Sakset/Fra hofta

Av Uwe Max Jensen

New York Times skraber bunden

The New York Times’ korrespondent John Tagliabue har talt med den danske komiker Omar Marzouk. Det er der kommet en artikel ud af: Making a Caricature of a Nation’s Fears, (19. august 2008).

Jeg skal ikke i det følgende forholde mig til Omar Marzouks standpunkter, som jeg ikke deler. Jeg vil dog kommentere dem på ét enkelt punkt. Omar Marzouk mener nemlig, at de danske Muhammed-tegninger er provokerende. Det har han ret til at mene. Men han glemmer, at ytringsfriheden går begge veje.

I efteråret 2005 tog Omar Marzouk kraftig afstand fra de danske Muhammed-tegninger. Samtidig benyttede han sin ytringsfrihed til i Ekstra Bladet at gøre grin med dødsdommene over de danske Muhammed-tegnere.

Personligt finder jeg det ikke morsomt at drive spot med folk, der står midt i en livskrise og er gået under jorden på grund af dødstrusler. Men jeg anerkender, at Omar Marzouk kan udnytte sin ytringsfrihed på denne måde. Det står Omar Marzouk frit for. Men det er skinbarligt hykleri og direkte blasfemisk mod ytringsfriheden, at Omar Marzouk udnytter sin egen ytringsfrihed til at være sjov på de dødstruede Muhammed-tegneres bekostning, men samtidig vægrer sig ved, at andre udnytter ytringsfriheden til at lave sjov med en afdød religionsstifter.

Nok om Omar Marzouk. Hans hykleri taler for sig selv.

Langt værre er selve artiklen, da den excellerer i faktuelle fejl og må betegnes som en journalistisk katastrofe for en velanskreven avis som The New York Times. I artiklen står der, at Muhammed-tegningerne blev genoptrykt i januar 2008. Dette er ikke korrekt. Tegningerne blev genoptrykt 13. februar 2008, og det skete med baggrund i konkrete begivenheder, som New York Times’ korrespondent uvist af hvilken årsag åbenbart ikke finder det umagen værd at informere New York Times’ læsere om, selvom disse begivenheder må siges at være essentielle for genoptrykningen.

12. februar 2008 klokken 4.30 anholdt dansk politi tre personer (de to sidder stadig fængslet), der mistænktes for at planlægge et drab på tegneren Kurt Westergaard (manden bag tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen), og dagen efter trykte 17 danske aviser (Berlingske Tidende, B.T., Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro-Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Lemvig Folkeblad, Kristeligt Dagblad, Fyens Stiftstidende, Information, Nyhedsavisen, metroXpress, Der Nordschleswiger, Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet + den svenske avis Sydsvenska Dagbladet) Kurt Westergaards tegning.

Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Berlingske Tidende, gav følgende begrundelse (i Jyllands-Posten): «Vi må i de danske medier sende et klart og utvetydigt signal til alle, der måtte få samme vanvittige tanke som dem, der ville angribe Kurt Westergaard.»

Senere i artiklen påstår korrespondent John Tagliabue, at Danmark har tropper i Irak og Afghanistan. Dette er heller ikke korrekt. Danmark har tropper i Afghanistan, men trak sine militære styrker ud af Irak sommeren 2007.

Afslutningsvis slipper Omar Marzouk af sted med at påstå, at Danmark ikke har diskuteret Mhammed-tegningerne. Det er ikke korrekt.
Danskerne har diskuteret og diskuterer stadig Muhammed-tegningerne endog meget intenst. Desuden har tegningerne været genstand for to retssager, der har slået fast, at tegningerne holder sig indenfor dansk lovgivnings rammer, som, hvad religionskritik og –satire angår, må betegnes som vide. Blandt andet set i lyset af at den danske billedkunstner Jens Jørgen Thorsen med økonomisk støtte fra den danske stat (via Filminstituttet) har lavet en spillefilm om Jesu sexliv («Jesus vender tilbage», 1992) og på en mur tilhørende det danske trafikministerium har malet et murmaleri af Jesus med stiv tissemand på korset (Birkerød Station, efteråret 1989).

Uwe Max Jensen er frilansjournalist og symbolforsker. Artikkelen er innsendt til document av forfatteren.