Nytt

Ved Østre Landsret i Danmark pågår en rettssak mot fire danske muslimer i alderen 18-21 år, anklaget for å ha støttet planer om terrorangrep et sted i Europa. Forsvareren til en 18-åring forsøkte å diskreditere medelever og lærere som ble bekymret lenge før arrestasjonen.

Man får en følelse av «Bowling for Columbine» når man leser om 18-åringen. Akkurat som amerikanske high school-elever som lever i en drømmeverden og ender opp med å skyte medelever, har denne ungdommen levd i en ekstrem, relligiøs drømmeverden. Hans idealer var bin Laden og Taliban. Han var tilhenger av stening av kvinner og heldekkende klær på kvinner.

Men merkelig nok forsøker forsvareren å bortforklare det med samfunnsengasjement og genuin religiøsitet. Forsøker man ikke da å trekke veksler på religionens goodwill?

Han sympatiserede med Osama bin Laden, var begejstret for Taliban-styret i Afghanistan og hadede jøder.

Beskrivelsen af den 18-årige terrortiltalte EiH kom frem i vidneudsagn fra gamle lærere og en klassekammerat i går i Østre Landsret, og tegnede et billede af en intelligent elev, der blev mere og mere knyttet til sin religion, og hvis holdninger til islam og krigen i Irak var trukket skarpt op.
En tidligere matematiklærer fra folkeskolen fortalte, at han i sommeren 2005 – godt tre måneder inden EiH blev anholdt – kontaktede Politiets Efterretningstjeneste for at informere om EiH.

»Jeg anså, at hvis der var nogle af mine elever, der havde potentialet til at gøre sådan noget, så var det ham,« sagde læreren og uddybede, at EiH ikke havde lagt skjul på sin sympati for Osama bin Laden, Taliban og andre yderligtgående bevægelser.

Denne karakteristik blev suppleret af to andre tidligere lærere samt en tidligere klassekammerat, en shia-muslimsk pige, der i gymnasiet havde haft mange diskussioner om religion med den nu terrortiltalte.

En efter en gengav vidnerne de synspunkter, som EiH havde givet til kende over for dem i forskellige sammenhænge:at det er i orden at stene kvinder til døden, at kvinder bør gå fuldt tildækket, som de gør i Afghanistan, og at jøderne stod bag 11.september-angrebene.

Forsvarere har tidligere kritiseret, at netop disse vidner skulle udtale sig om de tiltaltes personlighed. Og før vidnerne overhovedet tog plads foran nævningetinget, gjorde EiH’s forsvarer, Thorkild Høyer, en indsats for at sætte dem i dårligt lys. Han bad sin klient uddybe sit forhold de pågældende personer, og her kom det frem, at en af lærerne »forskelsbehandlede indvandrere«, og at den tidligere klassekammerat var »irriterende«.

Anklagemyndigheden kastede sig i går også over de mange blodige henrettelsesvideoer, hadske brandtaler og krigsscener, der er fundet på den 18-åriges computer. Han afviste imidlertid at have set alle disse filmsekvenser – han forklarede, at han dagligt downloader filer fra internettet, men slet ikke har styr på, hvad han har liggende på computeren. Og han mente ikke, at der var noget galt i at have den slags liggende.
..
Det var netop denne samfundsinteresserede og intellektuelle side af EiH, som hans forsvarer Thorkild Høyer lagde vægt på i sin afhøring. Her blev den terrortiltalte beskrevet som en almindelig ung mand, der hører P1, er flittig avislæser, dyrker sport, og har mange venner med forskellige religiøse tilhørsforhold.

Forsvareren forsøker å fremstille en ekstremist som en slags muslimsk utgave av Eminem, som et moderne fenomen, som om halshogging og jihad er en del av en ung manns identitetssøken. Det kan han gjøre fordi det er laget slike forståelsesmodeller i offentligheten. Disse modellene bagatelliserer ekstremismen, og forsøker å snu anklagen mot vestlige samfunn: Er det ikke samfunnet som utløser en slik desperasjon, med sin invasjon av Irak og diskriminering av muslimer. Her finnes anslag til at man adopterer samme forklaring som rettferdiggjort palestinske selvmordsbombere: så stor er desperasjonen. Den samme unnskyldning finnes i kim i forsvaret av unge terrortiltalte i Europa.

Vi ser det samme under rettssaken mot de terrormistenkte i Oslo. Der forsøker også forsvarerne å bagatellisere tiltalen, og å fremstille sympati med Hamas som nærmest utslag av humanisme.

Terrortiltalt havde »potentialet«