Gjesteskribent

Sverige er nået dertil, hvor kun hjemsendelser i kæmpe omfang kan redde broderlandet fra borgerkrig.

Jeg begynder med en tilståelse. Jeg er bedøvende ligeglad med, om vi har en større eller mindre velfærdsstat. Det er det mest åndssvage spørgsmål, havde jeg nær sagt, realiteternes verden taget i betragtning.

Alt vil i den kommende tid handle om, hvem der kommer ind i Europa, og hvem der derfor også skal sendes retur. Vor tid må dreje sig om remigration, ikke om immigration. Ikke om indvandring til Europa, men om udvandring af mennesker, som vi ikke kan leve sammen med.

Og til de meget tungnemme, især på venstre, men såmænd også på den yderste højre fløj: Mennesker af anden etnisk baggrund end europæisk skal til enhver tid være velkomne i Europa, men det er indlysende, at disses antal skal være begrænset til dem, der har vilje og evne til at tilpasse sig Europa og europæerne. Dette antal er ikke stort, som erfaringen viser. De er der, men de er ikke mange.

Og nu til Sverige, som om nogen er kanariefuglen i kulminen: Katten er ude af sækken. Den chokerende sandhed står nu at læse i de etablerede medier herhjemme. Det gælder JP og Berlingske og også Weekendavisen, som i denne uges udgave har en længere artikel, Ud af fornægtelsender oven i købet ligger online. Tak for det.

Vi tager lidt citater fra Leny Malacinskis artikel:

«Organiseret og ekstremt voldelig kriminalitet, der har presset svensk politi i bund og fortrængt dem fra visse områder; de kriminelle styrer Göteborg, siger en erhvervsdrivende med indvandrerbaggrund og fortæller, at «det tager et år, og så er de unge syriske drenge, som er kommet til Hammerkullen, suget op af kriminelle bander».»

«Skyderier på åben gade med automatvåben smuglet ind fra Balkan. Knivstikkerier, voldtægter, håndgranater, der kastes ind i lejligheder; Yuusuf på otte blev dræbt, da han sov. Bileksplosioner, hvoraf en dræbte en fire-årig pige.»

«Det har især chokeret svenskerne, at udenlandske medier kom hertil og begyndte at stille spørgsmål. Hvorfor er der så mange mord og gruppevoldtægter? Hvorfor bliver der kastet sten mod udenlandske tv-hold? Hvem er det, der stormer skadestuerne?»

«Ursvensk er barbariet. Resten af udviklingen er kommet udefra», sagde Fredrik Reinfeldt, mens Mona Sahlin, tidligere leder af Socialdemokraterne, mente, at svensk kultur slet ikke findes.”

«Jeg kan ikke komme på, hvad svensk kultur er. Jeg tror, det er lidt det, som gør svenskere jaloux på indvandrere. I har en kultur, en identitet, en historie, noget, der binder jer sammen. Og hvad har vi? Vi har midsommeraften og sådan nogle fjollede ting.»

De to sidste citater har mig bekendt kun været kendte på alternative medier herhjemme. Det er godt at se, at en etableret dansk avis trykker beviser for det uhyggelige svenske selvhad, som præger eliterne. De øvrige citater godtgør, at vi taler om et land i frit fald, hvor etniske svenskere i mange tilfælde er jaget vildt. På en alternativ svensk blog beskriver en svensk forælder, hvordan livet i Staffanstorp tæt ved Malmø er blevet til helvede på jord:

«Forælderen fortæller om uprovokeret mishandling, larm, trusler, afpresning, hvor man altid er en gruppe unge mænd, eller til og med maskerede voksne, som går til angreb på unge, der går alene.»

«De unge og de voksne har våben, og de kan være tyve mod én. De slår og sparker, også på folk, der ligger ned

Banderne består især af enten arabere eller romaer. Staffanstorp er efter beskrivelserne et lokalsamfund, hvor helt elementær lov og orden er brudt sammen, og hvor psykopater har frit spil. Og sådan ser der ud mange, mange andre steder i Sverige.

Når man læser beretninger som disse, vælder vreden over politikerne op i en. Svenske politikere er at sammenligne med et moralsk fallitbo, men i Danmark behøver vi ikke at gå linen ud, som de gør i Sverige.

Vi ved, hvad der sker i Sverige, og vi ved, at det skyldes de mange kriminelle blandt det enorme antal mennesker fra den tredje verden, især fra den muslimske del af den. Danske politikere pådrager sig et moralsk ansvar af en anden verden, hvis ikke de snarest standser og vender en udvikling, der vil gøre Danmark til Sverige på et tidspunkt.

Politikerne må kende deres besøgelsestid. De må forventes at have en viden, der er større end den almindelige vælgers. Der findes ikke nogen undskyldning for at vente.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten, 19. mai 2018.