Gjesteskribent

Det er paradoksalt at se eu-partiernes overraskelse over EU-domstolens aktivisme. Uden at virke gammelklog, vil jeg bare henvise til, at jeg i min tid som folketingsmedlem 2005-09 rejste et utal af forespørgsler, debatter, samråd mv. om netop EU-domstolens aktivisme.

Et par eksempler:
”Naturligvis skal EU have en domstol. Men ligesom Grundloven og retsplejeloven i Danmark indeholder minutiøse regler for domstolenes virke, skal vi have sat grænser for EF-domstolens politiske aktivisme, herunder anfægtelsen af vores udlændinge- og velfærdspolitik.” Kristeligt Dagblad | 14.07.2009

”Regeringen må meddele EU, at vi betragter de politiske domme som uanvendelige i Danmark. Det første skridt er, at integrationsministeren vil tage et opgør med domstolens politiske aktivisme. Men det ændrer ikke på de domme, som jo allerede er faldet og har tilsidesat demokratiet. Derfor er regeringens initiativ slet ikke nok. Der må tages et klart opgør med EU, hvor Danmark meddeler, at vi ikke vil følge de domme, som undergraver vores udlændingepolitik. Udlændingepolitikken kan aldrig tages bort fra Folketinget, uden at den danske befolkning ønsker det. Derfor er disse regler uanvendelige, og det må regeringen meddele EU. Vi vil aldrig acceptere EF-Domstolens juridiske statskup.” Berlingske Tidende | 06.08.2008

”I Danmark kan oppositionen bruge to-tre måneder på at diskutere en finansministers bilag. Men når EF-domstolen går ud over sine beføjelser og indfører flertalsafgørelser i strafferetten eller undergraver udlændingepolitikken, er det blot et hjørne. I Danmark kan selv den mindste ændring af velfærdsydelser fører til et utal af samråd og hasteforespørgsler. Men når EF-domstolen underkender vore regler for indbetaling til private pensionsopsparinger eller kommissionen forbyder os beskyttelse mod salmonellainficerede kyllinger, kan det dårligt trække en overskrift. Hvis man virkelig vil et folkeligt samarbejde i EU, må japartierne indse, at den nuværende model, hvor stadig mere harmoniseres og ensrettes, udgør et problem for Danmark, som på en række samfundsmæssige, politiske og juridiske områder ikke er et kerneland i EU.” Kronik Politiken | 19.05.2009

”I BEDSTE FALD har danske politikere siden 1993 været uvidende om, at det danske forbehold over for unionsborgerskabet har været uden nogen effekt. I værste fald har de holdt det skjult og talt mod bedre vidende. Ikke desto mindre er det enkelt at placere ansvaret for den omfattende integration, vi i dag befinder os i. Ansvaret ligger i EU, ved EF-domstolen og blandt de danske politikere, som enten ikke har forstået, hvad der skete omkring dem, eller som har været ligeglade. Uanset hvem der bærer ansvaret, er tiden nu kommet til at tage et opgør med EUs integration. Vi kræver, at forbeholdet for unionsborgerskabet bliver respekteret; at vores udlændingepolitik forbliver urørt af EU og at vort land ledes af folkevalgte politikere – ikke af udpegede dommere.” Berlingske Tidende | 23.05.2009

Sagen er, at de eu-begejstrede partier ikke har løftet en finger for at begrænse Domstolens magt. Tværtimod – de stemte i 2009 en ny traktat (Lissabontraktaten) igennem, som på afgørende områder gav Domstolen mere magt! Også der advarede jeg, men fik kun hovedrysten retur.

Det kan siges meget klart: EU-partierne, der i dag spiller chokerede over EU-domstolens aktivisme, har ikke bare sovet i timen. De har totalt svigtet deres opgave. At fremstå som overraskede i dag, er en god start. Men at de hverken anerkender ansvaret eller i øvrigt vil gøre noget for at løse problemer, vidner om totalt hykleri. Forklaringen er formodentlig, at der ikke er en eneste af de MFere, som stemte traktaten igennem, der nogensinde har læst den. Og så bliver man jo let overrasket…

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten den 18. juli 2013.