Nytt

Når op imod 90 procent af danske muslimer foretrak rød blok, og forskellen på blokkene var minimal, så kræver det ikke det store matematiske talent, at konstatere, at det voksende segment af muslimer gjorde udslaget. Pudsigt nok, er det alligevel småt med mangfoldigheden i rød blok, og faktisk lykkedes det kun Özlem Sara Cekic fra SF at få sæde i Tinget. Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne var tæt på, men røg ud efter fintællingen, fortæller Politiken.
Dagen før valget sendte P1 en udsendelse om sofavælgere. Her kunne man blandt andet høre en reportage fra multikulturelle Tingbjerg, midt i sharia-landSådan er sofavælgerne)

Herunder en ordret transskription. Bemærk hvorledes Yildiz tolker det som en ‘anklage’, da en islamist, beder hende definere ordet ‘Muslim’. Her har vi det problem demokratiske muslimer slås med over hele verden, de fleste steder med langt alvorligere konsekvenser end i Tingbjerg. En indirekte anklage om frafald, er ikke noget en nok så frigjort muslim kan tillade sig at ignorere.
P1-vært: Når der er valg i morgen vil Mads Vestergaard med egne ord ‘drikke sig i hegnet’, sammen med resten af Nihilistisk Folkeparti. Hans ironiske sofavælgerkandidatur skal illustrere, at den her valgkamp er blevet rent showbizz, men han er ikke imod demokratiet, som sådan. Om lidt skal vi møde en anden gruppe sofavælgere, som også plæderer for at lade være med at stemme, men det er af ganske andre grunde. De er i modsætning til Mads Vestergaard decideret imod det demokratiske system. Det er en lille gruppe muslimer, der ikke vil stemme på grund af deres tro. De bor i Tingbjerg, hvor 65 procent af beboerne er indvandrere og danskere med anden etnisk baggrund. Tingbjerg er en slags sofavælgernes højborg, og var det afstemningssted med den laveste stemmeprocent til folketingsvalget i 2007. Her er en lille religiøs gruppe imod demokratiet. De går rundt i området og fortæller folk, at det er imod Guds vilje, at stemme, fordi det er Allah der bestemmer. Socialdemokraten Yildiz Akdogan tager jævnligt ud til boligområdet for at omvende selv de mest urokkelige sofavælgere.
[svensk-talende indvandrer]
Journalist: Yildiz Akdogan taler med en ældre beboer, om hendes valgplakater og pligten til at stemme. Hun er født i Tyrkiet, er muslim og socialdemokrat, og kom i folketinget ved sidste valg. Hun er den eneste politiker der har hængt plakater i telefonmasterne langs hovedvejen Ruten, og hun er tilsyneladende det eneste spor af valgkamp i Tingbjerg. Over natten er der blevet lavet hærværk på plakaterne, og hendes mund og øjne er blevet klistret til med sorte klistermærker, hvor der står at lovgivning tilhører Allah, og demokrati er hykleri. Yildoz Akdogan kommer ofte i området, og stemmer dørklokker i de gule højhuse. I dag står hun foran Brugsen på torvet og deler brochurer ud. Hun har netop talt med en ung fyr i sneakers og hættetrøje.
Yildiz Akdogan: Skal vi starte her ude ved Ruten, lige over ved købmanden, snakke lidt med folk, der står faktisk en af de unge mænd der bor herude, og ham har jeg snakket lidt med. Ali, han bor herude, han er ikke stemmeberettiget, men han har en meget klar holdning til området her, og siger det godt kan være lidt frustrerende, fordi før i tiden var der meget hyggeligt og lidt mere harmonisk. Du skal næsten selv fortælle det. Det du fortalte mig.
Ali: De sidste ti år har der været lidt, der har været lidt strengt. Folk har – den unge generation der er vokset op, de har ikke så mange muligheder, og det, så går det ud over, altså der var jo ikke sådan noget der kom på plakaterne for ti år siden. Folk er blevet mere ekstreme, folk er blevet mere radikale, der er også noget med – vi vil alle sammen have en ny regering, herude, men.
