Nytt

Hva skal man høre før ørene faller av? En av Danmarks mest profilerte debattanter, Lone Nørgaard, tror ikke hva hun hører når biskoper forsvarer flerkoneri. Det må gjøres klinkende klart at myndighetene ikke aksepterer forskjellsbehandling av kjønnene, skriver hun.

Nørgaard reagerer på artikkelen i Kristelig Dagblad der flere teologer forsvarte at en irakisk tolk som har fått opphold i Danmark kan få ha med seg to koner.

I ARTIKLEN MED overskriften ‘Det vil være ukristeligt at splitte irakisk tolkefamilie’ (Kristeligt Dagblad den 30. juli) går flere danske teologer til forsvar for flerkoneri i Danmark. Accept af flerkoneri er nemlig den logiske konsekvens af udtalelser som, at det ‘ville være umenneskeligt at insistere på, at den irakiske tolk, der er kommet til landet med to koner, skal sende den ene ud af hjemmet’.

Teologernes foreslåede ændring af retspraksis pakkes ind i floromvundne vendinger om, at naturligvis skal den danske lovgivning overholdes, men derfor skal det danske samfund alligevel tage menneskelige hensyn til den irakiske tolkefamilie.

Biskop Karsten Nissen er på pletten med sin erklæring om, at vi ikke som kristent samfund kan kræve, at tolken lader sig skille fra den ene af sine hustruer. For når det er tilladt og lovligt i Irak at have to hustruer, og Danmark vælger at bringe tolken hertil, så skal vi da ikke lægge vores kristne ægteskabs­etik ned over familien.

Det er utroligt, hvad man efterhånden skal lægge ører til. For hold lige fast i substansen et kort øjeblik. Danmark vælger ikke at bringe tolken hertil. Han har selv haft et valg, og hvorfor pokker han ikke har valgt et af de charmerende middelalder-samfund, hvor flerkoneri og kvindeundertrykkelse er tilladt, står som en gåde.

Artiklen fortsætter: ‘Netop hensynet til den irakiske familie må veje tungest i den konkrete sag. Det vil være ukristeligt at kræve, at tolkens familie splittes, siger Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter i København.’ Og hvorfor så lige det? Jo, lyder svaret: fordi ‘Danmark har sagt ja til at modtage familien’.

Vel har Danmark ej. Jeg har i hvert fald ikke sagt ja nogen steder til at lukke både det ene og det andet øje for flerkoneri. Jeg vil i stedet foreslå, at man binder en kæmpe pose penge i ryggen på vores tolke-ægtemand og tilbyder ham ophold for eksempel et sted i Irak, fjernt bag Bagdad og de mest udsatte voldszoner. I det tilfælde, han altså ikke selv har et godt forslag.
Flerkoneri er ikke bare brud på ligestillingslov og straffelov, men også på FN’s Kvindekonvention. Derfor skal den danske stat og regeringen også melde ud uden uld i mund: Ingen står over eller ved siden af loven – uanset omstændighederne. Det er det, der hedder lige for loven.

DERFOR ER DET også lige nu og her, der skal slås en streg i sandet, hvor det gøres glasklart for alle indvandrere over den ganske globe, at uanset oprindelse, kultur og religiøs overbevisning så tolererer den danske retsstat ikke forskelsbehandling på de to køn. Den modsatte position, u-ligestilling og bløde knæfald for interessante, kulturbestemte varianter vil nemlig dråbevis støt og sikkert underminere både demokrati og ikke mindst kvinders frihedsrettigheder – og dermed vores glimrende samfund. Det vil ikke bare være ukristeligt. Det vil være virkelig, virkelig dumt.
Lone Nørgaard,lektor, cand.mag.

Debat: Det vil være dumt at underminere samfundet
Kristeligt Dagblad 31 juli 2007