Nytt

En ny undersøkelse viser at innvandrerbarn i København fremdeles ligger langt etter sine innfødte medelever, til tross for massiv innsats. Innvandrerbarna har bare gått frem fattige fire poeng på tre år og ligger to klasser bak sine danske medelever i språkbeherskelse, skriver Politiken.

Nyheten ble referert i NRKs morgensending. Den burde ha høy relevans for integrerings- og skoledebatten i Oslo hvor 42 prosent av barna i grunnskolen har fremmedspråklig bakgrunn. 13.000 elever i Oslo-skolen får spesialundervisning pga språk.

De siste 13 år har man investert 160 millioner kroner året i tiltak rettet mot innvandrerelever. Eksperter forstår ikke hvorfor det ikke har virket.

Siden 1996 er der hvert år brugt omkring 160 mio. på den omfattende indsats for tosprogede børn. Dertil kommer i de senere år udgifter til heldagsskoler, intensive undervisningsforløb – såkaldt turbodansk – og ekstra timer, som både danske og tosprogede børn har glæde af.

De ringe læsefærdigheder hos børn med indvandrerbaggrund overrasker eksperterne

»Vi kan simpelthen ikke forklare, hvorfor de ikke har rykket sig mere i læsning, for man kunne naturligvis have haft en forventning om, at de mange tiltag ville smitte af«, siger professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der har været med til at skrive rapporten.

Rapporten, Pisa København 2010, som legges frem i dag viser at innfødte dansker scorer 496 poeng, mens de tospråklige ligger på 416. Det spriket er ikke det mest alarmerende. Det er det faktum at de tospråklige kun har avansert fattige fire poeng på tre år. Den massive innsatsen har altså ikke hatt noen virkning.

Derimot er det fremgang å spore for de tospråklige i fag som mattematikk og naturfag.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) kalder tallene »skræmmende« og kræver nu, at overborgmester Frank Jensen (S) og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) kommer til møde hos ham.

Leseferdighet er forutsetning for å klare seg i samfunnet, sier undervisningsminister.

– Vi blir nødt for å gjøre mer, sier ungdomsborgermester Anne Vang. Men hva? Er det bare å pøse på med mer penger?

En konservativ politiker peker på at kommunenen har brukt ressursene feil, ved å satse på morsmålsundervisning og ikke dansk.

Elevsammensetning.

Journalist og forfatter Lars Olsen nøler ikke med å kalle resultatet et enormt nederlag. Han mener svaret ligger i elevsammensetningen. Når antall fremmedspråklige overstiger 50 % synker «fordanskingseffekten». Men hvordan skal man beholde blandede skoler? I Oslo ville det betydd bussing, og folk som har flyttet fra feks. Groruddalen ville neppe godta at barna deres sendes tilbake med buss.

Journalist og forfatter Lars Olsen, som har skrevet bogen ’Den sociale smeltedigel’, kalder udviklingen »et enormt nederlag«.

»København kan ikke løse problemet uden at lave en anden fordeling af eleverne. Noget af det mest veldokumenterede er klassekammerateffekten – altså når børn i klassen lærer af hinanden. Den effekt forsvinder på skoler med over 50 procent indvandrerbørn«, siger Lars Olsen og henviser til, at København driver 14 af de 38 skoler i landet, hvor mere end hver anden elev har indvandrerbaggrund.

Sprogplan er slået fejl i København