Nytt

Onsdag besøgte forfatteren Yahya Hassan Ørestad Gymnasium for at læse op og deltage i en workshop om folkemord.

Ørestad Gymnasium har en høj andel af elever med muslimsk baggrund, og Yahya Hassans besøg på gymnasiet spændte ikke stille af, da op mod 15 truende elever med muslimsk baggrund efter arrangementet ville «snakke med» den unge digter, der er blevet vidt berømt for sin islamkritik og kompromisløse digte.

Efterfølgende blev episoden diskuteret på Facebook, hvor flere lærere fra Ørestad Gymnasium deltog i diskussionen. Arrangementets ordstyrer skriver på Facebook:

«Det var sgu også en mærkelig oplevelse som interviewer af Yahya Hassan at skulle eskortere ham ud af en nødudgang og ud gennem kælderen indtil vi fik fat i en taxa til ham.

15 truende elever med muslimsk baggrund havde taget opstilling foran døren til salen og ville «gerne lige snakke med ham».

Det fik os til at få ham ud sikkert så der ikke skete noget dumt. Er temmelig rystet over at den kritik han rejser, kan få vores elever til at overveje at reagere så kontant.»

En anden lærer (J) på Ørestad Gymnasium, der overværede arrangementet, skriver i samme tråd:

«Øj. Er lige en kende rystet. OEG (Ørestad Gymnasium, red.) havde i dag Yahya Hassan på besøg i en workshop om folkemord og deres konsekvenser, som jeg ikke selv var en del af (jeg måtte faktisk bare stå og smuglytte ved en åben flugtvej). Men i hvert fald: han fik et større kontingent muslimske elever til at engagere sig vredt i en åben diskussion. Eleverne interesserede sig ikke meget for individets ret til at forvalte og formidle sine egne erfaringer, men så meget desto mere for individers ret til at inddrage deres religion i en kritisk (kon)tekst («Islam er perfekt!,» hed det fx) – helt uanset, Hassan jo ikke så meget kritiserer troen som det moralske hykleri, den religiøse kultur har medført i hans liv. Eftertanken er så, at det sgu da er et mærkeligt liv, de elever fører, når de til daglig underkaster sig en institution, der i hele sin faglige referenceramme (fra filosofiens fødsel 500 f. kr. til etableringen af det nye fag bioteknologi) definerer sig i opposition til en religiøs og teologisk fortolkningsramme. Besynderligt.»

En tidligere elev på Ørestad Gymnasium – Asem Elghiouane – der i dag er journalist på Politiken skriver

«De (de truende muslimske elever, red.) er vel ligeså forvirrede og følelsesladet i deres udmeldinger og indlæg til debatten, som Yahya Hassan selv er. Og som jeg selv var, da jeg var din elev engang, husker du vel nok?»

J svarer:

«Jamen, fair nok, Asem. Men i den henseende synes jeg, der er en vis asymmetri i accepten af den følelsesmæssige forvirring: han (Yahya Hassan, red.) tager den på sig som sin egen livshistorie, men det gør en del af de omtalte elever ikke. De udtrykker derimod en meget hård grænsedragning mellem det acceptable og det uacceptable. I hvert fald i konfrontationen med ham. Jeg tror ikke umiddelbart, at situationen er helt den samme, når de er konfronteret med de faglige traditioners perspektiv på religionens mere specifikke forklaringskraft (men dét lægger jo egentlig nok kun flere alen til deres mulige, indre forvirring.)»

P mener, at man kan drage en parallel til 1970ernes marxisme:

«Asems parallel til tidligere tiders forvirrede, men stålsatte ungdom, gøres måske lidt klarere af at tænke på fortidens marxistiske ungdom, som vel heller ikke var kendt for en nuanceret og accepterende attitude mod unge, der så på verden med helt andre øjne.»

P fortsætter:

«Bare husk at hverken alle socialister eller muslimer er totalitære i deres tankegang. Men de totalitære råber rigtig højt og stjæler billedet!»

M skriver:

«Det lyder som om at diskussionen har været ude på et sidespor, da Yahya Hassan vel ikke kritiserer islam som sådan, men den måde nogle muslimer praktiserer den. Ville gerne have hørt eleverne forsøge at argumentere mod dette…»

Asem Elghiouane skriver:

«En ting man bør huske på ift. Yahya Hassan: Han kritiserer en af mange muslimske kulturer. Muslimsk kultur og religion for den sags skyld er ikke en entydig størrelse. Jeg kender muslimer fra Singapore, USA, UK, Marokko, Egypten, Tyrkiet, Uganda, Chile og Spanien. Og der er en verden til forskel. Læg dertil socioøkonomiske faktorer, muslimske strømninger, manglen på samme og graden af religiøsitet osv. Det er vigtigt at forholde sig til, hvad Yahya Hassan helt præcist kritiserer: En forældregeneration af palæstinensiske flygtninge, der har svigtet. Og læg dertil: Hvad han siger gør sig endda langtfra gældende for alle i den nævnte gruppe. Nuancer er nøgleordet til forståelse.»

J svarer:

«Asem: Det har du jo alt sammen ret i, men den differentierede religionsforståelse understreger også lige præcis, hvor hjerteskærende hinsides eleverne er, når de gør krav på «den perfekte Islam» (‘s selvfortolkning).» «Nu er det ikke fordi, jeg ikke bekymrer mig om Yahya Hassan. Han er en ung digter, der har haft en komplet rædderlig barndom, og den har han omskrevet til en energisk poesi, som er slået hårdt igennem og forhåbentlig bærer hans overlevelseskraft. Det er jo en god, kunstnerisk strategi, man kender fra alle mulige andre talentfulde, hårdt ramte unge (James Joyce og Eminem springer mig lige i hu). Og i hvert fald har han en klar fordel frem for andre unge poeter, som, når det skal gøre ondt, er henvist til at tematisere egne, melankolske sex-erfaringer, kan man sige… MEN jeg er nok lidt mere kontant bekymret for de elever, der ikke kan håndtere kompleksiteten og trækker sig ind i den bemeldte, defensivt aggressive (og akademisk fortabte) gruppeidentifikation.»

