Syriske innvandrere til Danmark viste seg å ikke være fullt så kompetente og samfunnsøkonomisk verdifulle som påstått. Illustrasjonsfoto.

Også Danmark skulle ifølge politikerne få tusenvis av svært så kompetente og «lønnsomme» innvandrere fra Syria. I dag oppsummerer en profilert kommentator saken slik: – Det ble en fiasko.

Mikael Jalving er en kjent dansk journalist og politisk kommentator, og er blant annet engasjert i spørsmål knyttet til innvandring.  Nå sier han klart fra om hvordan det har gått med importen av «lønnsomme» innvandrere fra land som Syria.

Det er ingen hyggelig fasit for de mange aktivister og andre som ivret for å få denne gruppen til landet.

I en artikkel i JyllandsPosten beskriver han denne innvandringen på en temmelig ironisk måte, spesielt når han ramser opp hva politikere og andre mente man kunne forvente seg av kompetanse-bidrag til samfunnet fra denne gruppen av «nye dansker»:

«Antropologer, atomfysikere, arkæologer, biomedicinere, civilingeniører, dataloger, erhvervsøkonomer, etnologer, installatører, it-genier, farmaceuter, filosoffer, læger, litterater, kemikere, kvantemekanikere, laboranter, matematikere, maskiningeniører, multimediedesignere, retorikere, softwareudviklere, tandlæger, eksperter i performance, teatervidenskab, filmvidenskab, statskundskab osv.»

Han fortsetter:

«Så værdifulde og velkvalificerede var de angiveligt, de 21.000 syrere, der for fem år siden travede muntert op ad motorvej E45 og E47, uden at den borgerlige regering og justitsminister Søren Pind gjorde noget som helst for at standse dem: en vandrende intelligentsia», skriver Jalving nokså sarkastisk.

Han mener danske myndigheter nærmest jublet av glede over å få disse menneskene til landet:

«Det var bare om at lukke alle disse mennesker ind i en fart, kom ind, kom ind! Alle Danmarks radio- og tv-værter stod på tæer for at byde de fremmede velkommen. Asylcentrene hungrede efter klienter. Politifolk satte sig ned på asfalten og legede med børnene; fotografer sværmede om de ædle vilde. Alt skulle blive godt med syrerne.»

Jalving innfører et nytt begrep for å beskrive denne typen angivelig svært så lønnsomme innvandrere:

«Der var jo tale om powerflygtninge».

De var «powerflyktninger».

Temmelig nøkternt går Jalving løs på disse forestillingene. Realitetene viste seg å være noe helt annet enn hva det ble påstått:

«Nu viser det sig imidlertid, at næsten 40 pct. af syrerne har modtaget danskundervisning på samme niveau, som man giver til analfabeter.

Det viser sig ligeledes, at kun hver anden mand og færre end hver femte kvinde er i job i dag, og at resten lever på offentlig forsorg i den royale danske velfærdsstat, der ligesom den svenske, norske, tyske og belgiske er åben for de fleste udefra, hvis bare de kan få venstrefløjen og medierne til at lukke dem ind.»

Han siterer en kapasitet ved et senter for samfunnsforskning:

«Rasmus Brygger, stifter af noget, der hedder Danmarks Videnscenter for Integration»

Vedkommende uttaler seg om den syriske innvandringen:

«I 2015 bar den offentlige debat præg af, at syrerne var relativt lette at integrere og få i arbejde, fordi mange havde en god uddannelse i rygsækken. I dag kan vi se, at den historie ikke holdt vand», sier Brygger.

Jalving gir så gir et spark til de som ivret for syrer-innvandringen, og ignorerte kritiske innspill:

«Gid flere havde lyttet til advarslerne dengang. De valgte bevidst at overhøre dem og nedgøre dem. Som sædvanlig. Dette har være den normale procedure siden udlændingeloven af 1983. Modstandere af menneskeimport er jo nogle racistiske svin.»

Avslutningsvis oppsummerer han hvordan også politikerne, med innvandringsministeren i spissen, nå innrømmer fadesen. Både de røde og de blå har skyld, ifølge Jalving:

«Og så kommer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i dag og kalder syrernes historie i Danmark for en fiasko.

Deri har han ret, men han kan takke alle sine forgængere, røde som blå, for at have gjort importen af muslimske indvandrere til en kronisk fiasko. En fiasko, som vi gladelig påfører os selv helt frivilligt år efter år.

Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.»

Også i Norge utgjør syriske innvandrere en betydelig gruppe, ifølge SSB:

«Ved inngangen til 2018 var 27 400 innvandrere og 2 500 norskfødte med innvandrerforeldre fra Syria registrert bosatt i Norge. Fra å være en svært liten gruppe med litt over 1 000 personer i 2010, har personer med innvandrerbakgrunn fra Syria blitt den syvende største gruppen i Norge.»

Sitatene er noe forkortet av Document. 

Kjøp Halvor Foslis bok her!

Støtt Document

Du kan enkelt sette opp et fast, månedlig trekk med bankkort: [simpay id=»280380″]

Eller du kan velge et enkeltbeløp: [simpay id=»282505″]

Du kan også overføre direkte til vårt kontonummer 1503.02.49981

Vårt Vipps nummer er 13629

Støtt oss fast med Paypal:


 

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene våre. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar.