stikker dypere enn muslimers sosioøkonomiske situasjon, og peker det han mener er europeiske mediers sterotypisering av muslimer, som både bidrar til å forsterke marginalisering og gir grobunn for ytre høyres fremgang i mange europeiske land:

”Den negative omtale af muslimer og mediernes fokusering på splittelse og opdeling af dem og os er med til at forstærke den negative spiral,” siger han.

Ifølge ham har den politiske højrefløj udnyttet terrorangrebene i New York, i London og Madrid og Muhammed-krisen i Danmark til at fremstille muslimer som en samlet gruppe, der er kendetegnet ved vold og anti-vestlige motiver. Her har højrefløjen også haft held til at fremstille islam som en farlig religion, mener Ibrahim Mogra. Men faktisk er det de unges manglende kendskab til islam, som udgør en risiko for en kriminel løbebane.

”De europæiske moskéer og imamer har svigtet en hel generation ved ikke at få fat i de unge. Derfor har troen ikke haft samme positive effekt på deres integration og identitetsudvikling som hos deres forældre.”

Ifølge ham er det et problem, at en del af imamerne bliver rekrutteret fra de arabiske lande og ikke taler de europæiske sprog.

Imamerne mangler kendskab til vestlig kultur og kan derfor ikke hjælpe de unge med emner som stoffer, sociale problemer, arrangerede ægteskaber, sex og vold. De unges mangel på vejledning og positive forbilleder, gør dem mere tilbøjelige til at falde for og idealisere bandemiljøets modkultur over for samfundet.

Når de unger muslimer så kommer i fængsel, er der en alvorlig risiko for, at de bliver yderligere radikaliseret, viser en undersøgelse fra den britiske sikkerhedstænketank RUSI.

”Den tætte koncentration af kriminelle muslimer i fængslerne gør dem utrolig sårbare over for påvirkning fra andre ekstremistiske indsatte og organisationer,” siger lederen af RUSI, Michael Clarke til The Guardian.

Rapporten anslår, at mellem 800 og 1000 muslimske indsatte i britiske fængsler vil blive radikaliseret og potentielt begå terror i løbet af de næste 10 år.

EU ser med stigende bekymring på problemet og har iverksatt flere undersøkelser. EU’s Agentur for Grundleggende Rettigheter har nettopp ferdigstilt en rapport, som konkluderer med at medlemslandene ikke er gode nok til å sikre ikke-vestlige innvandreres, inkl. muslimers, basale rettigheter i forhold til lik adgang til sosiale velferdsytlser, forsikringer og utdannelse.

EU-Kommissionen kræver, at disse områder bliver forbedret, så indvandrere bedre kan integreres og få fodfæste på arbejdsmarkedet. At flere indvandrere kommer i arbejde er helt afgørende for, at EU kan leve op til sin ambitiøse 2020-plan, hvor 75 procent af den voksne europæiske befolkning skal være i arbejde.

”Det er essentielt, at EU og dets medlemslande er i stand til at håndtere immigranters integration ved at sikre dem en retfærdig behandling og de samme rettigheder og muligheder, som resten af befolkningen,” lyder det i meddelelsen.

Skrappere krav og lovgivning skal sikre, at medlemslandene overholder deres forpligtelser. Samtidig vil EU lave en central og fælleskoordineret indsats for at sætte stærkere ind over for udviklingen.

Kristeligt Dagblad: Muslimer er stærkt overrepræsenterede i Europas fængsler