Hva mon er det vel­gerne rea­ge­rer på når de går mot høyre? Hva betyr det? Ralf Pit­tel­kow gir et kon­kret eksem­pel i Jyl­lands-Pos­ten: Gjen­inn­før grense­kon­trol­len. Det er prak­tisk, kon­kret og sier like­vel en hel del om hva som er feil med dagens poli­tikk.

I Dan­mark har ingen rin­gere enn Social­de­mo­kra­tene gitt sig­na­ler om en slik omleg­ning.

Dansk Folke­parti er mod­stan­der af unio­nen. Men par­ti­ets styrke i valg­kam­pen har ikke lig­get i store ord om, at vi skal ud af EU. Den har lig­get i at tage fat på områ­der, hvor mange dans­kere fryg­ter, at EU går for vidt. På den måde har par­ti­ets mar­kante spids­kan­di­dat, Mor­ten Mes­ser­schmidt, også sat de bærende par­tier i dansk EU-poli­tik under pres.

Såle­des er Social­de­mo­kra­tiet i valg­kam­pen begyndt at tale om at genop­ruste grænse­kon­trol­len. Det er udløst af Dansk Folke­par­tis krav om at få den gamle grænse­kon­trol til­bage, som har bety­de­lig opbak­ning i en tid, da det danske sam­fund mær­ker en strøm af kri­mi­nelle, våben og narko over græn­sen.

ANNONSE

Den kon­ser­va­tive Bendt Bendt­sen har ført valg­kamp på at afvise tyr­kisk med­lems­kab af EU – en anden af Dansk Folke­par­tis mær­ke­sa­ger med stærk fol­ke­lig til­slut­ning.

Spørs­må­let om grense­kon­troll sier mye om dyna­mik­ken i dagens poli­tikk, som har brakt oss dit vi er idag: man har ikke vært inter­es­sert i hva pol­liti og toll­etat måtte mene om kri­mi­na­li­tets­be­kjem­pelse og sik­ker­het. Avskaf­fel­sen av grense­kon­trol­len har vært poli­tisk topp­styrt. Resul­ta­tet er ikke til å under­slå: øst­euro­pe­iske kri­mi­nelle og ille­gale asyl­sø­kere som man ikke aner hvem er. Van­lige folk for­står at dette er full­sten­dig uhold­bart.

Hvis ett land går foran og snur, vil det kunne bli et eksem­pel for andre. Slik sett har utvik­lin­gen i Dan­mark mye å si. 

24-års­re­ge­len har ført til dras­tisk fall i hente­ek­te­skap. Hva hvis det skulle vise seg at grense­kon­trol­len fører til mindre kri­mi­na­li­tet og færre ulov­lige inn­vand­rere? Eksem­pe­lets makt er stort.

Spørs­må­let om tyr­kisk EU-med­lem­skap er også en type spørs­mål som folk for­står er kom­plekst og gjen­nom­gri­pende. Man kan ikke redu­sere det til enkle sjab­lon­ger om “inn­ad­vendt nasjo­na­lisme” vs. inklu­de­ring. Disse hon­nør­or­dene er ved å tøm­mes for mening. 

Ralf Pit­tel­kow i Jyl­lands-Pos­ten: Klart møns­ter i EU-val­get

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629