Yildoz Akdogan: Vi snakkede om, du føler lidt der har været, det der sker herude, at i og med der ikke er så meget arbejdsplads, eller arbejdsmuligheder for de unge, så betyder det, at de bliver meget fristet af.
Ali: – eller så bliver de højreradikale religiøse. Der er ikke så mange valgmuligheder. Det har der ikke været de sidste mange år. Det er kun blevet værre jo. Reglerne er blevet strammede, alt er blevet strammet – det er bare blevet værre, værre og værre. Så er det ikke fordi der er nogle ting der har ændret sig.
Yildiz Akdogan: Jeg synes det er vigtigt, at man stemmer, bruger sin stemmeret. Det er jeg enig med dig i, og det er også derfor jeg er herude på trods af.
Ali: Det er unge, de ved ikke hvad de skal foretage sig, så bliver de lidt trukket i andre grene. Der er publikum på, jeg kan ikke koncentrere mig.
Journalist: Mens Yildiz har talt med Ali er der kommet en 10-12 fyre omkring Brugsen, der står og kigger på. De fleste er mellem 18 og 23 år, og de står et par metre væk under halvtaget, og ryger og sms’er ivrigt. To af dem kommer over til hende inden vi smutter. De to kommer ofte når Yildiz står herude.
Islamist: Der er sgu nogle som ikke er rigtig glad for dine billeder.
Yildiz Akdogan: Har du klistret noget på mine billeder?
Islamist: – Hvorfor giver du mig skylden.
Yildiz Akdogan: Nej, jeg spørger bare.
Islamist: – Hvorfor giver du mig skylden. Der er flere hundreder, flere tusinder muslimer i Danmark, hvorfor giver du mig skylden.
Yildiz Akdogan: Fordi du er imod, hver gang jeg er herude. Så kommer du altid.
Islamist: Selvfølgelig. Skal jeg stå som sådan og klovn bare og holde kæft.

Yildiz Akdogan: Nej, da.
Islamist: Jeg bor her, og det her er Allahs jord. Jeg hælder til det gode, og forbyder det onde overalt. Allahs…(afbrydes)
Yildiz Akdogan: – Er jeg det onde så?
Islamist: Hvis du går ind for demokrati. Hvis du går ind for mand-lovgivning. Allah han siger… han er den eneste lovgiver, så begynder du at sige, at du også er en lovgiver, og begynder at skelne mellem hvad der er godt og ondt.
Yildiz Akdogan: Jeg siger dette henvendt til dig. Jeg tror på demokratiet, og det har jeg aldrig lagt skjul på. Og ved du hvad det gode ved demokratiet er. Det giver dig mulighed for at have dine holdninger, og det giver mig mine muligheder for at have mine holdninger.
Islamist: Må jeg spørge om en ting?
Yildiz Akdogan: Ja. Jeg siger ikke til dig, at du skal forbydes, eller at du er vantro, eller at du er… (afbrydes af råb i baggrunden) Jeg deltager i en dialog med dig, jeg lytter til dig. Det skylder du også mig. (afbrydes: Så stiller jeg lige et spørgsmål) Fordi der er nogle systemer, der er nogle ikke-demokratiske systemer, hvor folk vil forbyde din ytringsfrihed.
Islamist: Jeg spørger dig om en ting.
Yildiz Akdogan: Jeg forbyder ikke din ytringsfrihed.
Islamist: Jeg spørger dig om en ting. Hvad betyder ordet muslim?
Yildiz Akdogan: Jeg vil slet ikke stå og definere.
Islamist: Ved du ikke hvad det betyder?
Yildiz Akdogan: Se nu anklager du mig igen.
Islamist: Jeg spørger dig! Hvis du siger du er muslim, så må du fortæller mig hvad ordet muslim betyder.
Yildiz Akdogan: Jeg vil ikke fortælle dig noget som helst.
Islamist: Ordet muslim betyder at man har underkastet sig til Allah. Og hvis du har underkastet dig Allah, så skal du kende hvad der er godt og ondt og lovligt for dig.Hvis du kender noget til det. Og… (afbrydes)
Yildiz Akdogan: Gud kan ikke bestemme hvad der er godt ondt.
