den-politiske-debat-usa

Der er nogle enkle ting, som det er vigtigt at gøre sig klart, hvis man skal forstå, hvorfor en figur som Donald Trump kan vinde det amerikanske præsidentvalg.

Først og fremmest skal man erkende, at den amerikanske «underklasse»(den gamle arbejderklasse) faktisk har reelle problemer som følge af den måde, hvorpå globaliseringen er ført ud i livet.

Det har på den ene side ført til eksport af manuelle arbejdspladser, og på den anden side til et vedvarende løntryk fra den fortsatte immigration, hvad enten den er lovlig eller ulovlig.

For mange af de relativt dårligt stillede amerikanere har det medført et yderligere fald i levestandarden; og de befinder sig i en situation, hvor de ikke kan se noget håb for fremtiden.

Det deprimerende faktum er, at de traditionelle amerikanske politikere ikke har været i stand til at møde denne udfordring på en seriøs måde. Det skyldes ikke mindst, at den herskende politiske videnskab – derunder økonomien – ikke har været i stand til at analysere globaliseringens dynamik fra en overordnet synsvinkel, som tager underklassens problemer alvorligt.

ANNONSE

Man har troet, at økonomisk vækst automatisk også kommer de svageste til gode. Men en sådan automatik findes ikke. Den skal skabes politisk. Og dér har man svigtet. Nu har befolkningen naturligt nok reageret på dette svigt. Så kan man blot undre sig over, at en mere troværdig politiker ikke kunne finde den platform, som Trump fandt. Det må vel ses som et udtryk for svagheden i den intellektuelle politiske debat i USA. Og da den samme svaghed findes i den europæiske debat, hvad kan vi så vente os af valgene i Tyskland og Frankrig i 2017?

Lad mig slutte med et lidt kuriøst eksempel på den intellektuelle svaghed i den politiske debat.

I sin bog «Det skrøbelige absolutte» skriver Slavoj Zizek (s. 38), at vi skal ikke lade os narre af al den snak om de fremmede, der tager vores arbejde, for når vi kigger nærmere efter, så er det kun en overfladisk efterrationalisering af et ønske om at gennembanke dem og en angst for deres tilstedeværelse. Kan man være mere nedladende over for folk, som i deres livsvilkår er reelt pressede af de valg, som andre har taget? Zizek svigter den seriøse demokratiske meningsudveksling for dårlig psykoanalyse; og indirekte gør han sig til talsmand for «den herskende klasse».

Kai Sørlander er filosof og forfatter til en række bøger

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629