Nytt

Den syriske TV-instruktøren Najdat Anzour er i Danmark for å vise- og fortelle om sine TV-serier, og forklarer avisen Politiken hvorfor Muhammed-tegningerne var så sårende. Anzour var instruktør for en av de mest sette TV-seriene i den arabiske verden, «Verdens tak» (Saqf al Alam), som hadde Muhammed-striden som utgangspunkt, og handlet om en ung syrisk student i Danmark som ble så sjokkert over tegningene at hun reiste hjem.

»Det [«Verdens tak»] var min måde at gøre klart for publikum på, at Muhammed er en meget stor mand, og at trykningen af tegningerne var forkert. Jeg tror ikke på, at man skal slås eller brænde ambassader af. Jeg tror på dialog. Og målet for tv-serien var ikke blot de arabiske seere, de ved jo godt, at profeten Muhammed er stor, men også at få den ud i andre lande, så vi måske forstår hinanden bedre. Det var også et forsøg på bedre at forstå den nordiske tankegang«.

Noen av opptakene i Anzours TV-serie ble tatt opp i Danmark. Anzour og filmteamet kjente lite til Danmark fra før, og ble overrasket over møtet med danskene. Så overrasket at filminstruktøren og seriens manusforfatter nå har klare fornemmelser av at det i virkeligheten var Israel som sto bak Muhammed-tegningene:

Kendte du noget til Danmark, før du gik i gang?

»Kun fra internettet. Og da vi kom til landet for at optage nogle af scenerne, ændrede vi fuldstændig opfattelse af folk i Danmark. De var meget hjælpsomme og gav os alt, hvad vi behøvede. Vi brugte også danske skuespillere. Under opholdet blev vi overbeviste om, at det, der skete med Muhammedtegningerne ikke var en del af det danske samfund. Det måtte være kommet udefra. Det er vores klare fornemmelse. Min manuskriptforfatter er overbevist om, at Israel på en eller anden måde har en finger med i spillet«, forklarer Najdat Anzour og ligner en mand, der er fuldstændig enig.

Han forstår simpelthen ikke, at det land, han nu har besøgt flere gange, står bag en af de mest sårende handlinger over for muslimer i nyere tid. Han kan ikke få tingene til stemme.

Anzour er en av den arabiske verdens mest suksessfulle TV-instruktører og har en lang rekke serier bak seg. Blant dem TV-serien «Paradisets jomfruer» fra 2005, som var svært kritisk i forhold til fundamentalisme, ekstremisme, terrorisme og selvmordsbombere.

Men med hans nye kjennskap til danskene og Norden; kan han forstå tankegangen eller akseptere at Muhammed-tegningene ble trykket?

»Nej. Vi accepterer det overhovedet ikke. Men jeg er nødt til at tro på, at I kan forstå vores holdning og vores måde at se tingene på, så I ikke gentager det i fremtiden. I er nødt til at spørge jer selv: Hvorfor have det her opgør med en milliard muslimer rundt om i verden. Hvorfor gøre det? Vil I vinde eller tabe på det. Jeg synes, I har tabt. Frihed er godt, det er godt, at man kan gøre alting og diskutere, hvad man vil. Men når man begynder at begrænse eller såre andre menneskers frihed, må man stoppe«.

Grænser
Bliver muslimers frihed begrænset af, at man gør grin med deres tro?

»Ja. Som kunstner forsøger jeg at forklare, at Muhammed ikke er et mål for satiriske tegninger«.

Er der en grænse for ytringsfriheden, når det gælder Muhammed og islam?

»Selvfølgelig er der en grænse. Det er der i alting. Man kan ikke leve alene i verden og gøre præcis, hvad man vil, uden at tage hensyn til andre. Selvfølgelig er man nødt til at tænke på relationerne mellem lande, kultur og mange andre ting, når man bruger sin ytringsfrihed«.

Et privat sted
Hvis nogen bruger deres ytringsfrihed til at sige, at islam er en dårlig religion, er det så ikke o.k.?

