Feature

Flemming Rose har skrevet bok om karikaturene og alt som fulgte. Den utkommer 30. september på Jyllands-Postens Forlag og har tittelen: Tavshedens tyranni.

Danske aviser er fulle av intervjuer og stoff om boken. Vil den kunne utløse ny uro? Rose tror ikke det. Han gjengir kun tegningene i faksimile. Men det er helt nødvendig for konteksten. Men en amerikansk terrorekspert, Evan Kohlman, mener Rose løper en stor sjanse og burde latt være. Hans advarsel er hovedoppslaget i NTBs dekning av boken. Det passer godt med norske redaktørers holdning til tegningene. Tilfeldig?

Rose svarer meget godt for seg i et intervju med Carsten Andersen i Politiken. Hva ville være konsekvensen av å bøye av?

– Folk med et fundamentalistisk tankesæt vil vel bare flå de 499 sider ud og vise siden med tegningerne frem og sige, at nu har du gjort det igen?

»Ja, det er vilkåret i en globaliseret verden. Det karakteristiske i vores verden er, at konteksten forsvinder. I Iran og Saudi-Arabien og i hele verden kan de se, hvad vi publicerer på nettet i Politiken og Jyllands-Posten. De kan se det, men de kan ikke se konteksten. Men skal vi lade folk i Iran og Saudi-Arabien få indflydelse på, hvad der står i Politiken og Jyllands-Posten? Eller må vi sige, at det er en kamp, vi må tage«.

– Får du nogensinde overbevist dem, der er uenig med dig?

»Overhovedet ikke. Mit forsøg med bogen er at rejse en meget bredere debat, som handler generelt om krænkelseslove i verden, og som både omfatter majestætsfornærmelser, racismeparagraffer, holocaustbenægtelser, blasfemiparagraffer og injurieparagraffer«.

– Er det derfor, den har været så længe undervejs?

»Nej. Faktisk handler det om, at jeg interviewede Salman Rushdie, og han sagde nogle ting, der gav retning på mit projekt. Han talte om retten til at fortælle sin historie, og at det ikke kun handler om en politisk rettighed kaldet ytringsfrihed, men at det at fortælle historier er noget fundamentalt, eksistentielt, og som er med til at karakterisere mennesket som menneske. Hvis du fratager mennesket den ret, fratager du det ikke bare en politisk rettighed, men fratager det samtidig noget, som har at gøre med at være menneske«.