Gjesteskribent

En venlig mand gjorde mig for nylig opmærksom på en lille samling af citater med, hvad han var så fræk at kalde jubelidioter. Forleden fandt jeg så samlingen frem, og lad mig her i sommervarmen lægge lidt blidt ud med to socialdemokrater. Dem er der som bekendt ikke særlig mange tilbage af. Men så kan vi i det mindste minde dem, der var.

Den første hedder Ritt Bjerregaard og var engang en mægtig kvinde. Personligt har jeg aldrig forstået hvorfor, men der er så meget, jeg ikke forstår.

Tilbage i begyndelsen af de glade og ubekymrede 90’ere tog hun del i den voksende udlændingedebat, som socialkammeraterne snart skulle vise sig at tabe på gulvet til Dansk Folkeparti og de borgerlige partier på grund af sossernes evindelige humanisme og kransekage. Hver gang en socialdemokratisk borgmester ude fra virkelighedens Danmark stak hovedet frem og sagde, at der muligvis kunne været et problem eller to forbundet med velvillig masseindvandring, så fik vedkommende én over nakken.

Ritt Bjerregaard var medlem af dette tæskehold. Til JP den 27/10 1991 skal hun således have sagt – beroligende:

”Faktum er jo, at indvandrere og flygtninge er med til at berige den danske kultur, og ikke, som nogle mener, dominere den og sætte sig på den.”

Var det ligefrem et faktum? Og ikke bare hendes mening?

Jeg er med på, at nogle indvandrere – f.eks. indvandrere, der var i arbejde, ikke var kriminelle, ikke var proletariserede, ikke boede i en ghetto, ikke var imamer, ikke ønskede hverken blød eller hård jihad og derfor havde held med at blive en del af den danske hverdag – berigede den danske kultur dengang. Ligesom de gør i dag.

Men gjaldt det alle? Og gælder det alle mere end 20 år senere?

Ritt Bjerregaard kan jo være blevet fejlciteret, og jeg hører naturligvis gerne fra hende, også selv om hun muligvis er flygtet til Miami. Det kunne være skægt at få et postkort. Jeg vil meget gerne have hendes autograf. Men alligevel. Mente hun mon, hvad hun sagde? Mener hun det stadig? Har hun aldrig ment det?

Det ville være rigtig rart med lidt selvrefleksion fra Ritt Bjerregaard. Hvordan synes hun mon selv, at det er gået?

Samme spørgsmål vil jeg gerne stille Jytte Hilden. Hun var også så sød dengang. Her den anden dag skrev hun til mig og spurgte, om vi skulle være venner på Facebook. Dét ville jeg gerne. Jeg opfatter det som begyndelsen på et spændende nyt bekendtskab. Så vi kan vel tale sammen i fuld offentlighed. Jytte – hvor står du i dag?

I 1996 udtalte du – ifølge mine oplysninger – til Aarhus Stiftstidende, at:

”Den islamiske verden er blevet en mangfoldig del af vores hverdag med spændende butikker og smilende folk. Uden denne påvirkning ville Danmark være farveløs.” (26. marts)

Hvad tænker du, Jytte, når du genlæser dette citat fra din store tid? Bliver du stolt – eller det modsatte? Hvad ville du sige i dag, hvis du blev spurgt?

Jeg mener det. Jeg er interesseret. Jeg vil gerne forstå. Det her er vigtigt, synes jeg. Ikke for din eller min skyld. For Danmarks skyld.

Hvordan synes du selv, det er gået med kulturberigelsen, når du kigger ud over det ganske land i dag?

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten.