Gjesteskribent

Kære Helle Thorning Schmidt.

Jeg noterer mig, at du i flere medier fremturer med, at Dansk Folkeparti ikke har angivet nogen begrundelse for sit nej til EUs kommende patentdomstol. Om det er udtryk for, at du ikke har ønsket at høre begrundelser, ikke forstår den, eller måske blot taler usandt i medierne, ved jeg naturligvis ikke. Men idet jeg lader tvivlen komme dig til gode, skal jeg gerne invitere dig til en opklarende samtale, som måske kan bidrage til forståelse af, hvorfor det er godt at stå uden for EUs nye patent. I det mindste for nærværende.

Du og dine ministre har ved flere lejligheder fremstillet det sådan, at afstemningen handler om, hvorvidt danske virksomheder skal kunne udtage et enhedspatent i 25 lande eller ej. Men det er jo ikke, hvad vi skal stemme om. Derimod skal vi stemme om, hvorvidt enhedspatentet skal dække 25 lande (herunder Danmark) eller 24 lande (uden Danmark). Uanset om danskerne stemmer ja eller nej, vil danske virksomheder kunne udtage et eu-patent, der i så fald dækker de øvrige eu-lande. Det er valgfrit. Og det er godt. Det ville tjene dig til ære at præcisere, at enhver vil kunne udtage et eu-patent – uanset om Danmark går med eller ej.

Når vi i Dansk Folkeparti modsætter os dansk tilslutning til EU’s enhedspatent, skyldes det, at Danmark – og danske patenthavere – vil stå bedre ved at have et selvstændigt patent for Danmark sideløbende med et eu-patent, der dækker de øvrige lande. Det er lidt som med euroen, hvor det åbenlyst er til fordel for danske virksomheder, turister mv. ikke at skulle veksle til mange forskellige valutaer; men hvor det tilsvarende åbenlyst er en fordel for Danmark ikke selv at deltage. Ved at stå uden for har vi både fordelen ved at have vort eget patent og egen patentbeskyttelse og danske virksomheder kan tage et enhedspatent. Hvorfor er det da problematisk, hvis Danmark blev dækket af enhedspatentet? Fordi enhedspatentet fremover skal afgøres ved en stribe domstole rundt omkring i hele unionen – og hvis man taber ved disse domstole, mister man sine patentrettigheder – også i Danmark. I den situation, hvor danske virksomheder eller privatpersoner har tabt en patentsag i Bukarest, Prag eller Paris, er det en stor fordel, at man ikke samtidig mister patentrettigheden over sit hjemmemarked, Danmark.

Kun ved danske domstole, efter dansk ret, med dansk som retssprog og ved danske dommeres mellemkomst, skal man kunne miste sin patent-beskyttelse i Danmark. Det er Dansk Folkepartis hovedbudskab i forhold til ikke at deltage i patentdomstolen. Stemmer vi ja d. 25.maj, vil danske patentrettigheder fremover skulle afgøres ved et virvar af europæiske domstole. Novo, Mærsk, Lego og andre store, internationale selskaber vil naturligvis kunne hyre de bedste advokater i alle EU’s lande. Men har den private borger eller lille virksomhed også samme mulighed? Tør man sætte sit hjemmemarked på spil? Det er, hvad vi skal stemme om 25.maj.

Derudover rejser den aftale, som din regering – i øvrigt inden den var forelagt Folketingets parti til forhandling – har indgået med en stribe eu-lande, en række spørgsmål og tvivl, som i bedste fald taler for at holde afstand til projektet, indtil der er klarhed.

For det første understreges det mange gange i aftalen, hvordan EU-retten og EU-domstolen spiller ind. Det understreges, at det nye patent skal respektere EU-rettens forrang (art. 20) og at den skal anvende EU-retten i dens helhed. Endvidere er EU-domstolens afgørelser bindende i alle enkeltheder (art. 21). Med andre ord, kommer EU-domstolen og eu-retten til at spille en central rolle. Og er der én ting, vi ved om eu-retten og EU-domstolen, så er det, at grænserne hele tiden flyder. Ingen ved reelt, hvor grænsen for EU-domstolen går. Denne sommers afgørelser om velfærdsturisme har vist, hvordan EU-domstolen hele tiden udvider eu-retten. At lægge eu-patentet under EU-domstolen, vil være at åbne en ladeport til et nyt område, hvor eu-dommerne kan boltre sig.

For det andet er det bekymrende, at reglerne om, i hvilket land sagerne skal føres, er ganske uklare. I et sirligt system, der kan være vanskeligt at overskue og som med sikkerhed vil føre til mange tvister, opremser art. 32 og 33 reglerne for, hvor sager skal anlægges. Også her kan det med sikkerhed anføres, at de store selskaber vil gøre alt for at føre sagerne, hvor det er mest opportunt for dem. De små må enten give op eller lade sig trække rundt i det nyoprettede net af lokale, regionale og centrale eu-patentdomstole over hele EU.

