Sakset/Fra hofta

Også i København fant det sted en pro-israelsk demonstrasjon under Gaza-krigen. To dager etter den i Oslo. Den danske var mindre, også motdemonstrasjonen. Men motdemonstrantene på Rådhusplassen gjorde noe man ikke så i Oslo: de hevet armen til Sieg Heil og ropte «ned med demokratiet».

Det var imidlertid ikke dette danske tv-seere fikk se. De fikk høre at en politibetjent hadde kalt en palestiner for «perker», som er omtrent som norsk «pakkis». En journalist anmeldte politimannen og saken verserte i mediene i mange dager: Hva sa egentlig politimannen? Journalisten kom etter hvert frem til at han ikke sa «perker», men «perle» som ikke er nedsettende.

Nå kom det frem at TV-nyhetene satt på opptak som viste at den angjeldende palestiner oppførte seg meget bøllete og uforskammet overfor politimannen. Sympatien svingte over til politimannen. Men hvorfor viste ikke TV-nyhetene disse innslagene tidligere? Da hadde saken fått et helt annet forløp. Hverken TV-Avisen eller TV2 viste nazi-hilsene, og Danmarks Radio sier de ikke har opptak og tror ikke deres fotograf var der på det tidspunkt. Det var han, kan bildet til snaphanen fortelle.

Ralf Pittelkow tar et sviende oppgjør med journalister som er formynderske og manipulerende. Når virkeligheten går dem imot, pynter de på sannheten. Det kan ikke gå bra. Prisen er publikums tillit.

Med andre ord: Tv har givet os et billede af virkeligheden, der fuldstændig ensidigt satte betjenten på anklagebænken. Palæstinenserens grove provokation blev fortiet eller i hvert fald kraftigt nedtonet. Til trods for, at man lå inde med optagelserne.

Dette er led i et udbredt mønster. Tv-journalistikken har i alvorlig grad afskaffet ambitionen om at give seerne den usminkede virkelighed. I stedet giver alt for mange af journalisterne deres egen udgave af virkeligheden – den politisk korrekte virkelighed.

Den politiske korrekthed er besat af forestillingen om, at alverdens problemer er det danske samfunds skyld. Når muslimske indvandrere holder fast i værdier og holdninger, som er dybt skadelige for integrationen, er det også det danske samfunds skyld.

I den politisk korrekte verden er det tabu at tale om muslimske indvandreres ansvar for problemerne. De er per definition ofre. Det vil man gerne overbevise en skeptisk befolkning om, og derfor rigger man virkeligheden til, så det faktisk ser ud, som om det hele er det danske samfunds skyld, her repræsenteret ved betjenten.

Forud for «perker»-optrinnet var gået et chokerende forløb: En fredelig demonstration til støtte for Israel under Gaza-konflikten blev forstyrret af unge palæstinensere, der råbte «Heil Hitler!», krævede død over alle jøder og vendte sig voldsomt mod ikke bare USA og Danmark, men også demokratiet.

Hvilket journalistisk scoop. Pludselig fik man indblik i en verden, som de færreste danskere kender til. Optrinnet levede op til alle klassiske journalistiske kriterier for en god historie. Samtidig lå der oplagte muligheder for opfølgende journalistik, der granskede, hvor disse holdninger kommer fra, og hvor megen støtte de finder blandt unge muslimer i det danske samfund.

Men TV-Avisen ignorerede simpelt hen dette forløb! Der var intet. TV2 leverede det i en meget begrænset udgave. Og ingen af dem gjorde noget forsøg på en opfølgende journalistisk afdækning af, hvad der lå bag den rystende adfærd.

Hvis de havde gjort det, ville reaktionen fra mange danskere formentlig have været berettiget indignation. Journalisterne arbejdede aktivt på at forhindre denne indignation. Med den redaktionelle ledelses velsignelse.

Jyllands-Posten har spurt nyhetssjefene for TV Avisen (DR) og TV 2, om hva som skjedde:

Hvorfor denne redigerede udgave af en dansk virkelighed? spurgte Pittelkow.

Ingen bevidst forsinkelse

Vi lader spørgsmålet gå videre til cheferne for de to stationers nyhedsdækning.

Hvad angår den anholdtes provokerende adfærd, påpeger nyhedschef på TV 2 Nyhederne, Michael Dyrby, at Ralf Pittelkow kun kunne stifte bekendtskab med sekvensen, fordi den blev vist på TV 2.

