Kommentar

Den 13. januar 2009 fant det sted en demonstrasjon på Rådhusplassen mot Israels krig i Gaza. Det ble kastet noen knallperler som fikk politiet til gå til aksjon i Stormgade. Venstreradikale Kaos TV filmet en politimann som forsøker å få en dansk-palestiner til å sette seg. Han sier: «Nu sætter du dig ned, ellers sætter jeg dig ned med magt. Kan du fatte det, perle?! Kan du fatte det?!»

Dette opptaket ble kringkastet av Danmarks Radios TV Avisen (Dagsrevyen), blot med den forskjell at politimannen får lagt ordet «perker» i munnen, dvs. pakkis. Kaos TV hadde dermed dokumentert en rasistisk politimann og det var en historie som ble malt ut over det ganske land. Saken gjaldt ikke lenger voldelige demonstranter, men et rasistisk politi. Når mediene gjør denne type scoop så er det med en triumferende: «Nå har vi ham», og underteksten: «Var det ikke det vi visste. Det er slik de er.»

Det ble en voldsom ballade, som man sier i Danmark. Men den angjeldende politimann nektet å gi seg. Han var helt sikker på at han hadde sagt «perle» og ikke «perker». Noe av forvirringen skyldtes nok at dette var et helt ukjent ord for de fleste, også hans kolleger. Det var politimannens private uttrykk, og det tok dermed tid før det fikk gjennomslag. Nå har det plutselig blitt et slangord alle bruker. Slik sett er dette også et stykke språkhistorie.

Men den moralske fabel er den om venstreekstreme som gir ammunisjon til den politiske korrekthet i Danmarks Radio og de fleste medier for øvrig. De finner sin kjærkomne vinkel som bekrefter alle deres fordommer og dundrer løs. Forskjellen denne gang var at politimannen hadde en sjef, Hanne Bech Hansen, som var uredd og tok ham i forsvar. Det ga ro nok til at ekspertisen kunne slå fast at ordet umulig kunne være «perker», det måtte være «perle». En lydtekniker i Danmarks Radio hadde gått god for at det var «perker». Man var like ved å begå et justismord.

Danmarks Radio har ennå ikke erkjent at de tok feil og at de skylder politimannen en unnskyldning.

Man må stille spørsmålet: Hva skjer når samfunnsinstitusjonene selv blir samfunnsundergravende? Mediene skal få frem sannheten. Her gjør de det motsatte. Det blir politiet som må vise civil courage. En underlig situasjon. Politiets funksjon er normalt ikke å forsvare ytringsfriheten, men det måtte de i dette tilfelle.

Saken fra hjemmesiden til dansk-politi.dk, bør få alle innen mediene til å tenke over hva de driver med.

Hvis 40-årige T skal glæde sig over noget, så er det, at han har ydet det ultimativt største bidrag til slang, glose- og satirebøgerne i 2009.

Perler er ikke længere noget, de bare leger med i børnehaven, nu er der perletænder, perlemostre, perlemor, perlepansere…og alt andet godt, som kan forstås dobbelt.

Så i den forstand har politiassistenten om nogen sat sit aftryk på året, der gik.

Det kan han sådan set godt grine ad.

Alligevel hænger det ham ud ad halsen, ikke mindst på grund af mødet med en forfængelig og sensationslysten presse. Derfor vælger familiefaderen også at være anonym i dette interview.

Det hele skete nogle dage efter, at han har været i indsats i forbindelse med en ophidset palæstinensisk demonstration i København.

– Torsdag den 22. januar sad jeg sammen med min kone og så TV-Avisen klokken 18.30. Her var et indslag om, at politiet skulle have sagt racistiske ytringer. Nå, tænkte jeg, hvem kan det dog være. Så tonede jeg pludselig selv frem på skærmen. Hvad for noget. Af klippet fremgik det, at jeg sagde «perker». Jeg var fuldstændig målløs. Jeg har aldrig sagt det ord. Men når jeg så klippet, hørte jeg endda mig selv sige «perker»! Det gjorde jeg, fordi det var blevet introduceret og tekstet sådan nedenunder. «Hvem fanden har lavet det. Det har jeg aldrig sagt!», udbrød jeg til min kone, fortæller politiassistenten.

