Gjesteskribent

Av Kasper Støvring

Domstolene er på vej til at ødelægge den hævdvunde frihed, vi nyder her i landet, og i den kamp fungerer især EU-systemet som en trojansk hest. Sagen om den såkaldte injurieturisme viser det igen: EU-retten giver fremmede landes lovgivning retsvirkning i Danmark.

Tidligere gav Metock-dommen personer, der opholder sig illegalt i EU, ret til familiesammenføring ved hjælp af EU-reglerne. Og nu viser en ny og angiveligt endnu mere vidtgående dom fra EU, at personer, der bliver skilt fra EU-borgere, har ret til at blive boende i landet, også selv om de ikke er selvforsørgende. Hertil kommer EU’s fatale bekæmpelse af ytringsfriheden.

Denne type domstolsstyring ødelægger folkestyret; den truer sammenhængskraften, den undergraver nationalstatens suverænitet, især hvad angår udlændingepolitikken, og den går imod viljen hos et stort flertal af befolkningen.

Oven i alle disse uhyggelige forhold kommer så de latterlige forsøg på at lukke den frie debat med henvisning til juridiske paragraffer. Det har vi senest set hos den radikale Zenia Stampe.

Det overnationale overgreb

Vi har fået en utålelig retstilstand, hvor personer, der ikke kan få folkelig opbakning, bruger domstolene til at få deres vilje igennem. Det gælder ikke blot radikale politikere, men også lobbyister for menneskerettigheder som f.eks. direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen.

Den nationale kultur må ikke nyde forrang her i landet, alle kulturer skal ligestilles; demokratiet erstattes af jura, og de modvillige danske borgere tvinges af overnationale institutioner som EU til at acceptere diktaterne.

Det eneste rigtige er selvfølgelig at følge den nationale lovgivning; ikke andres konventioner og traktater, men vores Grundlov. Tilsvarende bør nationalstaten fastholde sin ret til at lovgive ud fra sin særlige kultur, dvs. sine egne etiske normer, traditioner, sæd og skik og med henvisning til samfundets fælles gode.

Magten forskydes

Man bør også modgå den politiske tendens især i oppositionen og i den EU-begejstrede elite, der medvirker til at forskyde magten fra Folketinget til den dømmende magt, hvorefter rettighedsideologien overtrumfer den demokratiske kultur.

Man bør huske, at det er institutioner med politisk mandat – de nationale parlamenter – der på bedste vis kan sikre borgernes rettigheder og frihed. For kun de tager tilstrækkelig hensyn til, at rettigheder må betales med pligter, og uden orden ingen frihed.

Folkestyret vil netop blive svækket, hvis domstolene tager magten fra Folketinget. Vi vil se en rettighedsfikseret krænkelsesepidemi vokse frem.

Borgerne vil konstant sagsøge andre for krænkelse af deres kulturelle, sociale og økonomiske rettigheder, og de vil miste sansen for den nødvendige pligtkultur. Altså at borgerne selv skal respektere andres rettigheder: Det er ikke noget, der blot kan overlades til domstolene.

Sammenhængskraften vil udhules: følelsen af loyalitet, medansvar og interesse for samfundshelheden vil blive undergravet, og et dalende engagement i det fælles bedste vil blive konsekvensen.

Multikulturalisme = værdiopløsning = domstolsstyre

Vi vil få tilstande som i USA, landet med de mange indvandrere. Her står den juridiske aktivisme stærkt; den multikulturelle identitetspolitik skaber grobunden for adskillige sagsanlæg.

I et samfund med en stærk sammenhængskraft vil borgerne lettere kunne finde sammen og løse deres problemer på en ofte pragmatisk, politisk måde.

Men i et multikulturelt samfund, hærget af opløsning af fælles værdier og normer, vil domstolene være de steder, hvor folk mødes for at løse de konflikter, der konstant vil opstå.

Danmark står bedre rustet til at modvirke domstolsstyringen, for landet er endnu relativt kulturelt homogent. Anerkendelsen af en fælles national kernekultur skaber en høj grad af tillid og basal enighed.

Illusionen om domstolenes uhildethed og værdineutralitet

Den juridiske tilgang forudsætter forestillingen om en værdineutral domstol og en universel retfærdighed. Men det er en illusion.

Dommere begår også fejltagelser og ligger under for fordomme; den aktivistiske, dynamiske domstolsstyring bygger selv på særlige værdier; og personer i menneskerettighedsorganisationerne og i oppositionen, der argumenterer juridisk, fører blot politik i juridisk forklædning.

Dertil kommer, at dommere ikke har noget demokratisk mandat til at optræde som lovgivere. Derfor er det fatalt at svække folkestyret til fordel for domstolsaktivismen, der netop i kraft af den dynamiske fortolkningspraksis giver en meget høj grad af magt og frihed til få enkeltpersoner. Nemlig dommerne.

Dommere er desuden eksperter i netop deres eget begrænsede område. De har ikke en overordnet forståelse for det fælles vel, og de søger ikke at vedligeholde den stærke tillidskultur i landet.

Endelig vil dommere og eksperter i menneskerettigheder indføre fortolkningsnormer, der er opdyrket i det lille elitære, lukkede kredsløb i det internationale specialistmiljø. Her har man for længst gjort oprør mod folket, som Christopher Lasch engang udtrykte det, og som Lars Olsen udtrykker det i dag.

Kasper Støvring er forfatter, foredragsholder og forsker i kultur og litteratur. Han har utgitt flere bøker, blant andre Blivende verdier og Det etiske kunstværk. Støvring har hjemmesiden Kulturkritik.dk, er medskribent på nettsiden Nomos og har fast spalte i Jyllands-Posten, der han skriver om kulturens avgjørende betydning i aktuelle konflikter nasjonalt såvel som internasjonalt.

Artikkelen Domstolene ødelægger folkestyret ble første gang publisert i Jyllands-Posten 10. mars 2010, og er gjengitt med forfatterens vennlige tillatelse.