Sakset/Fra hofta

Nicolaj Sennels blir angrepet for sin påpekning av kulturell islam som forklaring på manglende integrasjon. Religion finnes ikke i ren form. Det er alltid levet. Sennel sier han slett ikke ser ned på kulturen, han tar den på alvor og anerkjenner dens betydning. Sennels sier mennesker med muslimsk bakgrunn må gjennomgå en kulturell omvendelse hvis de skal kunne fungere i det danske samfunn.

I norsk debatt bruker man uttrykket integrering og assimilasjon. Sennels går rett på kulturen, og sier man må forstå den for å kunne forandre den.

Jeg siger ikke »alle« muslimer, men jeg peger på en række markante, problematiske kulturpsykologiske tendenser blandt det store fl ertal i den muslimske kultur, som vi er nødt til at indse konsekvenserne af. Her kommer et uddrag af de eksempler, jeg uddyber i min bog: Det er fakta, at voldskriminaliteten blandt muslimer er mere end 50 procent højere end etniske danskere, og at muslimske lande indtager de otte førstepladser på Danmarks Statistiks top-10 over såkaldt »grove« kriminelles oprindelseslande (alle muslimske oprindelseslande ligger over landsgennemsnittet) – begge opgjort efter, at man har taget højde for sociale og økonomiske faktorer.

Samme markante problematiske tendenser tegner sig for personer med muslimsk baggrund, når det gælder arbejdsløshed, uddannelse, ghettodannelser, religiøs fundamentalisme og modstand mod vestlige friheder. Pladsen tillader her ikke kildehenvisninger, men dokumentationen og uddybning af disse data kan fi ndes i min bog, samt på bogens hjemmeside, www.kulturkloeften.dk. Når sociale og økonomiske faktorer således ikke kan forklare disse tal alene, skyldes det ifølge mine psykologiske iagttagelser, at en tredje faktor spiller ind: kulturen.

Tager vi den ekstreme overrepræsentation af vold og grov kriminalitet blandt muslimer som eksempel, skyldes det ifølge min professionelle vurdering, at aggression er langt mere socialt accepteret i den muslimske kultur end i den danske. Mens et pludseligt og ukontrolleret vredesudbrud er den hurtigste måde at tabe ansigt på i vestlige omgivelser, er evnen til at reagere aggressivt på krænkelser og irritationer en kilde til social status og accept (ikke kun frygt) i den muslimske kultur.

EN anden kulturpsykologisk faktor er, at man i den muslimske kultur oplever sit liv styret mere af ydre faktorer end af indre refl eksionsprocesser. Oplevelsen af ydrestyring medfører en udbredt offermentalitet blandt muslimer, fordi de oplever, at de ikke selv har skabt deres problemer (hvilket blandt andet mindsker deres motivation for selv at bidrage til en løsning på integrationsproblemerne). Denne faktor har afgørende betydning for udformningen af en virksom social indsats over for muslimer. Den sidste og vigtigste faktor er, at muslimers stærke identifi kation med deres – på afgørende områder meget anderledes – kultur, reelt betyder, at de ikke kan integrere sig, med mindre de gennemgår omfattende og psykologisk meget krævende processer og lader sig kulturelt konvertere.

Som psykolog anser jeg de stærke kræfter, der ligger i netop menneskers identitet, som den væsentligste årsag til, at kun 14 procent af herboende muslimer opfatter sig selv som »dansker og demokrat « (i Tyskland føler kun 12 procent af deres 3,5 millioner muslimer sig mere som tysker end muslim og i Frankrig er tallet 14 procent). Mennesker fra muslimske lande er selvfølgelig ikke fuldstændigt ens. For eksempel er pakistanske andengenerations-indvandrere, modsat den øvrige gruppe af muslimer, overrepræsenterede på gymnasierne (pakistanere ligger i øvrigt helt oppe på en tredjeplads på ovennævnte top- 10), og der er generelt en stigning i antallet af muslimske piger som påbegynder en uddannelse. Mange håber derfor, at uddannelse vil være løsningen på integrationsproblemerne.

Men. Integrationskonsulent Ayfer Baykal konkluderer i januar 2009 følgende om integrationen af muslimske unge på hovedstadens gymnasier: »Opsplitningen er blevet værre, end den var for 10-15 år siden. I min generation var der mange, som forsøgte at pendle mellem to kulturer. I den nye generation er der en større tendens til at holde sig inden for sin egen gruppe. Særligt blandt pigerne. I disse år gør de op med en masse kulturelle normer og forventninger, men de nærmer sig ikke danskerne af den grund.« Desuden peger en undersøgelse af det tyske indenrigsministerium på, at islamisk fundamentalisme trives bedst blandt veluddannede muslimer.

En tredje lyseslukker er en større engelsk undersøgelse, som nyligt påviste, at 32 procent af muslimske universitetsstuderende mener, at det er helt o.k. at slå ihjel i islams navn, og 33 procent ønsker, at alle verdens lande skal blive muslimske med sharialove og så videre.

MIT møde med den muslimske kultur har været et møde med en stolt og særdeles stærk kultur. Dette er årsagen til, at det endnu ikke er lykkedes – og aldrig vil lykkes – at få det store fl ertal af herboende muslimer til at føle sig som vesterlændinge og omfavne de værdier, vores samfund bygger på. Modsat Lihme og andre med lav kulturel følsomhed har jeg nemlig stor respekt for de psykologiske og kulturelle kræfter, der spiller ind, når vidt forskellige kulturer mødes – og hvilken etnisk krudttønde, det kan udvikle sig til, hvis de forkerte kulturer skal leve sammen. Ligesom alle andre har jeg søgt efter den bedst mulige løsning på integrationsproblemerne – som jo desværre er stigende, og som koster så meget på så mange planer. Den eneste win-win løsning er for mig at se, at Danmark/EU omgående, som i for eksempel Japan, fi nder en model for, hvordan man kan give dårligt integrerede indvandrere økonomisk hjælp til at starte en ny tilværelse i deres families hjemland. For den enkelte muslim vil det bidrage enormt til livskvaliteten at bo i et land, hvis kultur og værdier man forstår og accepterer, og samtidigt have penge nok til at forsørge familien. Samtidigt vil de etniske spændinger i Europa mindskes. Endelig vil de muslimske lande få tilført en befolkningsgruppe med vestlig uddannelse og masser af inspiration til, hvordan man kan skabe demokratiske og frie velfærdssamfund – noget, som kun mennesker (og ikke krudt og kugler ) kan gøre.

Nicolai Sennels (f. 1976) er cand.psyk.aut. og forfatter til bogen »Blandt kriminelle muslimer. En psykologs erfaringer fra Københavns Kommune.«