R skriver:

«Sad til samme foredrag og blev i vældig dårligt humør over netop den total manglende evne til at betragte religion i en meta kontekst. Men må også sige at Yahya forstår at trykke på de knapper der får vores muslimske elever op i det røde felt.»

Asem Elghiouane: «Nu skal jeg komme med en forsigtig vurdering. Nu kender jeg ikke til deres inspirationskilder. Men jeg tror, at det for størstedelen af de elevers vedkommende, du nævner, er tale om en fase. Been there, done that. Jeg blev selv revet med i sin tid af JP’s karikaturer, og man kan sige, at der ikke ligefrem mangler emner i den offentlige debat, der kan få især muslimske unge til lige at genoverveje deres identitet, religiøse og kulturelle tilhørsforhold og ståsted. Mange medlemmer af ekstreme organisationer er unge, der ser sig selv som verdens frelsere. Det er et slags ungdomsoprør. Så kan man sige, at nogle går længere end andre. Jeg må dog sige og understrege, at man ikke nødvendigvis behøver at blive ateist eller fralægge sig sit religiøse ståsted for at «komme videre» som mange af de velkendte stemmer fra debatten har gjort. For nogle sker der meget mindre bombastisk, og dem hører man sjældent om.» »

Og så må jeg da også tilføje, at de elever, du omtaler måske ikke nødvendigvis er religiøse ekstremister. Men de gentager måske blot, hvad de hører derhjemme om, at ‘islam er perfekt’. Og så tror de nødvendigvis, at det er en objektiv sandhed, der gør sig gældende for alle mennesker. Det må de lære, at det ikke gør. At islam kalder til gode manerer er ikke noget, man skal sige. Det er mere noget, man bør vise. Sådan er jeg i hvert fald opdraget.»

J svarer: «Igen, sandt nok. Og jeg har heller ingen idé om, hvor vidt de er ekstremister eller ej (hvad det så er, men det er vel noget med vold) – de må bare føle sig ret så hjemløse i det dannelsesprojekt, sådan et gymnasium jo også er.»

C skriver:

«Jeg bliver temmelig ængstelig; hvordan klarede YH (Yahya Hassan, red.) konfrontationen? Han er trods alt kun 18 år, er det mon sidste gang han tager imod en invitation fra et gymnasium? Håber der var nogle voksne der tog en snak med ham efterfølgende»

Anne skriver: «… men mere på et generelt plan: Kan en 18-årig (Yahya Hassan, red.) virkelig overskue alt det, han har sat i gang – på alle de planer, han har virket og haft effekt på indtil nu? Yahya Hassan (både som mand og digtsamling) er vist det vildeste, der er sket i dansk litteratur- og kulturhistorie inden for de seneste … mange årtier?!»

JB skriver: «Det er jo ikke første gang dén slags sker. Fra tid til anden trues folk der prøver at oplyse og opdrage til kritisk tilgang, det være sig undervisere eller andre. Det er kommet for at blive og det er et faresignal om, at der mangler kompatibilitet på en lang række områder. Hvordan man løser det aner jeg simpelthen ikke.»

”Jeg pisser på Allah og hans sendebud”

Som det ses tydeligt af gymnasielærernes Facebook tråd, ser både lærerne og den tidligere elev Asem Elghiouane en interesse i at nedtone og bortforklare Yahya Hassans islamkritik.

Ser man objektivt på, hvad Yahya Hassan selv har sagt om islam og skrevet i sine digte, er det svært at forstå, at veluddannede mennesker ikke tør kategorisere Hassans tekster og udsagn som islamkritik.

I Hassans Langdigt, som han fremførte i Deadline, lyder det for eksempel:

“Jeg pisser på Allah og hans sendebud, og på hans alle mulige uduelige disciple”, mens han i digtet Skuffelsen skriver:

«Han (Yahya Hassans far, red.) lavede fem børn med bitre hjerter / Og fandt et nyt tørklæde og lavede tre mere».

Det er ikke for meget sagt, at Yahya Hassans klare tale om islam har hensat venstrefløj, muslimer, multikulturalister, almindelige dannede mennesker og lærerne på Øregård Gymnasium i en tilstand af panik, og øvelsen går nu ud på at give det indtryk, at Hassan kritiserer aspekter af islam eller generelt er religionskritisk.

At Yahya Hassan muligvis er religionskritisk i bredere forstand synes oplagt, men det eneste, han indtil videre har sagt om kristendommen, er, at den er «harmløs».

Meldte afbud til oplæsning

Yahya Hassan skulle have læst op torsdag aften ved et arrangement med deltagelse af forfatterne Kristian Bang Foss, Marianne Larsen, Peder Frederik Jensen, Thomas Ahrensbøll Hansen, Sternberg og Thomas Krogsbøl på koncertstedet Mayhem Kbh i Ragnhildgade i København, men har meldt afbud.

Om afbuddet skyldes den ubehagelige exit fra Ørestad Gymnasium eller har en anden årsag vides ikke.

 

opprinnelig:

http://www.sappho.dk/yahya-hassan-matte-eskorteres-ud-ad-nodudgangen.htm