Sakset/Fra hofta

Hvordan blir universitetene når islam skal sette sitt preg på dem? Det vises til alle jentene som gjør det godt i høyere utdanning. Men hvilke verdier har de? Man fikk en peiling da Syddansk universitet holdt møte på femårsdagen for tegningene. Flemming Rose var til stede og en rekke andre.

Universitetene har tradisjonelt vær mer radikale enn samfunnet. Hvis man trekker tråden tilbake til studentopprøret skulle studentene være for tegningene. Men slik er det ikke. Venstresiden har alliert seg med islamistene, og Rose kommer til fremmed territorium. Det er liten forståelse for ytringsfriheten. Hva betyr det for fremtiden?

Naser Khader og Rose måtte stille med livvakter og det var ellers andre politifolk til stede. Islamisk Trossamfund var invitert, men følte at deres interesser ikke ville bli ivaretatt og avslo.

Flere av de innbudte talerne var negative til tegningene. Det er påfallende hvor få prominente kristne det er som har forsvart dem.

Herefter tog endnu en kritiker af Muhammedtegningene, chefredaktør ved Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager, over. Han mente, at vi kan drage tre forbundne konklusioner af Muhammedkrisen. 1. At vi lært, at vi lever i en globaliseret verden. 2. Pressen har lært at tænke sig om. 3. Ytringsfriheden er ikke ubegrænset.
Bjerager mente, at Muhammedtegningerne var ”en dårlig sag at gå i kamp for ytringsfriheden på”, og at bomben i turbanen er blevet et ”hadsymbol” for mange muslimer. Bjerager appellerede til, at der ”trædes med omtanke”, og at vi ikke ”mister viljen til at vise hensyn”.


Den efterfølgende debat var præget af mange kritiske reaktioner til Naser Khader og Flemming Rose. Adskillige af de mange tildækkede kvinder i salen argumenterede for, at man skal vise respekt for islam, og at man ikke må såre religiøse følelser ved at karikere Muhammed. Desuden pågik en diskussion om det islamiske forbud mod afbildning af Muhammed, hvor Rose redegjorde for, at dette er en myte. Rose opfordrede ligeledes til at ”reetablere skellet mellem ord og handling”.
Westergaard ”er ikke truet”
Asmaa Abdol-Hamid (Ø), som efter offentliggørelsen af Muhammedtegningerne var talsmand for elleve muslimske organisationer i sagsanlæget mod Jyllands-Posten, ytrede, at man skal undlade at ”mobbe muslimer” med tegninger af deres elskede profet, ligesom man heller ikke driller klassens tykke pige. Én af tilhørerne bekendtgjorde sågar, at hun var lidt ligeglad med Kurt Westergaard, for ”han er ikke truet” i modsætning til den øvrige befolkning, som må leve med frygten for et evt. terrorangreb mod Hovedbanegården.

Som Rachel Adelberg Johansen skriver på sappho.dk, mange av tilhørerne syntes ikke å ha forstått at de lever i et liberalt samfunn der man må tåle å høre og se ting man ikke liker. De godtar ikke forskjeller.

Politibevogtning og respekt for islam