Gjesteskribent

I 2000 afviste de danske vælgere klogeligt at følge Socialdemokraternes slogan: “Er du i tvivl, så stem ja!”. Dengang gjaldt det euro’en. Den 25. maj i år handler det om EU’s patentdomstol – men også om endnu en lille bid af Danmarks frihed og selvstændighed.

Så får vi da endelig en folkeafstemning, der har med EU at gøre. Den 25. maj stemmer danskerne ja eller nej til EU’s patentdomstol, og det kan vi takke vores grundlov for. Det er ikke ofte, at danskerne får lov, men den 25. maj næste år har vi igen muligheden for at vise EU, at danskerne ønsker at være herre i eget hus og ikke være styret af ikke-folkevalgte ledere i Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg. Der går danskerne nemlig til stemmeurnerne for at sige ja eller nej til EU’s patentdomstol. Da EU’s patentdomstol ifølge justitsministeriets jurister er suverænitetsoverdragende og da regeringen ikke har kunnet opnå fem-sjettedels flertal i Folketinget, skal sagen til folkeafstemning, som Grundloven foreskriver.

For EU-partierne er valget afgørende derved, at de vil fortolke et ja til patentdomstolen som et ja til mere EU. Det vil give dem mod til at presse Danmark endnu længere ind en stadig mere forpligtende europæisk union. Et ja vil give tilhængerne af en europæisk super-stat blod på tanden. Det er dog vores overbevisning, at danskerne ikke ønsker mere men snarere mindre EU, og en afstemning om EU’s patentdomstol er en god anledning til vise, at vi ikke vil afgive den mindste flig af vores selvstændighed. Ikke mindst fordi fordelene ved et nej så rigeligt opvejer ulemperne.

Lighederne mellem denne nye valgkamp og eurovalgkampen i 2000 vil være slående. Også denne gang til dansk erhvervsliv og EU-partierne hævde, at et nej vil bringe arbejdspladser og investeringer i fare. Uden euroen ville danske renter stige mod himlen og vores huspriser styrtdykke. Dengang skrev Venstre i en valgfolder: “At stemme nej til euroen, vil være at straffe sig selv”. Og De Konservatives daværende formand, Bendt Bendtsen anbefalede euroen under mottoet: “Gør en valutaspekulant sur – stem ja”. Men de eneste, som Venstre, Bendt Bendtsen og euroen har gjort sure, er millioner af grækere, spaniere og portugisere, som af EU blev inviteret til at opføre sig som løsslupne børn i en slikbutik.

Hvis ikke danskerne dengang i 2000 havde besindet sig og holdt sig ude af euro’en, ville vi i dag have hæftet for 338 mia. kroner mere, end vi gør i dag. Det har to økonomer ved en tidligere lejlighed beregnet for Jyllands-posten. For eksempel skulle Danmark have punget ud med 87 milliarder kroner til stabilitetsfonden ESM, der låner penge ud til kriseramte stater og banker. Desuden ville Danmark hæfte for omkring 156 milliarder kroner hos Den Europæiske Centralbank, hvis et euroland går fallit. Banken har opkøbt især græske og spanske statsobligationer.

EU-partierne og Patentdomstolens fortalere advarer om, at et nej vil koste danske patentsøgere op til en kvart million kroner, når de skal ansøge alle lande i EU om patent, som man gør det i dag. Men det er en ren skræmmekampagne. EU-patentet bliver en realitet, med eller uden Danmark. Vi skal stemme om, hvorvidt danske virksomheder skal kunne udtage et enhedspatent, der dækker 25 lande (herunder Danmark) eller et enhedspatent, der dækker 24 lande. Danske virksomheder vil, uanset om det bliver et ja eller nej, kunne søge et EU-patent, lige så vel som man kan søge et patent i USA, Kina eller Rusland. Danske patenter skal forsvares i Danmark, på dansk jord, efter dansk ret, hos danske domstole og med dansk som retssprog.

Det giver ingen mening at lade danske virksomheder fare rundt i EU for at forsvare patenter på polsk, rumænsk og bulgarsk og i disse lande måske miste deres patent – som de automatisk også vil miste i Danmark. Nej, danske patentsøgere skal have sikkerhed for en ordentlig rettergang. Danske patenter skal forsvares i Danmark, på dansk jord, efter dansk ret, hos danske domstole og med dansk som retssprog.

Livet uden for Patentdomstolen er åbenbart heller ikke mere farligt og lovløst, end at to af de største lande, Italien og Spanien, har valgt at holde sig udenfor. Og de har ellers om nogen brug for den lovede vækst, som ja-sigerne stiller i udsigt.

EU-partierne vil hævde, at Danmark opfører sig tarveligt ved at “lurepasse”. Men skal et lille land have dårlig samvittighed, fordi det afventer, vurderer og måske senere vælger at tiltræde EU’s patentdomstol? Danmark er en af EU’s mest artige og pligtopfyldende medlemmer, og det er op til os selv at afgøre, om vi ønsker endnu mere indblanding fra Bruxelles i vores anliggender. Brug afstemningen til at vise EU-partierne, at Danmark har en grænse, som alt for ofte er blevet overtrådt. Lad os ikke forhaste os, men besinde os. Som vi heldigvis gjorde for 14 år siden.

Hvis du er i tvivl, så stem nej.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten den 20. februar 2014.