Nytt

En ny OECD-undersøkelse viser at over halvparten av innvandrergutter og -menn forlater den niårige, obligatoriske skolegangen som funksjonelle analfabeter. Både 6, 16 og 29 år gamle tospråklige gutter og menn har problemer med å beherske dansk før, under og etter folkeskolen, og mange ender helt uten utdannelse.

42 prosent av 26-29 år gamle tospråklige har ingen ungdomsutdannelse (skolegang etter niende klasse) og er heller ikke i ferd med å ta en, mens 85 prosent av etnisk danske gutter og menn har utdannelse etter folkeskolen.

Det står skidt til for tosprogede drenge og mænd. Det viser nye tal, som forskerne bag den danske del af OECD’s Pisa-undersøgelser har lavet for Politiken og DR P4 København.

»Vi står med en ny underklasse, som er blevet svigtet af skolen og måske også af forældrene« siger Niels Egelund, professor i pædagogik på Aarhus Universitet.

Tallene viser blandt andet, at 55 pct. af københavnske tosprogede drenges læsefærdigheder er så dårlige efter 9. klasse, at de betragtes som funktionelle analfabeter.

Funksjonell analfabet innebærer at man kan lese, men har vanskelig for å forstå abstrakte tekster. Ferdighetsnivået tilsvarer cirka å kunne lese en bok beregnet for små barn.

PISA-undersøkelsen er basert på tall fra 2010, og viser også at trenden går feil vei: andelen funksjonelle analfabeter har økt fra 51 prosent i 2007 til 55 prosent i 2010. Økningen er imidlertid innenfor den statistiske usikkerheten.

Det går heller ikke for bra med etnisk danske gutter, hvor 24 prosent tilhører gruppen funksjonelle analfabeter. Barne- og ungdomsborgermester i København, Anne Vang, erkjenner at skolepolitikken er feilslått:

»At de her drenge ikke får en chance og falder igennem, det er det største problem, folkeskolen og samfundet overhovedet står over for«, siger hun.

Flere politikere vil komme problemet til livs ved å gripe inn så tidlig som mulig. Barne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og utdannelsesminister Morten Østergaard har tatt til orde for en reform av pedagogutdannelsen for at læring skal starte allerede i barnehagen. En stor del av de tospråklige guttene vil imidlertid ikke bli fanget opp av en slik reform:

Ifølge Danmarks Statistik kommer 91 procent af 1-årige etnisk danske børn i daginstitution, mens det kun er tilfældet for 60 procent af indvandrer-og efterkommerdrenge fra ikkevestlige lande.

Derfor ser det ikke ud, som om problemet bliver løst lige foreløbig. Specielt ikke, når sprogscreeninger af børn med ikkevestlige rødder viser, at 50 pct. af de 5-6-årige drenge scorer lavt, mens det kun er 15 pct. af de etniske danske drenge.

»Det er ikke sådan, at alt er tabt, men der skal ske noget nyt, for ellers risikerer statistikken bare at fortsætte de næste 10 år«, siger Anders Højen, der er lektor i sprog ved Syddansk Universitet.

Den tidligere eleven Berkan Yildiz og læreren Thomas Hovaldt ved en nå nedlagt skole i den innvandrertette bydelen Nørrebro, mener at innvandrerguttenes foreldre har en stor del av ansvaret for situasjonen. De etterlyser konsekvenser for foreldre som ikke sørger for at barna går på skolen og/eller unnlater å følge opp:

Berkan Yildiz var en af rødderne i folkeskolen og stjal biler som 13-årig. Han mærkede ikke konsekvenserne hjemme, selv når lærere og socialarbejdere kom på besøg og fortalte om deres uvorne søn.

»Da jeg lavede ballade, fik jeg bare lidt skældud, og det satte sig fast, at ballade kun kostede lidt sniksnak«, fortæller Berkan Yildiz, der dog kan læse og skrive, fordi han blev flyttet til en ny folkeskole.

Thomas Hovaldt var hans skolelærer på den nu lukkede Hillerødgade Skole på Nørrebro i København, som målt på eksamenskarakterer har ligget i bunden på landsbasis. Han mener dels, at boligpolitikken med, at indvandrere bor i bestemte områder, har slået fejl, dels at forældrene til ballademagere skal stilles til ansvar.

»Der skal være konsekvenser, hvis ikke børnene dukker op i skolen«, siger han.

Anne Vang er grundlæggende enig: »Thomas Hovaldt har ret. Derfor har vi også sat en masse initiativer i gang. Blandt andet uddanner vi nu vores lærere til den svære samtale, hvor de skal konfrontere forældrene, hvis deres børn ikke opfører sig ordentligt.

Derudover så jeg gerne, at kvartererne blev mere blandede, men det er ikke op til kommunerne«.

Professor i pedagogikk Niels Egelund, som står bak PISA-undersøkelsene, frykter at Danmark står overfor en ny underklasse. Det skyldes blant annet måten det danske skolesystemet og samfunnssystemet er lagt opp i forhold til unge med annen etnisk bakgrunn, mener Egelund. Men også han tillegger innvandrerguttenes foreldre et ansvar:

– Fejlen ligger den måde vores skolesystem og samfundssystem er skruet sammen på overfor unge med anden etnisk baggrund, siger Professor Niels Egelund.

Forældre skal på banen
Men drengenes forældre går ikke fri for at have et ansvar.

– Det er et spørgsmål om, at man fra hjemmenes side, prøver på at give de unge mennesker nogle normer og holdninger, der passer til det danske samfund, siger Niels Egelund.


Artikkelen «Drenge læser elendigt» sto på trykk i Politiken 20. november 2012 og finnes ikke på nett.

Damarks Radio: Hver anden tosprogede dreng er funktionel analfabet