Sakset/Fra hofta

Ikke før var to tunisere og en dansk-marokkaner arrestert for planer om å drepe tegneren Kurt Westergaard, før mediene satte spørsmålstegn ved utvisningen av de to tunisierne. Av Danmark Radios nyhetssendinger onsdag kveld kunne man få inntrykk av at det var Westergaard og tegnernes skyld at det ble lagt mordplaner.

Det skriver Ralf Pittelkow i Jyllands-Posten. Han spør hvordan det er mulig at en offentlig kringkasting kan bedrive desinformasjon og unnlate å stille de riktige spørsmål, når politiske krefter forsøker å ramme samfunnsordenen.

For de unge mennesker er de to tunesere ikke modbydelige mordere, men uskyldige ofre for forfølgelse fra danske myndigheders side. Den holdning kunne de få bekræftet, hvis de nåede at se gårsdagens TV-Avis og TV2-Nyheder, inden de gik på gaden.

Her lå den journalistiske vinkel så udpræget på tuneserne som ofre.

Tv-kanalerne skulle følge op på tirsdagens dramatiske nyhed om mordplanerne. To former for opfølgning burde give sig selv:
Kritisk pædagogik

Den ene drejede sig om at belyse terrorlovgivningens adgang til at udvise personer uden rettergang og dom. Til dette hørte naturligvis at få kritiske kommentarer til denne lovgivning, hvilket i høj grad skete.

Den anden indlysende opfølgning bestod i at afdække den islamisme, som over hele verden inspirerer grupper af muslimer til at besvare fri og kritisk debat med dødstrusler og i en række tilfælde morderiske angreb.

Den samme vinkel kunne forventes hvis noe tilsvarende hadde skjedd i Norge. Det later til å være en sykdom at etablerte medier må per definisjon stille seg kritisk til egne myndigheter. Alt de foretar seg er suspekt, hvis det har med sikkerhet og overvåking å gjøre. Dette er holdninger man drar med seg fra venstresidens kamp mot overvåking på 60- og 70-tallet. Nå kommer det islamistene til gode.

Det man aldri hører er en belysning av hvor farlig islamismen er. Hvilke metoder den benytter, og hva dens mål er.

En helt central journalistisk opgave var i den forbindelse at afdække, hvad der gør Muhammed-sagen til en skelsættende begivenhed:

Hidtil havde det været sådan, at shariaens islamiske regler om blasfemi og ytringsfrihed kun gjaldt for muslimer og muslimske lande. Nu blev der rejst et voldsomt pres for, at også ikke-muslimer i et ikke-muslimsk land som Danmark skulle bøje sig for disse regler. Kurt Westergaard brøde var, at han ikke bøjede sig.

Dette tema var ikke-eksisterende i tv-dækningen. Politisk korrekt pædagogik erstattede kritisk pædagogik.

I denne pædagogik er islamismen ikke en dybt antidemokratisk ideologi, der må bekæmpes ligesom demokratierne bekæmpede nazismen og stalinismen. Islamismen fremstilles derimod som muslimers forståelige reaktion på overgreb fra vores side. Islamismens gerninger er faktisk vores skyld.

TV2-Nyhedernes eneste bidrag til forståelse af islamismen var således en studievært i 22-udsendelsen, der ville høre sin gæst, om vores terrorlovgivning ikke var skyld i radikalisering af muslimer. Her var det ikke terrorister, der førte til terrorlovgivning, men terrorlovgivning, der førte til terrorister.

Opptøyene på Nørrebro hadde allerede vart i tre dager, men arrestasjonen og meldingen om utvisning, satte sinnene i kok hos de unge. For dem var det selvsagt at de to var uskyldige.

Pittelkow På Nettet: Tv gør tunesere til ofre