Sakset/Fra hofta

Danmark skal ikke rette sig efter den ny EU-dom om familiesammenføringer.

Det må stå klart efter den såkaldte Zambrano-sag, der netop er afgjort ved EU-domstolen. Den giver børn, der er statsborgere i et EU-land, ret til at få deres forældre til landet. Denne dom kommer oven i flere andre domme, der svækker dansk udlændingepolitik.

Danmark skal under ingen omstændigheder rette sig efter denne eller de andre nyeste EU-domme.

Vi er nu nødt til at standse op og lave en samlet vurdering af EU’s påvirkning af mulighederne for at føre en selvstændig udlændingepolitik.

Jeg er ikke enig med integrationsminister Søren Pind, der siger, at han vil følge EU-dommen.

Derimod er jeg helt enig med professor i EU-ret Hjalte Rasmussen der siger, at Danmark bør afvise at følge dommen (JP 11/3).

Der er tale om en dom med så vidtrækkende konsekvenser, at man er nødt til at fremprovokere en debat om, at domstolen reelt undergraver folkestyret.

Det er demokratisk fuldstændig uforsvarligt at overlade så megen politisk indflydelse til en domstol, der på den måde reelt fastlægger regler, der i stedet burde fastlægges gennem politiske beslutninger.

Derfor vil jeg nu stille en række spørgsmål til Søren Pind om sagen.

Det er alt for svag en reaktion, når Søren Pind siger, at han vil rejse sagen i Ministerrådet, så dansk udlændingepolitik kan fortsætte i »videst mulige omfang.«

På den måde lægger han sig fladt ned for EU-domstolen. Men den går ikke længere. Der skal gøres aktiv modstand.

Status over regler

Denne og andre domme bygger på en meget vidtgående tolkning af EU-reglerne.

Det skal vi ikke blive ved med at acceptere.

Desuden skal vi lave en status over EU-reglerne, de foreslåede ændringer og konsekvenserne for dansk lovgivning.

Jeg vil ikke have en god udlændingepolitik erstattet med en dårlig – til ingen verdens nytte.

Og jeg vil ikke stiltiende se på, at EU-domstolen undergraver mulighederne for at føre en selvstændig dansk udlændingepolitik.

Det er reglerne for unionsborgerskab, der nu tillægges en ny og meget større betydning end hidtil.

Der sker en glidende, men stærk udvikling fra den nationale lovgivning til EU-regler. Dels fordi reglerne bliver ændret i merevidtgående retning. Det vil blive kraftigt forstærket i takt med, at femårs-planen, Stockholm-programmet, bliver implementeret.

Dels fordi domstolene ofte laver meget vidtgående tolkninger af EU-reglerne, og de tolkninger sker stort set altid på de nationale loves bekostning.

Opprinnelig i JP – offentliggjort 12.03.11, gjengitt med forfatterens velvillige tillatelse