For det tredje rejses spørgsmålet om, på hvilket sprog sagerne skal føres. Også her er der flere muligheder, men udgangspunktet (art.49) er dog, at det skal være et officielt sprog i det land, hvor sagen anlægges. Er sagen anlagt i Rumænien, skal den danske patenthaver klare sig på rumænsk. Er den anlagt i Finland, da på finsk. Også ved de centrale domstole i Paris, München og London, anvendes det først anvendte sprog (art. 50). Igen intet problem for store selskaber – men hvordan mon små- og mellemstore virksomheder klarer sig?

For det fjerde er det uklart, hvilke regler det egentlig er, vi skal skrive under på. Flere har fremhævet, at en ny eu-patentdomstol vil kunne udvide antallet af områder, der fremover kan patenteres, eksempelvis inden for software-produkter. Regeringen benægter hårdnakket, at de materielle regler overhovedet ændres. Men med EU-domstolens store indflydelse og med understregningen af, at eu-rettens forrang skal respekteres, aner vi det reelt ikke. Et ja vil være en blanco check til EU-domstolen, som vi reelt ikke ved om vi har dækning for.

Endelig skal det nævnes, at en række store, amerikanske virksomheder har advaret mod at oprette et eu-patent, der skaber grobund for de såkaldte “patenttrolde”, der i USA har været et stort problem. Du har sikkert på linie med os andre orienteret dig herom i såvel danske som internationale medier; og vil her kunne konstatere, at der er tale om virksomheder, som ved opkøb og registrering af patenter, der ligger tæt på andre virksomheders ditto, udfordrer disse. Der sker ingen egentlig nyudvikling – det er ren krigeradfærd med henblik på at kunne underminere eksisterende patenter, hvor målet er at indgå forlig, som følgelig giver den pågældende patenttrold en gevinst. Dette problem indeholder EUs patent ingen forsikringer imod. Helt grundlæggende er der derfor kun tilbage at sige: Enhedspatentet indeholder bestemt fordele. Derfor er det også godt, at danske virksomheder får denne mulighed – uanset om Danmark er med eller ej. Ligesom amerikanske, russiske og kinesiske kan udtage patenter i EU, vil danske virksomheder kunne det – selvom vi står udenfor. Men at et ja vil være at gamble med danske virksomheders retsstilling, er tilsvarende uomtvisteligt.

Efter vores opfattelse bør ingen dansk virksomhed miste sin patentbeskyttelse på dansk grund, uden at det er prøvet ved en dansk domstol, efter dansk ret, for en dansk dommer og med dansk som retssprog. Det grundprincip giver vi køb på, hvis Danmark går med.

Siger vi ja til EU’s enhedspatent, vil vi derfor ikke bare lade de små- og mellemstore virksomheder i stikken. Vi vil også haste os ind i et eu-patent-system, som vi ærligt talt ikke kender omfanget af. Vi ved, at EU-domstolen kommer til at spille en kæmpe rolle; at eu-retten også her vil have forrang; og at vi reelt ikke ved, hvordan dette patent-system vil udvikle sig.

Italien, Spanien og Polen har allerede meddelt, at man helt eller delvist vil stå uden for. Hvad Kroatien gør, ved vi ikke. Men ingen af disse lande har naturligvis afskrevet sig retten eller muligheden for på et senere tidspunkt at tilslutte sig. Hvorfor skulle Danmark ikke også afvente og se, hvordan tingene udvikler sig? Hvorfor skal vi gå forrest ud i ukendt land? Lad endelig de 25 lande lave et fælles patentsystem. Lad os tage de fordele, der følger. Men lad os stå uden for dele, som rejser problemer for danske patenthaveres beskyttelse. Og lad os se tiden an, før vi kaster os ud i et endnu et eu-projekt.

Allerede i dag har vi store udfordringer med EUs nuværende domstol. Gang på gang går Domstolen i Luxembourg ud over, hvad også din regering mener, vi har overdraget af suverænitet. Gang på gang overrasker Domstolen med voldsomt politiske afgørelser. Er det da nu tiden at kaste sig ud i en ny eu-domstol uden vished for, hvilke grænser og arbejdsmetoder der vil gælde? Det mener vi ikke.

Jeg har netop udgivet en ny bog om, hvordan EU-domstolen arbejder. Den beskriver de generelle, demokratiske problemer, som EUs nuværende domstol har – og giver således et indblik i, hvad vi måske har i vente med den nye EU-patentdomstol. Jeg tillader mig – som en lille julegave – at vedlægge min bog til din venlige orientering.

Den vil være god for dig at læse; både forud for den kommende afstemning, såvel som til generelt at blive klogere på et alvorligt problem, du ikke synes at tage særligt alvorligt. At du ikke er orienteret om vore argumenter, må herfra altså alene bero på dine egen forhold. Hvis noget synes uklart, er du til enhver tid velkommen på mit kontor. Så skal jeg gerne gennemgå sagerne. Du kan selv vælge, om det skal være i København, Bruxelles eller Strasbourg.

Idet jeg ser frem til at mødes om denne sag mange gange frem mod 25.maj, ønsker jeg dig og dine en glædelig jul samt et personligt lykkebringende nytår.

Morten Messerschmidt.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten den 21. desember 2013.