»Det kan være deres holdning, men den er forkert. Man må så forklare dem, at de er fuldstændig forkert på den«.

Anzour legger til at man kan si hva man vil, men «dersom man vil kritisere islam, må man argumentere for det». Og være varsom, fordi man rører ved et privat sted.

Hvorfor reagerer muslimer som dig så stærkt på de tegninger?

»Måske fordi det var første gang, det skete. Det var som et uvarslet atomangreb. Det kom bare pludseligt. Vi forstår ikke hvorfor. Der var ingen grund til at gøre det. Det er derfor, at jeg er tilbøjelig til at tro, at der lå politiske motiver bag. Tro – hvad du og jeg tror på – er noget meget personligt og ukrænkeligt. Og det her er ikke en måde at tale med hinanden på. Vi må finde en anden måde. Vi må i dialog«.

Tror på frihed
Folk i Vesten er jo vant til, at der bliver gjort grin også med det religiøse og religiøse tabuer. Monty Pythons ’Life of Brian’ er måske det mest kendte eksempel. Reagerer I så kraftigt på tegningerne, fordi I ikke har været gennem den samme udvikling som Vesten?

»Vi tror på Gud. Det er det vigtigste. Og det er et urørligt område. I islam mener vi ikke, at det er den rette måde at udtrykke sig på. Vi tror på frihed. Men ens frihed bør stoppe der, hvor man sårer eller begrænser andres frihed. De her tegninger var relateret til terror og den slags, og det er et fuldkommen misvisende billede af islam. Den er en religion for fred, samtale og dialog. Folkene bag tegningerne har fuldstændig misforstået islam. Der må ligge nogle klare politiske motiver bag. Vesten forsøger at præsentere islam som voldelig. Det er den ikke«.

Politikens journalist minner om at det er muslimer som har forsøkt å drepe tegneren Kurt Westergaard og truer den svenske kunstneren Lars Vilks, samt brenner ambassader og lignende.

Og de gør det i Allahs navn?

»Nej, de reaktioner kommer fra dem selv. Det har ikke noget med Allah at gøre. Der blev sat ild til ambassader, fordi tingene kom ud af kontrol, ligesom de nogle gange gør ved fodboldkampe her i Danmark. Men de handlinger er ikke noget, muslimer i Mellemøsten støtter. Vi føler, at tegningerne var et overgreb og blev sårede, men tro mig; den brede reaktion var, at vi var nødt til at prøve at forstå jeres mentalitet, og hvorfor I kunne finde på at publicere de tegninger«.

Respekt for religionerne
I Danmark var der mange, der var imod tegningerne, men samtidig mente, at Jyllands-Posten havde ret til at bruge sin ytringsfrihed til at trykke dem. Er du enig i det synspunkt?

»Nej. Man skulle have tænkt sig om, før man gav tilladelse til, at tegningerne blev trykt. I må forstå, at I ikke lever alene på denne Jord, at det ikke bare er Danmark det hele. Der findes andre lande, og der er muslimske lande, der bliver sårede over den slags. I dag har man adgang til hele verden via internettet, derfor bør man tænke sig endnu bedre om og respektere andres tro«.

Men er du ikke nødt til at acceptere, at nogle har en anden holdning. Jyllands-Posten mente for eksempel, at det var uacceptabelt, at der var ting, man ikke måtte sige eller tegne af hensyn til islam?

»Problemet er, at de gjorde grin med Muhammed. Og hvad har det danske folk fået ud af det? Hvad har I vundet? Man kan selvfølgelig vælge at publicere tegningerne igen og igen, men man er nødt til at tænke på fremtiden og relationen til muslimer og så afgøre, om det er rigtigt eller forkert. Europæiske lande må til at tænke anderledes for at få gode relationer til Mellemøsten og muslimer overalt i verden«.

Politiken: Tv-instruktør til danskerne: Jeg synes, I har tab