Debatten om den danske Domstolsstyrelsens avgjørelse om å tillate muslimsk tørkle på dommere går høyt. Danmark er i likhet med en rekke andre land en sekulær rettsstat, der rettsavgjørelser ikke avhenger av dommerens eller borgerens religiøse eller politiske tilhørsforhold. For å sikre borgernes tillit til det siste, har dommere hittil vært forventet å bære en nøytral påkledning, slik at de ikke sender religiøse eller politiske signaler av noe slag. Dette prinsippet søkes nå endret av hensyn til muslimske, kvinnelige dommere.

I den forbindelsen gjør Ralf Pittelkow en høyst interessant observasjon – et sentralt spørsmål i den offentlige debatten glimrer stadig med sitt fravær:

Hvorfor ønsker noen krefter nå å endre på en særdeles velfungerende sekulær rettsstat?

I stedet føres debatten på et premiss som om det er tilhengerne av de nåværende sekulære prinsipper som skulle være svar skyldig.

Et glimrende eksempel blev leveret af tv-programmet Go’morgen Danmark i går. Her diskuterede Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard med læge Suher Othman, som bærer islamisk tørklæde.

Pia Kjærsgaard måtte stå til regnskab for sin modstand mod tørklædet. Man fik det indtryk, at studieværten (Cecilie Frøkjær) betragtede hendes forsvar for de sekulære principper som et særligt påfund fra Dansk Folkepartis side for at genere muslimer.

Cecilie Frøkjær spurgte således, om man ikke måtte regne med, at folk, der har læst jura, godt ved, hvad dansk lovgivning går ud på. Underforstået: Hvad skulle det så gøre med tørklædet?

Men det er jo ikke Pia Kjærsgaard, der har fundet på, at dommere bør være neutralt klædt. Kravet afspejler, at borgernes tillid til retssystemets neutralitet er en afgørende værdi i det danske samfund.

Det havde været nærliggende at spørge Suher Othman om hendes holdning til dette værdigrundlag. Hun repræsenterer den udgave af tørklædet, hvor religiøse krav om kvinders tildækning går hånd i hånd med politisk ekstreme holdninger.

Hun huskes fra en meget omtalt udgave af tv-programmet Dags Dato på TV2. Her diskuterede hun mordet på den hollandske filmmand Theo van Gogh og dødstruslerne mod den somalisk-hollandske skribent Ayaan Hirsi Ali med andre muslimske kvinder.

Debattørerne, herunder Suher Othman, var præget af en chokerende hadefuld tone over for de to islamkritikere.

Lå i luften

Det mere end lå i luften, at de fik, hvad de havde fortjent, fordi de fornærmede islam. Farvel retssikkerhed, farvel ytringsfrihed, farvel sekulært demokrati.

Denne verdidebatten var usynlig i det aktuelle programmet, skriver Pittelkow – erstattet av den mer politisk korrekte oppfattelsen at muslimske innvandrere per definisjon er ofre og det danske samfunn per definisjon er skyldig. Når Danmarks skyld og skurkerolle skal understrekes, hentes Dansk Folkeparti inn.

Resultatet av denne tankegangen er at en kvinnelig, muslimsk lege med ekstreme holdninger utelukkende blir stilt «offerspørsmål» av typen: «Hva tenker du på, når du ser denne annonsen»? [Dansk Folkeparti kjører i disse dager en kampanje mot muslimske tørkler i danske rettssaler – plakatene avbilder blant annet Fru Justitia iført niqab. Red].

Således går det til, at forsvaret for den sekulære retsstat bliver til forfølgelse af muslimer.

Således går det til, at værdiforskelle blandt muslimer forsvinder. Når de alle koges ned til offerrollen, bliver religiøse radikalister og tilhængere af det sekulære demokrati til ét fedt. Til stor skade for de sidstnævnte.

DF kæmper for den sekulære retsstat i Oplysningstidens ånd. De «progressive» vil have mere religion tilbage i staten. Sære tider.

Jyllandsposten: Tørklæder i tv