Islamist: – Hvis Allah han siger det er halal, hvorfor … (afbrydes)
Yildiz Akdogan: – du er kun et menneske.
Islamist 2: Først og fremmest – demokrati er noget menneskeskabt. Det har intet at gøre med islam og Koran. Kan du gå ind og finde demokrati i Koranen. Hvis nu jeg stemmer på demokrati, stemmer på dig.
Yildiz Akdogan: Så I går rundt og siger til folk at de ikke må stemme.
Islamister: Det har vi ikke sagt, at de ikke må stemme – søde Yildiz.
Yildiz Akdogan: Allah siger slet ikke sådan noget.
Islamist: Allah siger sådan noget. (citerer Koranen)
Islamist: Må jeg spørge dig (alle taler i munden på hinanden).
Yildiz Akdogan: Det eneste jeg vil sige, er at jeg håber I bliver lidt mere klogere.
Islamist: Nu kommer de, nu må du prøve at tage dem med dem, fordi vi kan ikke finde ud af at snakke, de kan finde ud af at snakke. Du står for… (arabisk)
Journalist: Pludselig bliver drengene stille, da de ser to mænd komme kørende ind over pladsen i en stor sort BMW, og parkerer den lige foran Yildiz. En fyr med langt skæg og hue kommer ud af bilen – nogle af de andre har sms’et til ham at han skulle komme, og han er tydeligvis en højere religiøs status end de andre, for der bliver tysset når han taler, og de andre viger tilbage.
[ordveksling på arabisk]
Islamist: Islam betyder… Du underkaster dig Allahs… du underkaster dig ikke til hvad Lars Løkke og Søren Pind fortæller. Frihed? Hvor er muslimernes frihed til at implementere sharia, til at implementere… i Danmark. Hvor er friheden? Hvor er min frihed til at implementere Allahs… regler. (Yildiz taler) Muslimerne, nej nej. De muslimske lande.
Yildiz Akdogan: – Ingen sætter dig i fængsel. Det er ytringsfrihed. Det burde du være taknemmelig for.
Islamist: Profetens… eksempel.
Yildiz Akdogan: Du skal prøve at lytte til mig også. Jeg har hørt hvad du har sagt. jeg har hørt hvad du har sagt. Må jeg lige sige noget. Vi har et velfærdssystem her i Danmark.
Islamist (i baggrunden): Du svarer ikke på spørgsmålet. Politikere svarer ikke på spørgsmålene. Jeg sad og så valgkampagnen i går, og hver gang der blev stillet et direkte spørgsmål til dem – de svarer aldrig på spørgsmålet. Aldrig!
Yildiz Akdogan: – og det gør du eller hvad? (larm i baggrunden) Drenge, nu bliver i nødt til at lytte.
Islamister: Nu lytter vi.
Yildiz Akdogan: Jeg kommer også udenfor valget. Jeg kommer fordi jeg synes det er vigtigt, at vi giver nogle muligheder for de her mennesker, og jeg er meget meget personligt påvirket af, at Tingbjerg hele tiden bliver betragtet som et farligt eller et dårligt sted.
Islamist: – Vi elsker Tingbjerg.
Yildiz Akdogan: Jeg prøver at løfte det her sted.
Islamist: Du skal ikke løfte noget for os. (råben)
Yildiz Akdogan: Du må finde et andet land at dyrke din sharia i. Det kommer ikke sharia.
Islamist: Sharia i Tingbjerg, det er løsningen.
Islamist: Inshallah, det kommer… vi implementerer sharia herovre.
Yildiz Akdogan: Det gør der ikke.
Islamist: Vi har en moske, vi sætter en leder her op, vi har … løfte, og så har vi sharia!
Yildiz Akdogan: Det gør der ikke.
Islamist: Det gør vi – hvorfor ik’. Hvorfor skal vi have demokrati. Hvad er løsningen med demokrati. Fortæl mig… (larm)
Yildiz Akdogan: – nu vil jeg ikke lytte mere. Nu har jeg prøvet… det kan du da ikke bestemme.
