Gjesteskribent

Av Morten Uhrskov Jensen

Jeg troede egentlig, at jeg kunne nå at annoncere, at jubilæet var undervejs, efter jeg sidst var inde på hjemmesiden. Nu viser det sig imidlertid, at jeg har været for langsom i optrækket, idet yderligere en milepæl allerede er nået.

Blev jeg uden videre spurgt, hvor mange terrorangreb der siden den 11. september 2001 var blevet udført i islams navn, tvivler jeg på, at jeg havde sat tallet højere end nogle tusinde, og selv dette tal ville naturligvis i sig selv være aldeles vanvittigt, når vi taler om en periode på lige godt otte et halvt år.

Skal vi afsløre tallet med det samme? 15.032 dødelige terrorangreb er det blevet til siden 11-9-2001. Det må være helt enestående i menneskehedens historie, at repræsentanterne for en enkelt af verdens kulturer har så massive ugerninger på samvittigheden. Det hører selvsagt med til historien, at langt de fleste angreb rammer andre muslimer, der tilfældigvis opholder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Er der op og ned?

Personligt er jeg såmænd relativist på en lang række af livets områder. Der findes i tusindvis af spørgsmål, som kun hin enkelte kan afgøre med sig selv, og som ingen andre end vedkommende bør blande sig i. Det følger egentlig ret naturligt af det at være menneske.

Men jeg insisterer også på, at vi skal forsøge at finde sandheden, ikke med stort S, for det kan vi ikke, hvorfor vi må nøjes med den med lille s. Og den sandhed kan nu også bringe os langt nok. Den kan f.eks. fortælle os, at der findes kulturer, og så findes der kulturer. Der findes kulturer, der i sig har et enormt potentiale for udvikling af menneskets mulighed for at tage sin skæbne i egen hånd og derfor også for muligheden af at handle til bedste for sig selv og sine medmennesker, også selv om de fleste af disse handlinger sker i et selvisk øjemed. Et sådant potentiale har den kristne kultur altid haft, og den beviser det hver dag utallige steder verden over.

Så findes der kulturer, der i højere grad lukker sig om sig selv, men som alligevel er i stand til at tage ved lære af den kristne kultur. En sådan kultur kunne være den kinesiske, der med stor dygtighed efterligner den vestlige kapitalisme med dens enorme velstandsskabende potentiale. Ikke at Kina har tænkt sig at blive som os, for det har Kina aldeles ikke. Kina tager, hvad de kan bruge, og de gør det godt, men det er indtænkt i en langt mere autoritær ramme, end hvad der er Vestens.

Og så findes der en kultur, som er både erobringssyg og nihilistisk. Den kultur er islams. Ikke at alle muslimer bekender sig til deres kulturs ødelæggende potentiale, men tilstrækkeligt mange gør, og det giver sig så udslag i 15.032 terrorangreb på godt otte et halvt år.

Ja, der er

Der er således op og ned i denne verden. Alt er ikke relativt. Det er i det mindste muligt at identificere det relativt gode og det relativt onde. Og www.thereligionofpeace.com lader ikke en meget i tvivl om, hvor de to størrelser ligger placeret.

Opdatering

Jyllands-Posten har netop bragt en fremragende kronik af sognepræst Claus Thomas Mynster Nielsen, der, langt mere kyndigt end jeg er i stand til det, fortæller – for den, der gider læse og forstå – om de umålelige goder, som kristendommen har givet den vestlige verden.

Det siger sig selv, at når vi er ude i årsagsforklaringer, så har vi ingen sikre beviser. Men min forundring er stor, når jeg gang på gang må læse formørket vrøvl, der påstår, at de vestlige frihedsrettigheder for mænd som for kvinder er opstået på trods af kristendommen i stedet for, som sandheden er, på grund af den.
Hvordan er det nemlig lige, det forholder sig med frihedsrettigheder i alle de ikke-kristne kulturer? Der er forskelle, også ganske store endda, men absolut ingen af dem har været i nærheden af at kunne skabe individuelle rettigheder, som vi kender det fra først og fremmest den vestlige verden. Og så tror man, at sådanne rettigheder kan opstå på trods af religionen og ikke netop i kraft af den. Herre du milde Gud, hvilken enfold.
Havde kristendommen haft en iboende herskesyge, som var blot en brøkdel af den, der beskæmmende ofte hævdes, så havde den kristne verden i dag været i en lige så elendig forfatning som f.eks. den muslimske.
Jeg er selvfølgelig helt klar over, at disse ord er spildte ord på Ballelars, når det kommer til de die-hards, som har besluttet sig for at hade deres eget ophav mere end noget andet.

Fredens religion – gør en forskel

Opprinnelig Jyllands-Postens blogg 23.03.10, 23:54

Gjengitt med forfatterens tillatelse