Nytt

Hvis en større andel dansker var i tvil om klokskapen i å trygge tegningene i 2006, er tvilen nå blåst bort. 65 % sier det var riktig og bare 17 % at det var feil.

Det er «begivenhetene» som har overbevist danskene. De forstår nå at saken gjaldt ytringsfriheten og at den virkelig er under press, nettopp det daværende kulturredaktør Flemming Rose (bildet nedenunder) brukte som begrunnelse for å trykke dem 30 september 2005.

Tegningene feirer tiårsjubileum til høsten. Det blir et jubileum med en bitter smak. Prisen har vært høy og mye tyder på at den vil fortsette å være det i mange år fremover. Jyllands-Postens hovedkontor i Viby er som en festning. Man må gjennom fire-fem sikkerhetssluser for å komme inn. Hver medarbeider, hver dag. Slikt gjør noe med psyken.

Jyllands-Posten var derfor en av de få aviser som avsto fra å trykke Charlie Hebdo-karikaturer. De har hatt nok og orker ikke å øke byrden. Ikke alle samfunnsdebattanter har forståelse for det. Venstres Inger Støjberg kritiserte avisen, men hun vet kanskje ikke hvordan det virker å leve med dødstrusler år ut og år inn.

Flemming_Rose_476849a

Skulle Jyllands-Posten have udgivet de 12 satiriske stregtegninger af profeten Muhammed?
»Ja,« mener to tredjedele eller 65 procent af de 1.157 repræsentativt udvalgte danskere, som har deltaget i undersøgelsen. Kun 17 procent af dem mener i dag, at det var forkert at udgive Muhammed-tegningerne.
Den nye Gallup-måling står i skærende kontrast til en tilsvarende undersøgelse fra 2006, kort efter de omstridte tegninger første gang blev offentliggjort. Her var holdningen blandt de fleste, 49 procent, at det var forkert af avisen at trykke tegningerne. Et mindretal, 43 procent, støttede dengang Jyllands-Postens redaktionelle beslutning.
»Det eneste, jeg kan sige meget sørgmodigt, er, at det er skrækkeligt, at der skulle gå så lang tid, men også at der skulle ske så mange forfærdelige begivenheder som senest den i Paris, før virkeligheden er gået op for de mange,« siger Jørn Mikkelsen, nuværende chefredaktør for Jyllands-Posten:

»Vi har været igennem så meget de seneste ni år, at det simpelthen er gået op for danskerne, hvad der er på spil. En del har indset, at vores oprindelige journalistiske projekt ikke tog sigte på at mobbe eller chikanere, sådan som mange dengang mente, men at det faktisk var et ærligt forsøg på at få gang i en debat om ytringsfrihed, som vi så har nu efter angrebet på Charlie Hebdo.«

Avisen har dermed fått rett, men til en høy pris.

I den nye Gallup-måling mener halvdelen af de adspurgte da også i dag, at Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har gavnet debatten om ytringsfriheden, hvor tallet tidligere var 41 procent.
Andelen af skeptikere er også blevet markant mindre, og kun 16 procent mener i dag, at Jyllands-Postens tegninger har været skadelige for debatten om ytringsfrihed. Det mente flere end hver tredje af de adspurgte i 2006.

Ytringsfriheten styrket

jytte.klausen

Den danske professor Jytte Klausen ved Brandeis-universitet i USA, som har skrevet bok om karikaturstriden, men uten tegningene!, er forbauset over utviklingen.

Samlet set kommer udviklingen i danskernes holdning til tegningerne bag på professor Jytte Klausen, som har fulgt Muhammed-krisen tæt gennem årene.

»Det er et meget markant skifte, og det er interessant, at der er så stor enighed,« siger Jytte Klausen fra Brandeis-universitetet i USA. Hun er ikke i tvivl om, at massakren på Charlie Hebdo-redaktionen er hovedårsag til ændringen i danskernes holdning til Muhammed-tegningerne.

Ved å slakte ned en hel redaksjon har jihadistene oppnådd det motsatte: de har bevisstgjort publikum om hva som står på spill. Borgerne forstår at pistolen er rettet mot deres hode også.

»Det er et udtryk for modstandskraft, som også demonstrationen med de mere end tre mio. deltagere i Paris efter Charlie Hebdo-angrebene var det. En fornemmelse af, at der er helt basale værdier på spil. Folk er formentlig også blevet mere klar over, at det ikke handler om muslimers sårede følelser, men at den her vold kommer fra radikale islamistiske grupper,« siger Jytte Klausen og peger på det, hun kalder »det kunne have været mig«-effekten.

Terror som teater

Klausen påpeker ganske riktig at terror er en form for teater, en form for kommunikasjon.

»Al terror er en form for teater, og i virkeligheden er publikum ikke ofrene, men den generelle befolkning. Når de henretter dele af redaktionen på Charlie Hebdo på den måde, så er det en besked, der bliver sendt til os alle, om at de er de stærkeste,« siger Jytte Klausen. »Og beskeden er blevet modtaget,« tilføjer hun.

Litteraturhistorikeren Martin Zerlang har skrevet boken Karikaturland (2014). Den trekker linjene tilbake til 1880-årene og kulturradikalismens gjennombrudd med Georg Brandes og Viggo Hørup. Prinsippet var at alt skulle kunne stilles under debatt. Det prinsipp har danskene i høyere grad overholdt enn svensker og nordmenn. Norske medier er mer opptatt av ikke å støte, og har gjort seg selv til forsvarere av en ny form for blasfemi. Charlie Hebdo har styrket ytringsfriheten, men fremdeles brukes blasfemi-argumentet og fyller så meget at det preger debatten.

En tung tid

På Jyllands-Posten feirer man ikke. Ved hver eneste runde er mennesker blitt drept, også denne gang, og ikke bare i Paris.

Sjefredaktør Jørn Mikkelsen sier de er verdens mest utsatte mediehus. Jyllands-Posten skal ha brukt over 20 millioner på sikkerhet. Penger de har måttet ta av egen kasse. Ytringsfrihet har også en økonomisk side. Jihadistene kan true en mediebedrift i senk.

omslag.Karikaturland_web_0

http://www.b.dk/nationalt/overvaeldende-flertal-tager-muhammed-tegninger-til-sig-midt-i-en-terrortid