Men først med ugelang forsinkelse?

»Det har sin forklaring i, at vi først senere fik fat i den sekvens, nemlig da vi genoptog sagen. Den udviklede sig. Politiet ville selv undersøge dette med «perker»-anklagen. De lytter til båndet og sender det videre til statsadvokaten.

Så har sagen flyttet sig, og vi beslutter os for at tage den op igen. Sådan en redaktionel beslutning kan komme en eller to uger senere. Der ligger ingen bevidst forsinkelse i det. Vi ønsker mere materiale, køber den fuldstændige version af fotografen fra organisationen Modtryk og får derved også denne fortsættelse. Og den viser vi.«

Hvorfor fravalget af de heilende indvandrere?

»I vores dækning er deres opsigtsvækkende opførsel med. Vi følger en deltager i den pro-israelske demonstration og ser, hvordan den må trække sig.«

Men ser man palæstinenserne heile?

»Nej, men når man har set indslaget, er man ikke i tvivl om, at disse moddemonstranter er meget aggressive, og at det hele bliver yderst ubehageligt. Det vil ingen seere være i tvivl om.

Og to dage senere laver vi et indslag med fokus på, hvordan denne aggressive og udanske opførsel egentlig virker på danskerne. Vi bringer en Megafon-undersøgelse, der viser, at danskernes sympati for palæstinensernes sag falder, når de oplever sådanne scener i København.«

Susanne Hegelund, chef for TV Avisen på DR forklarer det redaktionelle forløb på hendes kanal:

»Da politiet selv beder statsadvokaten gå ind i sagen med klagen mod betjenten, går vores redaktør ind og ser alle vore billeder igennem også for at se, om Modkraft-fotografens billeder af provokationerne overhovedet stammer fra samme lejlighed.

Og vi ser den samme mand, og vi ser ham også optræde forholdsvis udfordrende. Vi har så ikke den del med pacemakeren (demonstranten råber, at han har pacemaker, red.), men vi viser i TV Avisen de billeder, vi har, og hvor han optræder udfordrende.

Og vi inviterer en ekspert fra Antidiskriminationscenteret ind i studiet og spørger ham bl.a., hvorfor denne person opfører sig så dårligt. Man kan se begge dele på vores hjemmeside under nyheder for den 22. januar.«

Hvad de heilende palæstinensere angår kan Susanne Hegelund efter endt gennemsyn af råmaterialet fra den pågældende dag konstatere, at DR ikke har optaget sekvenser med de pågældende. DR’s reporter på stedet fortæller, at han ikke bemærkede de nævnte provokationer.

»Vores hold forlod Rådhuspladsen kl. 17, og det kan være sket senere. Men jeg kan da sige, at havde vi haft de billeder, så havde vi formentlig bragt dem,« slutter Susanne Hegelund.

Men det kan snaphanen avsanne. Der har man bildet som viser at DR-fotografen sto like ved de heilende palestinerne.

DR´s fotograf (th. i billedet) står lige foran dette optrin ved busterminalen, TV-Avisens chef Susanne Hegelund nægter, de har billeder af. Klokken er mellem 16.15 og 16.30. Det meste af det der foregår på denne video, foregår umiddelbart inden og mens dette billede blev taget. DR var altså tilstede under hele seancen, om kameraet rullede, kan vi selvfølgelig ikke vide. Man kan løbe tør for strøm eller ramme stop-knappen, jeg kender det, og DR´s reporter kan have siddet på Bar des Artistes, det kender jeg også. De stærkt larmende og agressive demonstrerende blev først tilsidst af politiet ført over ved Restaurant Copenhagen Corner (ses også sidst på video), hvorefter de fik lov at komme ind på selve Rådhuspladsen, da de fleste andre havde bragt sig i sikkerhed kl. cirka 17. De begyndte straks at true dem, der endnu ikke havde forføjet sig, bla. ved at råbe «Han er jøde, han er jøde», uanset politiet. De var ikke nemme at overse- eller høre, kan jeg godt betro DR´s reporter på stedet, eller hvor han/hun nu befandt sig. En megafon klarede let støjen fra H.C. Andersens Boulevard. Ikke se, ikke høre, TVA. Det kan gå lige op, så sjældent jeg ser TV Avisen. (fra www.snaphanen.dk)

Her er videoen fra motdemonstrasjonen, hvor Sieg Heil synes tydelig

Jyllands-Posten: Nyhederne og virkeligheden, 19. februar 2009