Sakset/Fra hofta

Lad os lægge ud med en af årets gode ytringsfriheds-nyheder:

I England, der ellers efterhånden er et berygtet ytrings-ufrihedsland, blev der i 2012 indledt en bred og effektiv kampagne mod landets hate speech-paragraf. Kristne og ateister er gået sammen med med selveste Rowan Atkinson – Mr. Bean – om at forsvare ytringsfriheden.

Lige før jul opnåede kampagnen en vigtig sejr: Det lykkedes at få Overhuset til at acceptere, at ordet ”krænkende” udgår af hate speech-paragraffen (sektion 5), der ellers forbyder krænkende (insulting) ord og handlinger.

Lederen af kampagnen Simon Calvert sammenfattede sejren således:

”Ytringsfriheden er en vital del af den britiske arv, men mange mennesker er pga. denne lov blevet straffet simpelthen for at sige deres mening. I aften har vi set, at Overhuset ikke ønsker at dette skal fortsætte.”

Mens vi venter på, at den engelske regering fører beslutningen ud i livet, kan man overveje, hvorfor vi ikke herhjemme laver en tilsvarende bred kampagne mod §266b?

Ytringsfrihedsforkæmperne herhjemme har en træls tendens til at spilde kræfter på at bekæmpe hinanden.

Da ytringsfrihedsnetværket Fri Debat blev etableret for tre år siden brugte stifterne f.eks. meget spalteplads på at mistænkeliggøre Trykkefrihedsselskabets arbejde. Siden er der blevet påfaldende stille omkring Fri Debat.

Hvorfor dog ikke bruge de kræfter, man har, på at gå sammen om en kampagne mod §266b?

§266b og ulighed for loven

Samme paragraf stod for en af årets værste nyheder.

I januar blev Lars Kragh Andersen idømt en bøde på 10.000 kr. for sine udtalelser på 180grader om muslimske overgreb på muslimske piger.

Til gengæld blev Firoozeh Bazrafkan frifundet i december for præcis samme udtaleler. Som det hed i begrundelsen for frifindelsen:

”Tiltalte har fremhævet sin egen etniske baggrund, og det må lægges til grund, at tiltalte med sit indlæg har ønsket at bidrage til en samfundsmæssig debat om det menneskesyn, og særligt kvindesyn, som et muslimsk samfund, der bekender sig til Koranen, bygger på”

En god begrundelse, men spørgsmålet er selvfølgelig hvorfor Lars Kragh Andersen og tidligere Jesper Langballe ikke tildeltes samme ret?

Man undgår ikke spørgsmålet: Er man bedre stillet, hvis man har en anden etnisk baggrund end dansk? I så fald er der stadig ulighed for loven i §266b-sager.

Der er også den mulighed, at den seneste dom er tegn på en ny kurs i §266b-sager. I så fald har kampagnen mod §266b båret frugt.

Nytårsgudstjeneste med tvetunget imam

Og så til en aktuel, dårlig nyhed:

Når vi nytårsaften har skålet og sunget med på ”Vær velkommen Herrens år” vil en af landets mest tvetungede imamer tone frem på skærmen.

DR har nemlig valgt at lade imam Naveed Baig ønske godt nytår i direkte forlængelse af den traditionsrige nytårsgudstjeneste – og i selve kirken. Det sidste er ironisk.

I 1994 videregav samme Baig nemlig ukritisk udsagn om drab på frafaldne, f.eks. muslimer, der var gået over til f.eks. kristendommen. Som det hed: ”Hvis han (en muslim, red.) ikke beder om tilgivelse eller lærer af sine fejl, har man ret til (pligt til) at dræbe ham…”

Baig har siden bortforklaret udtalelserne med, at han ikke gjorde andet end at oversætte dødstruslerne.

Men hvorfor gjorde han i øvrigt det – uden dengang at lægge afstand til dem? Og hvorfor vælger DR lige præcis en sådan mand til at deltage i et arrangement, der angiveligt skal støtte ”fællesskabets og samhørighedens ånd”?

DRs blåstempling af en imam med et så skandaløst tvetydigt forhold til religionsfrihed viser, at man i Danmarks største mediehus fortsat er blind og døv overfor den totalitære fare ved islam.

Tidligere på året kunne Sappho som det første medie fortælle, at folk af Baigs overbevisning systematisk chikanerer og forfølger kristne konvertitter på asylcenter Holmegaard på Langeland.

De forfulgte kristne havde uden held forsøgt at råbe lederen af asylcentret, Jens Brandt, op. Han opfordrede dem derimod til at holde lav profil med deres tro og til at lægge afstand til præsten i Humble, der ellers var den eneste, der tog deres situation alvorligt.

Til årets bedste nyheder hører, at medieomtalen resulterede i, at konvertitterne fik deres eget hus, hvor de – i hvert fald til en vis grad – kan være i fred for deres islamiske forfølgere.

Sapphos historie var med til at give fire konvertitter religionsfrihed i Danmark.

Saxo Bank – nu med Sharia Banking

Og så til en af årets dårlige, men oversete nyheder: Nogle er de mest frihedselskende kapitalister herhjemme, Saxo Bank, er begyndt at lave sharia Banking.

Vi taler om en virksomhed, hvis ledere aldrig bliver trætte af at slå på tromme for friheden og som i adskillige år finansierede CEPOS Universitet – stedet, hvor borgerlige unge oplyses om friheden.

Og så viser det sig, at frihedselskerne er klar til at flette fingre med frihedens fjender – hvis bare der er penge i det. At Saxo-bank holder sig til den allermest strenge udgave af sharia gør kun det hele endnu mere grotesk. Som Jyllands-Posten skrev:

”Saxo Bank har et analysebureau til at gennemgå listen over sharia-godkendte virksomheder en gang om måneden, og der skal ikke meget til, før en virksomhed ryger ud i kulden. »Der er forskellige fortolkninger af sharia hos de mange lærde, og derfor har vi valgt at bruge den saudiske og bahrainske model, der går for at være den mest konservative. På den måde kan vi tilbyde produktet i hele den muslimske verden,« siger Jakob Beck Thomsen.

Modige svenskere for frihed

Til årets bedste ytringsfrihedsnyheder hører etableringen af et svensk Trykkefrihedsselskab i januar.

Tryckfrihetssällskapet har allerede holdt adskillige glimrende arrangementer, bl.a. et møde med Geert Wilders i oktober.

Til årets værste nyheder hører, at formanden for Tryckfrihetssällskapet, Ingrid Carlqvist ikke kunne overnatte i sin lejlighed i Malmø i dagene omkring Wilders besøg. Truende ytringer fra byens ”antifascister” mod hendes person fik politiet til at opfordre hende til at overnatte et andet sted.

Så rystende ringe vilkår har ingen i Trykkefrihedsselskabet i Danmark oplevet.

Der er mere end et smalt sund, der adskiller Sverige fra Danmark, og ingen af deltagerne i Tryckfrihetssällskapets Wilders-møde i Malmö er i tvivl om, at friheden, herunder forsamlingsfriheden, fortsat har skandaløst trange kår i Sverige.

Så meget mere grund til at tage hatten af for den lille kreds af modige mennesker, der har stiftet Tryckfrihetssällskapet.

Så godt nytår – trods alt.

Gud bevare ytringsfriheden!

 

Katrine Winkel Holm er redaktør for sappho.dk, hvor artikkelen sto første gang 30. desember.