Nytt

Den algeriske forfatter og skuespillerinne Rayhana ble overfalt på gaten midt i Paris tirsdag, holdt fast av to menn og dynket med bensin. Kun en tilfeldighet gjorde at hun ikke ble brent til døde. Angriperne skjelte henne ut med islamistiske, kvinnefiendtlige fraser.

Rayhana ble angrepet utenfor teatret der hennes første stykke i Frankrike oppføres, i den østlige delen av 11. arrondissement, hvor tidligere industri og fabrikker lå. Bymyndighetene har gjort hennes teater til et satsingsprosjekt. Men det Belleville er kjent for er en voksende islamisering, den bydelen nærmest sentrum som «mørkekreftene» dominerer.

Die algerische Theaterautorin und Schauspielerin Rayhana wurde am Dienstagabend mitten in Paris vor dem Theater, in dem ihr neues Stück aufgeführt wird, mit Benzin übergossen und mit frauenfeindlichen, islamistischen Parolen beschimpft.

Dann versuchten die Attentäter, das Benzin mit einer brennenden Zigarette zu entzünden. Zum Glück kam die Autorin mit dem Schrecken davon, denn die Fundamentalisten stellten sich hier nicht geschickter an als beim Nachdenken über ihr Verhältnis zum weiblichen Geschlecht.

Reyhanas stykke handler om muslimske kvinners forhold til menn: det skildrer ni kvinner som sitter i et arabisk bad og snakker åpent om kjærlighet og sex. Det må ha provosert mørkemennene.

Rayhana selbst spielt eine junge Frau die, obwohl unverheiratet, kurz vor der Entbindung steht und hier Zuflucht sucht vor ihrem fundamentalistischer Bruder der immer wieder an die Tür hämmert und sie töten will. Zum Schluss gibt die Tür nach.
mehr Bilder

Der Bruder schießt – und trifft statt seiner Schwester die einzige der neun Frauen, die an die grosse Liebe glaubte. Das Stück ist alles andere als ein Pamphlet oder moralistisch. Die Masseuse, die Kupplerin, die Studentin, die arrivierte Emigrantin, die Islamistin und die Atheistin debattieren, ungeschminkt und ohne Scheuklappen.

Natürlich werden da ein Paar Witze über die «Bärtigen» gerissen. Doch gleichzeitig zeichnet die Autorin filigran, wie hinter dem Abdriften in den radikalen Islam auch Not und Leiden stehen können, wofür staatliche Politik und gewaltsame Unterdrückung die Verantwortung tragen.

Was die radikalen Bruderschaften in Wahrheit provoziert, ist dass hier Frauen das Wort ergreifen, um die arabische Gesellschaft aus ihrer Sicht zu schildern. Und da kommt, mit viel Humor und Sarkasmus, Grundsätzliches über Männer zur Sprache, darunter Details die empfindlich treffen können. So sind selbst Frauen aus der Pariser Bourgeoisie oder Japanerinnen zu Tränen gerührt und erkennen in den Figuren ihre eigenen Liebes- und Lebensgeschichten.

Attentatet på Reyhana er fullt av symbolikk. Hun opplevde selv at sjefsintendant for nasjonalteatret i Alger ble drept foran hennes øyne. Nå er hun selv truet på livet i Europa, i Paris.

Hvis noen fremdeles benekter at kunstnere er truet pga deres befatning eller forhold til islam, så må det være fordi de lever «in denial».

Attentatet er er kraftfullt budskap også til europeiske kunstnere og europeisk kultur.

Rayhana er kunstner, hun er kvinne, hun er et individ, en frigjort kvinne og derfor en trussel. Hun er algerier, en av «dem». Dermed må hun straffes. Fordi hun er født muslim har «de» rett til å disiplinere, dvs. straffe henne.

På samme måte som feks. tyrkiske myndigheter ikke respekterer at en tyrker er blitt svensk. Statsborgerskap betyr ingenting. Fødsel alt. En gang tyrker/muslim, alltid tyrker.

Men når det oppstår kolonier i Europa kommer andre faktorer inn: Her gjelder det territoriell kontroll: kunstnere og dissidenter og vågale mennesker representerer en trussel. De kjenner de kulturelle kodene og kan fortelle omverdenen hva som foregår i ghettoene og i hodene på folk: det er farlig informasjon som kan alarmere franskmennene. De er også mennesker som rent positivt kan bidra til at muslimer blir europeisert og tilpasser seg demokratiet, dvs. blir ansvarlige samfunnsborgere. Også dette må forhindres. Av begge grunner må «avvikere» straffes.

Det handler om pågående, aggressiv og systematisk oppsporing og kontroll: Da Reyhana kom til Frankrike tok hun et annet navn for ikke å bli gjenkjent. Men i januar ble hun tilsnakket på arabisk dialekt på åpen gate i Paris: «Vi vet hvem du er». Som bevis nevnte de farens navn.

I diskuskusjonene om personvern og Datalagringsdirektivet: Tar vi denne overvåkingen med i vurderingen? Hvem skal beskytte dissenterne fra den arabiske og muslimske verden? De finnes også i Norge, og mange av dem ligger lavt av samme grunn som Reyhana. Slik hindrer «mørkemennene» kulturell utveksling og forståelse.

Utvikling av sosial kontroll og selvjustis som er rapportert fra Grønland i Oslo er del av samme problematikk.

Snaphanan.dk har oversatt fra France Soir:

Journalisten Mohamed Sifaoui, som vi kender i Danmark, siger til France Soir:

Jeg var forfærdet, men ikke overrasket, da jeg hørte om overfaldet, jeg er selv blev overfaldet to gange i dette område, på grund af mine journalistik og mine holdninger. Det er det samme hver gang en divergerende stemme bryder en tabuer og siger ting, som ikke behager disse fundamentalister. Rayhana er en skuespiller, så aggressionen kommer i medierne, men der er mange ukendte, der er udsat for de samme ting og ikke taler højt om det.

Du mener ikke, det er en isoleret hændelse?

Absolut ikke. Det er en sørgelig realitet, men Jean-Pierre Timbaud (11. arrondissement i Paris) er et område, der ikke længere tilhører republikken. For flere år siden forsøgte jeg at advare offentligheden og politikere om den tilstand der hersker i området, men forgæves. Ingen gør noget, det har været kendt længe, at moskéen i den gade besøges af fundamentalister og endda af terrorister. Skal vi vente, indtil nogen dør ? Islamisterne hader frigjorte kvinder, der ikke er tilslørede. Det er et relativt udbredt blandt dem end at forsøge at skamfere kvinder, at ødelægge deres skønhed, fordi kvindens krop og ansigt er et meget symbolsk for dem. Avalanche de réactions suite à l’agression de Rayhana. (Snaphanens oversættelser + en anmeldelse af teaterstykket fra FT, 23 december.)

Benzin-Attentat wegen «Ehrenmord»-Stücks