EF-dom­sto­lens virk­som­het under­mi­ne­rer den bredt poli­tisk og fol­ke­lig støt­tede danske utlen­dings­lo­ven. Hver­ken regje­rings­par­ti­ene Venstre (V), Dansk Folke­parti (DF) og de Kon­ser­va­tive (K) eller oppo­si­sjons­par­tiet Social­de­mo­kra­terne (S) akter å finne seg i EF-dom­sto­lens juri­diske for­søk på å dik­tere dansk inn­vand­rings­po­li­tikk. Nå vars­ler den danske regje­rin­gen – med støtte fra oppo­si­sjons­par­ti­ene – et opp­gjør med det de mener er en sta­dig mer poli­ti­se­rende og akti­vis­tisk linje fra juris­tene i EF-dom­sto­len, for å sikre at de enkelte lands inn­vand­rings­po­li­tikk for­blir et demo­kra­tisk og nasjo­nalt anlig­gende.

Samt­lige av Dan­marks krav til fami­lie­gjen­for­ening bort­fal­ler i hen­hold til flere av EF-dom­sto­lens avgjø­rel­ser. Dom­sto­len slår føl­ge­lig fast at 24-års­re­ge­len, kra­vet om til­knyt­ning og kra­vet om for­sør­gelse og bank­ga­ranti er under­ord­net EUs reg­ler om fri beve­ge­lig­het:

• Ægte­fælle eller børn, der ønskes fami­lie­sam­men­ført, skulle tid­li­gere have haft fast ophold i det andet EU-land. Dette krav bort­fal­der nu efter EF-Dom­sto­lens afgø­relse i Metock­sa­gen.

• Den danske stats­bor­ger skulle tid­li­gere have haft arbejde eller været selv­stæn­dig under udlandsop­hol­det. Dette krav er nu ind­skræn­ket til få ugers arbejde.

• Den danske stats­bor­ger skal kunne ernære sig selv, når ved­kom­mende ven­der til­bage til Dan­mark. Dette krav faldt på grund af EF-Dom­sto­lens Eind-dom fra decem­ber 2007.

• EU-reg­lerne til­la­der også fami­lie­sam­men­fø­ring uden hen­syn til de danske 24-års­krav, til­knyt­nings­krav, bolig­krav, sær­lige for­sør­gel­ses­krav, krav om bank­ga­ranti og de såkaldte fæt­ter-kusine-reg­ler

Danske juris­ter er alle­rede satt i arbeid for å utrede hvor­dan Dan­mark kan bevare inn­vand­rings­po­li­tik­ken som har vært ført siden 2001. Et fler­tall av danske poli­ti­kere akter å kjempe for å opp­rett­holde Folke­tin­gets rett til å utforme og føre sin egen poli­tikk, uten å bli under­kjent av ikke-valgte juris­ter i EU-byrå­kra­tiet.

ANNONSE

Inte­gra­tion­smi­nis­ter Birthe Rønn Horn­bech (V) mener det ikke skal være mulig for en dom­stol å dik­tere dansk lov, og sier at den siste dom­men fra EF-dom­sto­len har over­skre­det gren­sene for hvor langt juris­tene i EU kan gå. Hun har der­for tatt til orde for å reise spørs­mål om EF-dom­sto­lens beføy­el­ser i EUs minis­ter­råd:

»Det er jo rent ud sagt et demo­kra­tisk dilemma, at man har en dansk folke­af­stem­ning om det indre mar­ked og minis­ter­råd og par­la­ment og så videre.

Sam­ti­dig har man en dom­stol, der går langt viderede end men­neske­ret­tig­heds­dom­sto­len og de danske dom­stole gør,« sagde minis­te­ren og kaldte EF-dom­sto­lens afgø­rel­ser »ude af en tan­gent«.

»Det her med, at man (EF-dom­sto­len, red.) så selv­stæn­digt begyn­der at skabe ret. Det, mener jeg, er en demo­kra­tisk dis­kus­sion værd,« sagde Birthe Rønn Horn­bech.

Hun mener, at især den seneste dom – som kom i fre­dags – over­skri­der græn­serne:
»Jeg synes også denne her dom vir­ker meget mar­kant, og hvor længe skal vi blive ved at – rent ud sagt – finde os i, at EF-dom­mere går ud af deres egen tan­gent. Om ikke vi skulle rejse det i Minis­ter­rå­det.«

Pro­fes­sor i EF-rett og folke­rett ved Køben­havns Uni­ver­si­tet, Hjalte Ras­mus­sen, anbe­fa­ler det poli­tiske Dan­mark å ta et opp­gjør med både EF-dom­sto­len og EU-kom­mi­sjo­nen:

Nu er vi nået der­til, hvor jeg vil anbe­fale at tage en test­case (prøve­sag, red.). Altså at sige, at vi har læst EF-dom­sto­lens dom, og vi ret­ter os ikke efter den, fordi den er afsagt uden for dens kom­pe­tence,” siger Hjalte Ras­mus­sen.

