Sakset/Fra hofta

Det danske Trykkefrihedsselskapet har tildelt årets Trykkefrihedspris til Kurt Westergaard. Representanter for Islamisk Trossamfunn antyder at unge kan komme til å begå «uoverveide handlinger» hvis de to tuniserne som er siktet for å ha planlagt drap på tegneren, blir utvist.

Lars Hedegaard og Helle Merete Brix skriver på sappho.dk at man heller ikke denne gang unnlot å slå politisk mynt på en alvorlig hendelse. Man tar avstand fra vold for så i neste omgang å utnytte den, og faktisk true med uante følger. Det er langs de samme linjer talsmenn for norske muslimer har uttalt seg når de kun behandler tegningen som en provokasjon.

Talsmanden for Islamisk Trossamfund, Kassem Ahmad, taler listigt om, at islam ikke tillader «selvtægt». Ordvalget røber, at han i grunden mener, at Kurt Westergaard er forbryder, som er hjemfalden til straf – blot skal straffen ikke eksekveres af private muslimer. Men måske hvis der forelå en klokkeklar ordre – eller fatwa – fra en forsamling af muslimske «lærde»?

Ny tegning af Kurt Westergaard Og for at der ikke skal herske tvivl om, hvem der efter Islamisk Trossamfunds opfattelse er herre her i landet, advarer trossamfundet i en pressemeddelelse om, at en udvisning af de uheldige tunesiske attentatmænd kan få muslimer til at lave «uovervejede handlinger». Hidtil har Islamisk Trossamfund efter eget udsagn udøvet «en vis form for kontrol» i det muslimske miljø, men hvis de danske myndigheder tager for hårdt fat på de mislykkede mordere, kunne man finde på at slippe det muslimske raseri løs. På anden måde kan man ikke forstå pressemeddelelsen, der også klager over «forsætlig undertrykkelse af det muslimske mindretal i Danmark».

Med andre ord: Hvis danske muslimer ikke får det, som de vil have det, føler de sig undertrykt og berettiget til «uovervejede handlinger».

Hustruerne til de pågrebne tunesere, som vi altså har åbnet vores land for, og som har gengældt vores gæstfrihed med mordplaner, får på tv lejlighed til at udbrede sig om, hvor frygteligt det var at blive vækket af politiet midt om natten, hvor meget deres børn græd mv. De havde måske forestillet sig, at PET i forvejen ville træffe aftale med attentatmændene om tid og sted for deres arrestation?

Men spør de to: Hvis to terrormistenkte ikke kan utvises, hva da? Hvordan skal samfunnet beskytte seg? Er terrorplaner en billett til gratis opphold?

Selv om dansk lov hjemler mulighed for direkte udvisning af udlændinge, der mistænkes for planer om terrorvirksomhed, er det tvivlsomt, om vi kan komme af med to tunesere. Pludselig viser det sig nemlig, at Tunesien – som vi ellers har fået præsenteret som et eksempel på, at islam sagtens kan være demokratisk, fredelig og tolerant – er et forfærdeligt land, hvor man torterer islamister. Derfor kan vi ikke udvise tuneserne, for det må vi ikke ifølge de konventioner, vi har skrevet under på.

Med andre ord: Hvis en radikal muslim vil være sikker på at få permanent ophold i Danmark, skal han meddele PET, at han agter at slå en dansker ihjel. Så kan han ikke straffes, fordi han ikke har begået nogen forbrydelse, men kun talt om at begå den. Han kan heller ikke udvises, fordi hele den muslimske verden er så forfærdelig, at vi ikke kan sende folk dertil.

På baggrund af disse besynderlige tildragelser må vi snart spørge de danske politikere, om vi overhovedet har bevaret retten til forsvar af vores frihed, demokrati og kultur? Og hvis det ikke er tilfældet, hvad vil de så anbefale danskerne at gøre?

KOMMENTAR: DANSKE MUSLIMER TRUER MED «UOVERVEJEDE HANDLINGER»