Sakset/Fra hofta

Journalist Karen Thisted har skapt rabalder i Danmark ved offentlig å kalle Kurt Westergaard for en feiging som lot barnebarnet på fem år alene med øksemannen. Hun angrep ham på en «slem» måte i en kommentar i Ekstrabladet. Nå går Ekstrabladet på lederplass mot Westergaard på en måte som gjør kritikken prinsipiell:

Thisted er tidligere redaksjonssjef på Ekstrabladet. Det var giftig tone hun anla: ikke bare var Westergaard feig, han har hele tiden drevet selvpromotering for sin «åndssvake» turbantegning. Det er en spesiell karakteristikk av en mann som har levd med dødstrusler i fire år.

JEG HAR virkelig prøvet at sætte mig i tegneren Kurt Westergaards sted, da han fredag aften udelukkende tænkte på at redde sig selv – og dermed lod sit femårige barnebarn i stikken.

Tidligere har jeg kritiseret Kurt Westergaard og hans evige selvpromovering af den åndssvage tegning, som har skabt så meget uro i hele verden, og som har kostet menneskeliv.

Det har intet med ytringsfrihed at gøre at blive ved med at råbe op om sig selv og sine kunstneriske rettigheder, og jeg er så irriteret over, at vi danskere skal blive ved med at lide under, at Kurt Westergaard ikke kan få nok af sine fem minutters berømmelse.

Thisted beskriver forløpet da Westergaard rømte inn på badet. Hans barnebarn lå med gipset ben på sofaen. Thisted skriver at hun ALDRI, ALDRI NOENSINNE, ville latt sitt barnebarn i stikken på den måten.

Det er med respekt å melde tøvete og oppblåst: ingen vet hvordan de reagerer i slike ekstrem-situasjoner. Man rekker ikke tenke, man handler instinktivt. Det har vist seg, feks. under flykapringer, at personer man forventet ville være helter, viste seg feige, eller rettere: svake. Mens andre overrasket ved sitt mot. Slik er menneskene. Det er derfor ingen grunn til å hovere over Westergaard. Han har heller ikke søkt «berømmelsen». Thisteds kritikk er giftig. Hun gir Westergaard skylden for at noen står ham etter livet.

KÆRE KURT Westergaard, nu må du vågne op. Din sag er ikke en heroisk sag, og nu må du holde op med at tro, at du er en helt. Du er en antihelt.

Hvis jeg var dig, ville jeg holde mig i ro og flytte væk fra den adresse, som hele verden kender – selv om du nægter at lade dig kue.

Du har fået en tvangstanke om, at du personligt kæmper en heltemodig kamp for ytringsfriheden. Glem tvangstanken og storhedsvanviddet. Og husk, at det altid vil være vigtigere at beskytte dit femårige barnebarn frem for dig selv.

Thisteds utfall har utløst kraftige reaksjoner. Det får en ekstra betydning når Ekstrabladet skifter kurs, og på lederplass inntar samme avstandstaken til Westergaard.

Da Vestre Landsrett i juni 2008 avviste klagen fra åtte islamske foreninger og fant at Jyllands-Posten var i sin fulle rett da den trykket tegningene, skrev Ekstrabladet:

OPGØRET om Jyllands-Postens ret til at bringe tegninger og synspunkter i strid med islamiske artighedsforestillinger har sat sig spor verden over, hvor hysteri – ofte fremkaldt af helt uvedkommende forhold – har kostet stribevis af menneskeliv og medført omfattende materiel skade.
MEN AVISEN har intet at fortryde. Ikke blot var det lovligt, hvad den foretog sig. Ikke blot er det i pagt med de vide rammer, der kendetegner offentlig debat i Danmark. Det var også mere nødvendigt at bringe disse tegninger, end avisens redaktion anede i 2005. For var det ikke sket, kunne ytringsfrihedens rammer i al stilhed være blevet indskrænket af bekvem tilpasningsvenlighed.
DEN FRIHED, der ikke bruges, sygner nemlig hen. Så uanset, at man må beklage de menneskelige ofre, er der i Danmark grund til stolthed over resultatet: Vi har demonstreret, at ytringsfriheden er den vigtigste af alle frihedsrettigheder i et civiliseret samfund. Ytringsfriheden er ikke høflig – og slet ikke til salg.