Islamist: Når Allah han siger det i Koranen, så kan jeg også. Allah siger…
Islamist: Du må undskylde hvis der bliver sagt nogle ting, vi er måske blevet noget sure, og kommet til at sige nogle ting. Vi har ikke ment det på den måde. Det eneste vi vil sige til dig, det er… (afbrydes)
Yildiz Akdogan: – I har bare anklaget mig for at være det ene og andet. Luder og…
Islamist: … det vi siger er hvad … har sagt til os i Koranen, det er det vi siger. Det er det eneste vi vil. Du kommer og du støtter demokratiet. Vi kommer her og støtter Allahs lovgivning. Allahs…
Yildiz Akdogan: Men vi bor i et demokrati! Skal vi ikke gå videre, for jeg har virkeligt prøvet.
Islamist (i baggrunden): … i Irak, i Afghanistan, bliver der slået ihjel for demokratiet…(råben) Allahu Akbar, Allahu Akbar… sharia for Danmark, sharia for Danmark… Allah…

Journalist: Yildiz opgiver diskussionen for i dag, og går ud for at stemme dørklokker. På vej ud møder hun en ældre borger.
Yildiz Akdogan: Det var en borger der ikke kunne føle sig repræsenteret af den måde de tolkede Islam på, og det er jeg selvfølgelig meget enig med ham i. Man kan så sige, at når jeg er ude og snakke med blandt andet sådan en som ham, og især kvinderne, så er det heldigvis flertallet, der er meget mere positiv overfor at deltage i demokratiet, end de ti mennesker vi mødte der. Det er de samme tid. Altså, jeg er vant til det, jeg kender nogle af dem. De kommer altid når jeg er ude og dele foldere ud, og provokerer, og de vil så gerne provokere – det er altid så nemt, men jeg bliver ved med at komme her, og det har jeg gjort de sidste fire år. Det er ikke første gang, og det bliver heller ikke sidste gang.
Det der er enormt vigtigt, jeg synes virkeligt det er vigtigt at lytte til dem, men samtidig også prøve at svare igen, for hvis man bare går sin vej, så synes de jo at de har vundet, eller – de ser det lidt som en magtkamp, hvor jeg ser det mere som en form for debat, og prøver at argumentere. Det er jo ligesom argumentets kraft der skal gøre sig gældende. Det kan godt være, at så er der nogle fjolser der vandaliserer mine billeder med tåbelige tekster, men det er dermed ikke sagt, at jeg er blevet skræmt væk. Jeg vil blive ved med at komme ud til dem, det er ligeså meget for de andre borgere, ligesom ham den mand som kom forbi, som blev ligeså provokeret af det, som jeg gjorde. Over det her mod mine billeder. Altså jeg viser ham, at jeg er her stadigvæk, og jeg synes stadigvæk du skal stemme. Hvor han så siger, jamen selvfølgelig vil jeg da gøre det. Fordi det værste man kan gøre, det er da bare at blive væk.
Speak, P1: Det er meget få indvandrere der ikke stemmer af religiøse årsager, og som er imod demokratiet, men en stor gruppe af de danske sofavælgere er indvandrere. 63 procent af dem stemte ikke ved sidste kommunalvalg, og de seneste tolv år er andelen af indvandrere der stemmer ved kommunalvalgene faldet med 11 procent i København og 17 procent i Århus. Det er der flere grunde til, forklarer Josef B….
Josef B, forsker: … umiddelbart så skulle man forvente, at efterkommere stemte mere end indvandrerne, end deres forældre… men desværre så ser vi at efterkommere stemmer nogenlunde ligeså meget som indvandrere, eller ligeså lidt som indvandrere.
Oploadet Kl. 13:45 af Kim Møller — Direkte link — 2 kommentarer
Arkiveret under: Apologi FV2011 Islam Islamisme Multi-kultur P1 Socialdemokratiet Ytringsfrihed
?
The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/28893/trackback

Les også

-
-
-
-
-