Gjesteskribent

Av NICOLAI SENNELS

Kære blog-læsere

Dette er mit sidste blogindlæg. Tak til alle jer, som kiggede forbi, læste med og selvfølgelig også til de mange, som har skrevet kommentarer og debateret! Til dem af jer, som kan lide tal: Jeg har skrevet 46 indlæg på to måneder, som tilsammen har fået 8.161 kommentarer. Bloggen er blevet læst ca. 1100 gange dagligt i gennemsnit.

Diskussionen om integration af muslimer er vigtig – og vi har været igennem det meste: Imamernes negative indflydelse på integrationen; muslimske parallelsamfund; islamisk terror; de psykologiske sider af kulturkløften; integrationspolitiken (især de Københavns borgmestre har stået for skud); bander; indvandrerforældrenes ansvar; den muslimske kulturs syn på kvinder, ære, ikke-muslimer og religion. Det hele startede med Verdens Vigtigste Spørgsmål: Vil integrationen af muslimer lykkes? Og vi sluttede med et brag – konsekvenserne, hvis integrationen ikke lykkes: 3. Verdenskrig – sådan bliver den.

Konklusionen er, at vi skal stille krav til integrationen og der skal være konsekvenser, hvis folk ikke vil eller kan. Vestens vedfærd og fred kan ikke på sigt bestå, hvis vi har en voksende, mere magtfuld og aggressiv minoritet i vores egne lande, som ønsker et grundlæggende andet samfund – og som ofte ikke kan lide os, og meget hellere vil have, at vi bliver som dem, end omvendt. Vesten er nødt til at finde andre steder, hvor disse mennesker kan leve.

Det store billede

Når alt kommer til stykket, kan man kun have ét stort ønske i livet: At alle mennesker er lykkelige og uden smerte og problemer.

Selvom man kritiserer noget eller nogen, kan man derfor ikke hade dem. Man kan ønske, at de lever friere og lykkeligere liv. Man kan ønske, at de lever liv, hvor de kan opleve deres fulde potentiale til at elske og give. Man kan ønske, at de udvikler menneskelig modenhed og overskud. Man kan ønske, at de ikke skader andre eller sig selv. Har man den indstilling, kan man uden problemer kritisere den meget umenneskelige religion, som islam er – og problematisere muslimsk indvandring – og samtidigt beholde sit gode og smittende humør og have normal stemmeføring og afslappet øjenkontakt med folk, som man er uenig med.

Den muslimskekultur har to alvorlige problemer. Det ene er, at den ser ned på kvinder.ar man ikke øje for de menneskelige kvaliteter, som kun kvinder udtrykker fyldestgørende og giver man ikke plads til deres seksualitet, dybe menneskeforståelse, sociale indsigt, stærke følelser og intuitive visdom, så har man smidt nøglen til ens egen menneskelig modenhed væk. Både mænd og kvinder lider under sådanne forhold. Her bør ingen svigte ved blot at se stiltiende på – uanset hvad.

Desværre har Verden en hastigt voksende befolkningsgruppe, hvis øverste autoritet er en gud, en profet og en bog, som befaler, at alle i hele verden skal leve på en bestemt måde. Den muslimske kulturs andet store problem er således, at den ser ned på frihed.

Giver man ikke plads til kvinders frihed og til menneskelige rettigheder og friheder generelt, så står m

an som kultur og samfund utroligt svagt. Den sociale kontrol strammes, den menneskelige usikkerhed lurer, aggresionerne står på spring og kreativiteten, produktiviteten og økonomien falder i et hul.

Koger man islam ned, er det netop disse to ting, det hele handler om: Kvinders seksualitet og frihed. Sunde og naturlige ting i denne verden, som både kvinder og mænd bør glæde sig over og forsvare til enhver tid.

I sidste ende er det vores vestlige samfunds gennemsigtighed, ligestilling, demokrati og menneskerettigheder, som gør os så stærke, som vi er: Rige, frie, fredelige og generelt glade. Søgen efter disse værdier og følelser ligger i den menneskelige natur. Derfor har vi vinden i ryggen og derfor vil Vesten også vinde den meget voldsomme kulturkamp vi er i og som kommer.

På en betingelse: At vi bruger dem!

– At vi bruger vores frihed til at sige, skrive og tegne, hvad vi tænker

– At vi står klippefast på demokratiet og menneskerettigheder

– At vi insisterer hårdnakket på kvinders frihed – og til at leve som de vil, elske med dem de vil og klæde sig, bo, tro, arbejde, feste, uddanne og gifte sig som de vil

– At vi stiller kritiske spørgsmål til såkaldte religioner og deres hellige bøger og mænd og udstiller deres brutalitet og mangel på logik og kærlighed

– At vi griner og peger fingre af dem, som opfører sig barnligt og forsøger at få deres vilje ved at true

– At vi siger nej til religiøse særkrav af enhver art

– At vi gør det dyrt, besværligt og dybt uinteressant for indvandrere og flygtninge at bo i Vesten, hvis de ikke integrerer sig

– At vi finder andre steder i verden, hvor kriminelle og radikale indvandrere kan bo.

Gør vi disse ting, kan vi komme igennem krisen uden i kampens hede at gå på kompromis med vores værdier og uden at tabe det mest værdifulde vi har: vores menneskelighed og ønske om alles lykke.

Alle kan gøre noget:

Alle kan få deres daglige dosis nyheder (jeg anbefaler Jyllands-Posten, Herald Tribue, CNN og BBC); alle kan åbne munden i frokosten på arbejdet eller til familiemiddagen og sige deres ærlige mening, når snakken falder på integration og islam; alle kan skrive læserbreve; alle kan stemme på politikere og politiske partier, som taler ærligt og ligefrem om problemerne; alle kan kritisere systemer, som begrænser menneskers liv – uden den mindste dårlige samvittighed usikkerhed over andres hån.

Verdens Vigtigste Spørgsmål: Tror du, at integrationen af muslimer kan lade sig gøre i tilstrækkeligt omfang? Hvis ja: Hvad bygger du din antagelse på? Hvis nej: Hvad tror du konsekvenserne bliver?

Farvel og tak for denne gang.

Nicolai Sennels

Les også

-
-
-
-