Nytt

Den danske stjerneøkonomen Jens Nordvig, som arbeider for den japanske investeringsbanken Nomura, har skrevet boken The Fall of The Euro.

Nordvig er ingen hvem som helst. Han ble nominert til the Wolfson Economics Prize, som omtalen som «den lille Nobelpris». Dessuten:

Professionelt er Jens Nordvig tre år i træk af magasinet Institutional Investor udnævnt til ”Verdens bedste valutastrateg”.

 

Han blir derfor lyttet til når han spår euroens fall.

”The Fall of the Euro” er i sit udgangspunkt dyster læsning, da Jens Nordvig konstaterer, at medmindre der tages målrettede skridt til at rette op på den fejlbehæftede konstruktion, er der latent risiko for, at hele det finansielle system i Europa »kan havne i en krise, hvis lige verden aldrig har set«, og som potentielt »kan udarte til finansielt anarki«.

Markedsføring

»Euroen er ret beset et besynderligt projekt i den forstand, at de fleste økonomer i sin tid advarede mod grundkonstruktionen som følge af det store antal politiske kompromiser, der udgjorde og fortsat udgør en stor sum af risici,« forklarer Jens Nordvig.

»Euroen er først og fremmest én stor markedsføringskampagne for et politisk projekt, der kan være aldrig så rigtigt, men ikke kan fjerne det faktum, at der er tale om en fejlbehæftet konstruktion,« føjer han til.

 

Når der med Maastrichttraktaten blev opstillet klare betingelser for at kunne deltage i eurosamarbejdet, svækker man euroen ved allerede fra starten at optage et land som Italien med en offentlig gæld langt over den tilladte grænse, mener Jens Nordvig.

»Eurokrisen var om noget forudsigelig. Ikke hvornår den ville indtræffe eller på hvilken måde, men alle har vidst, at hverken Den Europæiske Centralbank (ECB) eller EU har haft et beredskab endsige en klar plan for det tilfælde, at et euroland måtte havne i en situation, der kunne skabe tvivl om fortsat medlemskab af euroen,« konstaterer Jens Nordvig.

Eurosonen sammenlignes med Japan for tyve år siden, men Japan er tross alt ett land. I eurosonen må man forholde seg til 18 stater, hvor den nasjonale suverenitet hele tiden intervenerer. Det gjør det vanskelig med en enhetlig politikk.

 

»Japan er ét land med én regering og ét parlament, der træffer beslutninger. I euroens tilfælde er det 18 regeringer med hver sin dagsorden og hver sine hjemlige politiske udfordringer. Det er ganske enkelt vanskeligt at se, hvordan euroland under disse omstændigheder skal kunne komme ud af krisen,« konstaterer Jens Nordvig og fortsætter:

»Uden økonomisk vækst vil hverken den offentlige gæld eller arbejdsløsheden blive mindre. Det er svært at se, hvordan krisen vil kunne overvindes uden en nedskrivning af den offentlige gæld på samme måde, som det er sket i Grækenland. Uden en gældsnedskrivning vil nogle eurolande med Italien som det mest problematiske udgøre en konstant trussel mod euroens fortsatte eksistens.«

Han ser den største udfordring i at bevare sammenhængskraften, da der hele tiden vil eksistere politiske risici i form af parlamentsvalg i de enkelte eurolande og mangel på politisk stabilitet, som det længe har været tilfældet i Italien.

Synspunktet er det samme, som ECB-direktør Jörg Asmussen fremsatte, da han for en måned siden talte på Bocconi–universitetet i Milano.

»Italien er for stor til at kunne reddes af andre og må derfor selv genoprette sin økonomi. Italiens skæbne vil være kritisk for eurozonens skæbne, og i den forstand vil euroens skæbne ikke blive afgjort i Paris eller Berlin eller i Frankfurt eller Bruxelles. Den vil blive afgjort i Rom,« erklærede Jörg Asmussen.

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/Erhverv/ECE6287902/djaevelens-handbog-om-euroen/

Les også

-
-
-
-