Sakset/Fra hofta

Den såkalte Zambrano-sak vekker stor oppmerksomhet i Danmark. EU-domstolen har tidligere avsagt dommer som griper inn i nasjonale myndigheters styring av innvandringspolitikken, jfr. Metock-dommen. Men det har gjaldt den frie bevegelighet, dvs. innenfor EUs «friheter».

Men med Zambrano-saken går man inn og definerer hvem som skal få lov å få opphold på i dette tilfelle belgisk territorium. Man definerer unionsborgerskapet og pålegger medlemssatene å innrette lovgivningen deretter. Det er en makttilraning med store konsekvenser.

Ralf Pittelkow skriver i Jyllands-Posten at EU med dette risikerer å vende folket mot EU.

Fredag hadde ministerrådet møtet om euroen og den økonomiske politikk. Man går inn for mer forpliktende ordninger. Statsminister Lars Løkke Rasmussen beklaget at Danmark ikke har påvirkningskraft, siden Danmark ikke er medlem av eurosonen.

Men Danmark er i høy grad berørt av Zambrano-saken. Den burde absolutt vært tema på et ministerrådsmøte, skriver Pittelkow.

Der er tale om den såkaldte Zambrano-dom. Den pålægger Belgien at give opholds- og arbejdstilladelse til et colombiansk ægtepar.

Begrundelsen er, at de har fået to børn, mens de ventede på at få deres sag behandlet. Disse børn har automatisk belgisk statsborgerskab i kraft af, at de er født i landet. EU-domstolen mener så, at deres forældre har ret til at være i det land, hvor deres børn har fået statsborgerskab. Ellers vil man krænke børnenes rettigheder som unionsborgere hedder det.

Hermed åbnes der for, at en fødsel er nok til at få opholdstilladelse, hvis barnet har ret til statsborgerskab. I Danmark er det tilfældet, hvis mindst en af forældrene er dansk statsborger. Altså farvel til 24-årsregel, tilknytningskrav og hvad der er af regler i andre EU-lande.

Denne dom ligger i forlængelse af andre EU-domme, der sætter den danske indvandringspolitik under pres. Men den har langt mere vidtgående perspektiver:

Hidtil har EU-domstolen brugt EU-borgernes fri bevægelighed mellem medlemslandene som argument for at blande sig på dette område. Men det er ikke engang tilfældet her. Nu bruger dommerne unionsborgerskabet til at gribe ind i rent nationale regler.

Man fortolker unionsborgerskabet på en måde, som kraftigt begrænser landenes selvbestemmelse. En række medlemslande, herunder Danmark, og EU-kommissionen har protesteret mod denne tolkning.

Domstolen kunne have valgt en tilbageholdende udlægning af unionsborgerskabet med respekt for den nationale selvbestemmelse. I stedet valgte den at skabe en ny politisk virkelighed. En virkelighed, hvor EU får mere magt i forhold til nationalstaterne. En virkelighed, hvor ikke-folkevalgte dommere får mere magt på bekostning af folkestyret.

EU-dommen er et skridt mod Europas Forenede Stater under stærk elitestyring.

Oppositionen herhjemme synes ikke at have noget imod dommen. Regeringen bøjer nakken. Der skal et folkeligt pres til for at få sendt budskabet: Nu er det nok.

EU-dom truer folkestyret