Her tilfører avisen en ny innsikt: Det var ikke slik det ofte fremstilles, at Jyllands-Posten fremprovoserte reaksjonene, det var tegningene som fikk frem hvor intolerante mange muslimer i Europa er, og hvor stor makt de har. Slik sett gjorde avisen oss en tjeneste, og det er selvsagt det som er vanskelig å tilgi for mange politisk korrekte. Jyllands-Posten blottla at en betydelig del av en ny minoritet er fiende av fundamental frihet for demokratiet.

Men den samme av avis, skriver nå foraktelig om Westergaard, på lederplass:

Helten der blev antihelt
04:00 – 10. jan. 2010 | Af ledende chefredaktør Poul Madsen

JEG TROR, mange danskere har haft det lidt svært med Kurt Westergaard, lige siden han tegnede profeten Muhammed med bomben i turbanen. Tegningen var da meget sjov, men var det ligefrem et symbol på ytringsfriheden? Og var manden en frihedshelt?
Men tvivlen blev stuvet af vejen, fordi fanatiske muslimer gik amok og ville slå tegneren ihjel, hvilket ingen fornuftige mennesker kan acceptere.
Nytårsdag blev helten angrebet af en gal øksemand. I stuen sad tegnerens femårige barnebarn med benet i gips, og Westergaard lod hende sidde alene, mens han selv gik i dækning i sit beskyttelsesrum, hvor han boltrede døren til.
MANGE TÆNKTE nok, at det da var underligt, at helten overlod barnebarnet til den gale øksemand. Men ingen sagde det højt, før Karen Thisted tirsdag skrev det i Ekstra Bladet. Og så gik Danmark amok. Tvivlen om Westergaard buldrede tilbage. Jeg har oplevet meget, men det her slår det meste.
På Ekstra Bladet væltede læserbrevene ind, og Karen kom i utallige tv-programmer.
Hvad var det lige, der skete her?
Hvorfor fik Karen 887 personlige mails og fik tusindvis af mennesker til at skændes på nationen!?
Mit bud er, at billedet af en helt krakelerede.
JEG SKAL ikke gøre mig til dommer over, om Westergaard gjorde det rigtige eller forkerte, da øksemanden angreb. Men særligt helteagtigt var det ikke.
Westergaard og hans tegning er fra starten blevet misbrugt. Hjernevaskede muslimer vil dræbe ham for at mobilisere masserne for profeten Muhammed, og Dansk Folkeparti bruger Kurt Westergaards sag til at understrege deres udlændingepolitik ud fra melodien: Her kan I bare se – muslimerne er forfærdelige og vil ikke lade os leve frit i vores eget land med vores egne værdier (og humor!).
WESTERGAARD ER blevet gjort til billedet på, at vores frygt og had til muslimerne er retfærdigt.
Og Westergaard har selv medvirket til at piske stemningen op ved blandt andet at optræde på Dansk Folkepartis årsmøde.
Debatten er langtfra slut endnu, for der kom mere brand i gaden, da PET sidst på ugen fortalte, at nu skal der 30 mand til at passe på tegneren i døgndrift til en pris af 21 millioner kr. om året.
Naturligvis skal tegnerens liv beskyttes, men balancen mellem at være helt og antihelt er hårfin.

Sjefredaktør Madsens fordømmelse av drapsforsøket er helt formelt. Madsen trekker som Thisted inn Westergaards oppførsel under attentatet, og setter seg til doms over ham: de blander dette sammen med forsvaret for ytringsfriheten. Kanskje han ikke fortjener å forsvares likevel, han har jo gjort en del dumheter.

Etter å ha diskreditert ham, går Madsen over til å reise tvil om berettigelsen av å forsvare Westergaard som et symbol på ytringsfriheten: er han ikke blitt et symbol på vår motvilje mot muslimer?

Hvis saken og personen er så tvilsom, hvordan kan det forsvares å bruke 21 millioner i året på vakthold?

Madsen kunne like gjerne skrevet: trekk livvaktene tilbake, han fortjener dem ikke.

Det er forstemmende å se et slikt moralsk og politisk forfall på bare halvannet år, og det etter et drapsforsøk som nesten lykkes. Thisted og Ekstrabladet oppviser en vulgaritet og demagogi man skulle forsverge var mulig.

‘Du er en antihelt, Kurt Westergaard’

Helten der blev antihelt
Nu må du holde op med at tro, at du er en helt. Du er en antihelt

«Ytringsfriheden er ikke høflig – og slet ikke til salg.» (Leder i EB 2008)

Les også

-
-
-