Sakset/Fra hofta

Nørrebro i København er blitt en ghetto hvor innbyggerne – muslimer og venstresiden – vil bestemme hva som får skje der. Rasmus Paludan ble kjeppjaget, men det ble også en iransk-dansk kvinne, Anahita Malakians, som åpnet burgerrestaurant. Det tok en uke så ble restauranten smadret. Venstresiden har introdusert nazi-stemplet og det gir innvandrere carte blanche til å ødelegge et spisested. Det er fremtiden, også for religionskritikken. Den måling Kristelig Dagblad skriver om er de holdninger som sier at de vi ikke liker ikke har noen plass i «vårt» område. Foto: Steen Raaschou

En ny undersøkelse viser at 48 prosent av annengerasjon innvandrere – dvs de som er født i Danmark – vil ha slutt på religionskritikk.

På spørgsmålet, hvor enig eller uenig er du i, at det bør være forbudt at kritisere religion, erklærer 48 procent af efterkommerne sig således helt enig.

For indvandrere, der har opholdt sig mindst tre år i Danmark, er 42 procent enige, mens det gælder for 20 procent etniske danskere.

Det går altså feil vei, fra 42 til 48 prosent. Det er et høyt tall. Så høyt at man må konkludere med at den oppvoksende slekt ikke viser tegn på å akseptere to så vesentlige verdier som religionsfrihet og ytringsfrihet.

Det blir et «frihet for meg, men ikke for deg»-samfunn.

Tallet stammer fra et notat, der er en del af Udlændinge- og Integrationsministeriets samlede årlige undersøgelse af ikkevestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab, som offentliggøres i denne uge.

Leder av Rådet for Etniske Minoriteter er ikke overrasket. Man må si det er grunn til å være perpleks over et slikt statement.

Forkvinden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, er ikke overrasket over, at der er flere efterkommere end indvandrere, der mener, at kritik af religion bør forbydes.

Hun mener, at tallet hænger sammen med, at efterkommere bliver mere religiøse end deres forældre.

Hvorfor blir de ikke en del av Danmark? Fordi danskene ikke vil ha dem, hevder El Abassi. De er ofre.

»Når man står uden for samfundet, kan religion blive et trækplaster for at få identitet og føle sig som en del af et fællesskab. Det er i sig selv ikke et problem problemet opstår, hvis det er ens eneste tilhørsforhold,« siger Halima El Abassi til Kristeligt Dagblad. (ritzau)

Eller er det selvvalgt? El Abassi tør kanskje ikke si det rett ut. Men hun hjelper ikke muslimene ved å si at det ikke er deres egen skyld.

For danskene og regjeringen er undersøkelsen et nedslående budskap. Udlændige og Integrationsminister er Mattias Tesfaye som er fra Etiopia.

Han bestemte nylig at IS-krigere kan fratas sitt danske statsborgerskap ved departementalt vedtak, hvis de har et annet.

-Var det nødvendig, spurte pressen. -Ja, men jeg kan ikke begrunne nærmere hvorfor, sa Tesfaye.

Det er departementspråk for overhengende risiko.

 

«Kjøp Hege Storhaugs bok «Islam. Den 11. landeplage» fra Document Forlag her!