– Man siger, at dom­merne i Lux­em­bourg stort set har fået frie hæn­der til at bestemme, hvad der skal stå i EU-ret­ten. Men jeg kan godt følge Mes­ser­schmidt [Dansk Folke­par­tis EU-ord­fø­rer. Red.], når han siger, at på et eller andet tids­punkt må dom­merne have været så krea­tive, at med­lems­sta­terne har ret og måske også pligt til at sige stop, siger Hjalte Ras­mus­sen.

Vil vi kunne ændre den danske lov, så vi ikke behø­ver at følge EU’s reg­ler om fri bevæ­ge­lig­hed?

– Man vil jo kunne bevare lov­giv­nin­gen, som den er, og hvis der er poli­tisk dæk­ning for det i Folke­tin­get, vil man kunne sige: Vi fortsætte med at admi­ni­strere efter de reg­ler, som vi har ind­ført – for de er jo ind­ført på demo­kra­tisk vis.

Regje­rings­par­tiet Venstres poli­tiske ord­fø­rer, Inger Stø­j­berg, sier at det er vik­tig for dem å stå vakt om den utlen­dings­po­li­tik­ken lan­det har ført siden 2001, og at par­tiet øns­ker å bevare kra­vene til danske stats­bor­gere som øns­ker fami­lie­gjen­for­ening med en utlen­ding. For halv­an­net år siden ved­tog for­øv­rig Folke­tin­get at utlen­din­ger som søker om dansk stats­bor­ger­skap skal opp til en språk­test. Tes­ten er ikke inn­ført enda, men også den er blitt under­kjent av EF-dom­sto­len:

Inger Stø­j­berg tager fore­lø­big situa­tio­nen roligt.

– De reg­ler, som vi har ved­ta­get, øns­ker vi selv­føl­ge­lig at holde fast i. Og det er jo det, som eks­per­terne stri­des om i øje­blik­ket – om vi kan det.

DF vil igno­rere EF-domme

Dansk Folke­par­tis EU-ord­fø­rer, Mor­ten Mes­ser­schmidt, mener, at rege­rin­gen kun har én mulig­hed. Han mener nem­lig, at EF-dom­sto­len er gået alt for langt.

– Der­for er der ikke andet at gøre end at med­dele EU, at Dan­mark siden 1993 har haft det klare sigte, at vi vil styre vores egen udlæn­dinge­po­li­tik. Det er Folke­tin­get, der afgør det – ikke EF-dom­merne. Der­for insis­te­rer vi på, at de domme, der fal­der, ikke har rets­virkning i Dan­mark, siger Mor­ten Mes­ser­schmidt.

Til tross for at pro­fes­sor Ras­mus­sen vur­de­rer at Dan­mark kan tape over­for EU og bli idømt bøter, mener han at et opp­gjør med EF-dom­sto­len er verdt det:

Grun­den til, at Dan­mark meget klogt og besin­digt kan sige til kom­mis­sio­nen, at vi beta­ler, hvad det kos­ter, er, at vi for­sva­rer dét, som vi betrag­ter som vores natio­nale egen­art og selv­stæn­dig­hed. Vi er klar over, at det kan komme til at koste penge, men det er ingen­ting i for­hold til de vær­dier, som vi for­sva­rer,” siger Hjalte Ras­mus­sen.

Hjalte Ras­mus­sen tror, at et dansk opgør vil skabe en inter­na­tio­nal debat om for­hol­det mel­lem demo­krati og dom­stol, der vil berige hele det euro­pæiske sam­fund.

– EUs dom­stol har lagt hele EU åpen for inn­vand­ring, mens den danske regje­rin­gen har sovet i timen og glemt å for­telle Folke­tin­get om omfan­get av pro­ble­met, sier Social­de­mo­kra­ter­nes poli­tiske ord­fø­rer Hen­rik Sass Lar­sen. Han mener man nå er nødt til å ta poli­tiske for­holds­reg­ler for å sikre at inn­vand­rings­po­li­tikk for­blir et poli­tisk anlig­gende:

– Som jeg ser det, så er række­vid­den af de domme, de har givet – hvis det skal stå til tro­ende – at hele EU vil være fulds­tæn­digt frit til­gæn­ge­ligt for ind­vand­ring. Det kan vi selv­føl­ge­lig ikke leve med. Der­for er man nødt til at tage poli­tiske akti­vi­te­ter for at sikre, at udlæn­dinge­po­li­tik­ken fort­sat er et poli­tisk anlig­gende, siger Hen­rik Sass Lar­sen.