Manipulation

Han gik straks ind til sin computer og genså klippet.

– Jeg huskede episoden tydeligt og vidste, jeg havde sagt «perle», et udtryk jeg har benyttet utallige gange, når jeg har ønsket at sætte tryk på mine ord. Jeg fandt klippet via DR og kunne med det samme konstatere, at jeg tydeligt siger «perle». Jeg syntes, det var helt utroligt, at man kunne høre andet, når bare man undlod at læse underteksterne, fortæller han.

Men pressen var til at starte med flintrende ligeglade. Et forsøg på at tale med redaktionen på TV-Avisen afvises i omstillingen. T må i stedet, stadig mere frustreret konstatere, at oplæseren tilmed slutter indslaget af med ordene «Kunne de læse teksten, han sagde «perker».

– Jeg var vidne til manipulation. Og det er knapt så sjovt, når man selv kender den rigtige virkelighed, og ved at det er forkert. DR laver en social konstruktion, der aldrig har fundet sted, siger han.

Nu med Perk

Heldigvis for T går politidirektør Hanne Bech Hansen på mediebanen og bedyrer, at hun hører ordet «perle» og ikke perker i lydklippet, som er offentliggjort af det venstrefløjsaktivistiske site, Modkraft.dk.

Det flytter fokus, og gennem længere tid er mediestormen og delvist latterliggørelsen rettet mod Hanne Bech Hansens person. Fokus er ikke længere på politiassistenten.

DR fortsætter samtidig med at tekste klippet med ordet «perker» og fastslår, at der er tale om påstand mod påstand.

– En lydspecialist, Eddie Brix Andersen, udtaler sig om, at der bliver sagt «perk» og journalisten hjælper ham beredvilligt videre med at sige, at man derfra kan udlede det som «perker», hvilket han bekræfter. Jeg kontaktede en tidligere kamera- og lydmand gennem 45 år fra DR, der undersøgte lydklippet og ikke kunne høre noget «K» nogen steder. Han kontaktede Eddie Brix Andersen via mail for få en forklaring, men Eddie Brix Andersen svarede aldrig på mailen, fortæller T.

Og DRs dækning fortsætter i samme spor.

– DRs Line Gertsen sagde nu i TV-Avisen, at betjenten har sagt «det racistiske udtryk perk». Nu var det næsten grinagtigt. Jeg kendte ikke engang udtrykket «perk» og dermed heller ikke, at det skulle være anvendt racistisk i nogen henseende, siger han.

DRs virkelighed

– Den 1. februar i programmet P4 weekend udtaler sprogprofessor, Jørn Lund, at der for ham ikke er nogen tvivl om at der bliver sagt «perle» og nævner flere sprog-faktuelle årsager til dette. Mærkeligt nok nævner ingen tv-medier noget om disse udtalelser fra en sprogprofessor! Tværtimod, fortæller politiassistenten.

– Man tror fandeme, det er løgn. Man ved, hvad der er sket, og det er bare en helt anden virkelighed og hetz, som kører ukritisk og meget manipulerende gennem medierne. Alle så det, og alle hørte ordet «perker», inklusiv jeg selv. Sådan blev det præsenteret og fastholdt, uanset at det var helt forkert, fortsætter han.

– Vi har en indsats med voldsomme optøjer, 100 anholdte og egentlig også et flot stykke arbejde. Og det eneste, omverdenen ønsker at beskæftige sig med er, hvorvidt en af politifolkene har sagt «perle». Det får medierne til at gå helt i selvsving, siger han.

For T fik medievirakken straks konsekvenser, da man fra højeste niveau straks ville have ham til afhøring, trods mangel på sag. Ad omveje forlød det, at han ellers ville blive sigtet efter racismeparagraffen.

