Nytt

Dokumentations- rådgivingscenteret om rasediskrimination (DRC) anklager den katolske privatskolen Sankt Ansgars i København for overtredelse av loven om etnisk likebehandling, da skolens kvoteordning på maksimalt 20 prosent ikke-kristne elever i hver klasse gjør at noen muslimske elever havner på venteliste for opptak. Det danske undervisningsministeriet gir derimot skolen medhold i at praksisen med kvotering av ikke-kristne er fullt lovlig.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at det er DRC, der er galt afmarcheret.

«Vi har en lovgivning, der sikrer mod diskrimination på baggrund af seksuel orientering, men samtidig har vi en friskolelov, som udtrykkeligt giver forældre ret til at basere frie skoler på bestemte pædagogiske, politiske eller religiøse opfattelser. Det ene strider ikke mod det andet. Når man opretter en katolsk friskole, har man lov til at holde fast i, at den skal være katolsk. DRC glemmer, at vi har kollektive frihedsrettigheder, som i visse tilfælde fortrænger individdets rettigheder,» siger han

Den kristne privatskolen holder til på innvandrertette Nørrebro, og er med sin popularitet blant velintegrerte muslimske foreldre i en situasjon som få privatskoler med et spesielt verdigrunnlag opplever: muslimske foreldre står ikke i kø på øvrige kristne fri- og privatskoler for å få sine barn inn på skolen, og nesten ingen kristne foreldre søker om å få barna sine opptatt på tilsvarende muslimske skoler.

På grunn av den store søkermassen innførte skolen derfor en kvoteordning for ikke-kristne for å bevare sin katolsk-kristne identitet i 2004. Det har ført til at noen muslimske elever blir satt på venteliste før opptak. Det aksepterer ikke leder av DRC, Niels Erik Hansen, som hevder at skolens praksis er en klar overtredelse av loven om etnisk likebehandling:

»Der er tale om en skole, som er åben for almenheden og får offentligt tilskud, og så er det ulovligt at sætte en kvote op for en bestemt etnisk eller religiøs gruppe,« siger Niels Erik Hansen.
»Undervisningsministeriet må forklare skolen, hvordan reglerne er. Samfundet accepterer ikke, at en folkeskole kan indføre kvoter på baggrund af etnicitet, så hvorfor skal vi acceptere, at en privatskole gør det? Selv om de forældre, der har fået deres børn ind på skolen, synes, at det er godt med en kvote, så er det ikke rimeligt for dem, der bliver udelukket»

Det er imidlertid ingen muslimske foreldre som klager over kvoteordningen på skolen, som har morgenbønn og kirkegang som en obligatorisk del av hverdagen. En av årsakene til skolens store popularitet blant muslimer er nettopp det faktum at skolen begrenser andelen elever med muslimsk bakgrunn.

Etter massive problemer med dårlig integrerte innvandrerbarn, både i forhold til undervisning og vold i skolegården, fikk danske kommuner i fjor tillatelse til å omfordele tospråklige elever til andre skoler enn den elevene opprinnelig sokner til. De fleste andre skolene i området har opptil 80 prosent innvandrere, og undersøkelser viser at en stor del av de tospråklige elevene går ut av den offentlige skolen som funksjonelle analfabeter.

«Vi har klare regler for omgangsformerne, og her på skolen taler man ordentligt til hinanden. De muslimske forældre tror ikke, at folkeskolerne kan leve op til det, fordi de har pligt til at optage alle elever,« siger Kirsten Hanberg, der er skoleleder på Sankt Ansgars Skole.

Hanberg peker også på at mange muslimske foreldre foretrekker en katolsk skole fremfor den sekulære folkeskolen der religion ikke spiller noen fremtredende rolle. På Sankt Ansgar legges det således vekt på undervisning om blant annet fellestrekkene mellom kristendom og islam.

For de muslimske foreldrene er barnas integrering og innsikt i danske verdier også et viktig aspekt ved valget av skole:

Den 29-årige blomsterbinder Nada Rafek har netop afleveret sin datter Miriam i børnehaveklassen. Hendes hår er ikke dækket af et tørklæde, men i stedet af et par smarte solbriller. Hun fik anbefalet skolen af en veninde, som har tre børn på skolen.

»Det er dejligt, at der ikke er så mange indvandrere på skolen. Det giver ofte ballade på andre skoler, og det var en af hovedårsagerne til, at vi valgte denne skole. Da vi bor i Danmark nu, er det også vigtigt, at vores datter lærer at respektere de danske værdier,« siger Nada Rafek.

Til tross for at muslimske søkere utviser stor forståelse for at barna deres av og til havner på venteliste, hevder DRC at den kristne privatskolens praksis, og rett til å avgjøre hvilke elever den vil ta opp, er et forsøk på å legitimere at muslimer blir behandlet dårligere enn alle andre. Leder Niels Erik Hansen er lite fornøyd med undervisningsministeriets uttalelse:

Denne udtalelse er skåret til anledningen. Man har villet have et bestemt resultat, og så har man undladt at se på den øvrige lovgivning, men kun set på friskoleloven. Det er desværre igen et forsøg på at legitimere, at muslimerne bliver behandlet ringere end andre befolkningsgrupper,» siger Niels Erik Hansen, leder af DRC, til Jyllands-Posten.

Jyllandsposten: Privatskole afviser muslimske elever

Jyllandsposten: Muslimske forældre glade for kvoteordning

180 Grader: Kristne skoler må afvise muslimske elever