– Den danske rege­ring må have vidst, at der lå en række domme i lang tid. Den har åben­bart glemt at rede­gøre fyl­dest­gø­rende over for Folke­tin­get. Det er mang­lende ret­ti­dig omhu, siger Hen­rik Sass Lar­sen.

Ifølge den poli­tiske ord­fø­rer skulle inte­gra­tion­smi­nis­te­ren havde for­be­redt Folke­tin­get på, hvad der var i vente ved at lave en juri­disk rede­gø­relse om kon­se­kven­serne af afgø­rel­serne fra dom­sto­len.

De Kon­ser­va­ti­ves EU-ord­fø­rer, Helle Sjelle, mener at EU-lan­dene bør drøfte EF-dom­sto­lens retts­prak­sis, som er blitt mer poli­ti­sert og akti­vis­tisk de siste årene. Sjelle støt­ter inte­gra­sjons­mi­nis­ter Rønn Horn­bechs ønske om å reise saken i EU fordi EF-dom­sto­lens virk­som­het uthu­ler dansk inn­vand­rings­po­li­tikk:

– Det er udmær­ket at tage en debat af EF-Dom­sto­lens rolle i EU-kred­sen. Der er ingen tvivl om, at dom­sto­len føl­ger en anden tra­dition end i Nor­den, som vore dom­stole døm­mer efter. I de senere år ser det ud til, at dom­sto­len er ble­vet mere akti­vis­tisk, siger Helle Sjelle.

EUs jus­tis­kom­mi­sær Jac­ques Bar­rot avvi­ser den danske kri­tik­ken av juris­tene i EF-dom­sto­lens poli­ti­se­rende prak­sis som dema­gogi og folke­for­fø­relse.

Det er dema­gogi og folke­for­fø­relse, hvis danske poli­ti­kere tror, de kan bede EU’s dom­mere om at rette ind bare for at beholde dansk udlæn­dinge­lov­giv­ning. hvis danske poli­ti­kere tror, de kan bede EU’s dom­mere om at rette ind bare for at beholde dansk udlæn­dinge­lov­giv­ning.

Nylige menings­må­lin­ger i Dan­mark viser at EF-dom­sto­lens kon­se­kvente under­mi­ne­ring av dansk utlen­dings­po­li­tikk har med­ført en bety­de­lig mot­vilje mot EU. Hele 55 pro­sent mener at det er uri­me­lig at EF-dom­sto­len skal kunne sette lan­dets demo­kra­tisk ved­tatte utlen­dings­po­li­tikk ut av spill. Dan­mark har flere retts­for­be­hold i for­hold til med­lem­ska­pet i EU, og en even­tu­ell avskaf­felse av disse i for­bin­delse med Lis­boa-trak­ta­ten har enda ikke vært gjen­stand for folke­av­stem­ning.

Jyl­lands­pos­ten: – EU-eks­pert: Tag opgør med EU, og rela­terte len­ker

Ved­rø­rende nav­net “EF-dom­stol”: da det euro­pe­iske sam­ar­bei­det med Maast­richt-trak­ta­ten i 1993 end­ret navn fra EF til EU i 1993, omfat­tet ikke navne­byt­tet dom­sto­len. Årsa­ken er at alle bestem­mel­ser ved­rø­rende EF-dom­sto­len er anført i Maast­richt-trak­ta­ten som “Det Euro­pe­iske Fel­les­skap”, slik at dom­sto­len fort­satt reg­nes som en EF-insti­tu­sjon.

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629


  • mikal13

    Så talen til Jean Marie Le Pen på yout­ube i går, hvor han kom­men­terte Sar­ko­cys neder­lag da det irske folket sa nei til videre inte­gre­ring i EU. Må bare beklage den man­nens alder, han klarte i løpet av noen få minut­ter å opp­sum­mere alle farene ved et større over­na­sjo­nalt EU med makt til å videre­føre selv­mor­det på Europa i den såkalte mid­del­havs­so­nen. Uav­hen­gig av hvor kon­tro­ver­si­ell Le Pen er, så er han en av de klare lederne vi har kam­pen mot et over­na­sjo­nalt, isla­mi­sert Europa. Av den grunn vil han bli sav­net når han en dag går av. Har ikke link til yout­ube, men reg­ner med at de fleste fin­ner frem til dette opp­ta­ket.