– Det lander dog ved, at jeg til sidst accepterer en afhøring hos statsadvokaten. Jeg har det sådan, at selv om normale procedurer måske bliver brudt, så har jeg altså intet at skjule. Jeg er HELT overbevist om, at jeg har ret, og hvis jeg skal sigtes, dømmes eller straffes, så er det samfundets problem og justitsmord. Ikke mit. Derfor tror jeg også, det lykkedes mig at tage det så roligt undervejs, siger han.

Mild påtale

Mediedebatten og racismesnakken fortsætter den kommende tid. Det samme gør satiriske sms’er og latterliggørelse af ordet «perle». Hanne Bech Hansen modtager drøje hug fra omgivelserne men opbakning fra de ansatte, som mener, at der er tale om en ulækker heksejagt.

T selv vælger at være anonym, ikke mindst fordi andre politiansatte har oplevet trusler i forbindelse med virakken omkring perle-klippet.

Det er først, da T selv vælger at tage kontakt til TV2 News og beder om fem minutter til at fortælle sin historie, at stormen vender. På redaktionen begynder journalisterne selv at lytte upartisk til lydklippet. T bliver ringet op af en overrasket redaktionschef, som fortæller, at hun nu tydeligt kan høre ordet «perle».

Presselogen på TV2 News tager historien seriøst op, og selv Niels Faustrup, manden bag klippet fra Modkraft, indrømmer, at han ikke kan høre ordet «perker», og at betjenten nok fortjener en undskyldning, at den værste racisme-snak forstummer.

– Jeg har under sagen klaget til DR og TV 2 og fået lange besvarelser retur. Fra DR´s side erkender de flere fejl begået under dækningen af sagen, men ønsker ikke at give nogen undskyldning for deres fejl. TV 2, der havde en noget mere objektiv og sober dækning, erkender at de har lavet nogle små fejl undervejs. Politiken har også været meget fastlåste i deres lyst til at kalde politiet for racister, siger T.

– Da statsadvokaten kommer med sin afgørelse af sagen, altså at der bliver sagt «perle», udtales der, at jeg får den mildeste form for kritik man overhovedet er i stand til at give. I Radioavisen klokken 13 samme dag får journalist Claus Buhr dette til, at «der er givet særdeles skarp kritik af betjenten i perlsesagen». Det virker lidt, som om DR forsøger at retfærdiggøre sin dækning. Hvad er det, der sker med DR. Hvorfor er det så vigtigt ikke at tabe ansigt for journalister. Jeg skal i samme forbindelse påpege, at jeg stadig kalder min kone for en perle, siger politiassistenten.

Mere professionelt

Således landede sagen – eller døde den. Ordet «perle» og dets mangfoldige muligheder og forståelser vil dog leve i folkebevidstheden mange år frem.

Og hvordan har T det så med sagen.

– Pressens dækning og niveauet hænger mig ud ad halsen. Jeg har dog formået at smile det meste af tiden og passe mit arbejde. Men jeg synes, det er grotesk. Særligt fordi en lille lydflig ud af en stor sammenhæng får så stor betydning. Og fordi sammenhængen, den fulde optagelse, viser et forløb, som er alt andet end racistisk, men tværtimod handler om god dialog og orden mellem politi og demonstranter. Der er politiet nok ikke så gode til at tackle medierne endnu eller forstå de mekanismer, der rører sig. Det kunne have været grebet mere professionelt an fra de kommunikationsansvarlige. Sådan havnede jeg hos statsadvokaten. Den såkaldte forurettede demonstrant mødte derimod aldrig op samme sted. Men sammen har vi da skrevet grotesk sproghistorie, siger T.

Han kunne godt ønske sig, at Politiforbundet havde et fast koncept til støtte, når medierne tordner løs på en sag, som udstiller kollegaer.

– Jeg har 15 års erfaring i politiet, jeg har set utallige tilfælde, hvor TV-Avisens dækning af ting ikke lignede den begivenhed, jeg lige havde deltaget i. Så jeg kender formlen. Derfor var jeg måske også ekstra rolig. En yngre kollega kunne sagtens, og meget forståeligt, blive blæst bagover. Det er vigtigt med vejledning og støtte i den slags sager, mener han.


Da en Perle blev til Perker

av Nicolai Scharling