Gjesteskribent

Der bliver flere og flere af dem: protestskoler. Ifølge tal refereret af Altinget.dk er der for andet år i træk fremgang i antallet af forældregrupper, der ved at betale et depositum på 30.000 kr. ansøger om godkendelse som fri- eller privatskole.

Stigningen indtræder samtidig med den gradvise lukning og sammenlægning af folkeskoler rundt omkring i landet. På 10 år er antallet af folkeskoler i Danmark faldet med næsten 300, slam. På samme tid er antallet af privat- og friskoler steget fra 463 til 526. Hovsa!

Man skal være talblind for ikke at se sammenhængen. Jo færre folkeskoler, jo flere privatskoler. Som professor Niels Egelund udtaler:

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er i protest mod nedlæggelser og sammenlægninger af de små skoler, at engagerede forældre vælger at starte deres eget de steder, hvor skolerne forsvinder.

Protestskolerne er, som det antydes i artiklen, formentlig i første omgang en reaktion på kommunens plan om nedlæggelse af den lokale skole. Men i en videre forstand gør man nok klogt i at opfatte tendensen som en protest mod den kurs, som folkeskolen er slået ind på.

Vi har tidligere diskuteret folkeskolen her, og det gik ikke stille af sig. Man skal passe på, hvad man siger om folkeskolen.

Det gælder naturligvis begge veje. Når landets kommuner lover forældrene, at der er “frit skolevalg”, kunne man jo nemt komme til at tro på det.

Et godt råd til alle forældre med børn i den skoledygtige alder: Det skal I ikke. Ikke i dagens Danmark, ikke i dagens velfærdsstat, og da slet ikke i Københavns Kommune, hvor den såkaldtekøbenhavnermodel for integration af tosprogede elever udgør en reel hindring for frit skolevalg for alle andre.

Hvorfor? Tjo, fordi skoleklasserne efter det 21. barn fyldes op med tosprogede først og etsprogede bagefter.

Diskrimination? Ja da. Bare den anden vej. Etsprogede børn, dvs. etnisk danske børn, kommer bag i køen efter tosprogede børn, dvs. børn af indvandrere.

Det er selvfølgelig ikke noget, jeg har fundet på. Det er officiel, lurmærket multikultipolitik, som kommunens skoleledere plejer at bryste sig af, i hvert fald dem, jeg har hørt i forbindelse med juniors forestående entré i den danske folkeskole anno 2012.

Jeg må indrømme, at jeg bliver lidt bekymret på hans vegne. Jeg er, som fremhævet tidligere, af principielle grunde tilhænger af en offentlig skole, hvor børn fra forskellige samfundsklasser og sociale kår rystes sammen og lærer hinanden bedre at kende, end de ellers ville have mulighed for. Men, for der er et men og en grænse: Jeg har det skidt, faktisk rigtig skidt med, at mit barn skal underkastes et eksperiment, der i det konkrete tilfælde lyder præcis sådan her:

Hvis skolen har plads til elever fra andre grunddistrikter, indskrives eleverne ud fra følgende prioritering: (1) børn hvis etnicitet bidrager til en mere blandet elevsammensætning optages før elever, hvor dette ikke er tilfældet. (2) børn som bor nærmere skolen optages før børn der bor længere væk fra skolen. (3) børn bosat i København optages før børn fra andre kommuner. (4) lodtrækning blandt børn fra andre kommuner.

Det er ikke, jeg gentager, ikke punkterne 2-4, jeg er ude efter; geografisk afstand, tilknytning og evt. lodtrækning forekommer mig at være de mindst uretfærdige kriterier, så flest får et frit valg. Hvad jeg kritiserer, er punkt 1, der vel at mærke er kommunens foretrukne fordelingsprincip: etnicitet.

Er du mørklødet, så kom. Er du lys, så glem det. Det er, hvad “frit skolevalg” er reduceret til i landets hovedstad, der skal forestille at være en forbilledlig by bygget på sunde principper: Etnicitet mig her og der og alle vegne.

Jeg troede, at det var mig, der var racist.

Jeg tog fejl. Igen. Det er desværre ikke bare mig, der er racist, men kommunen, fællesskabet, der fordeler elever efter et racistisk princip om, at mørkhårede børn er at foretrække for lyshårede børn.

Det er den slags kommuner og den slags modeller, der udgør den største trussel mod folkeskolen, ej de utilfredse forældre. Ikke så sært, at de protesterer.

Jyllands-Postens blogg 8. februar 2012
document takker Jalving for generøs tillatelse til republisering
I dette tilfelle er det også interessant å lese kommentarene under artikkelen som:

Intet underligt i at der bliver flere og flere privatskoler… Forældrenes “rollemodeller” har lugtet lunten. Hvorhen sender Helle T. Schmidt, M. Vestager og ikke at forglemme Mette “folkeskole” Frederiksen deres kære poder i skole?? Ak.Ak.