Nytt

Hvordan har det gått til at venstrefløyens tradisjonelle religionskritikk er byttet ut med beskyttelse av religion i det offentlige rom? Debatten raser fra venstre til høyre i Danmark etter at partiet Enhedslisten har stilt opp den muslimske fundamentalisten Asmaa Abdol-Hamid som kandidat.

Hijabkledde Abdol-Hamid nekter å håndhilse på menn og var en av frontfigurene for de 11 muslimske organisasjonene som anmeldte Jyllandsposten til politiet for å ha krenket muslimer med karikaturene av Muhammed. Den omstridte politikeren har tidligere gjort seg bemerket ved å ikke ta avstand fra dødsstraff, og ble i 2004 vraket som kandidat for Socialdemokraterne (S) på bakgrunn av hennes ekstremistiske holdninger.

Nå forårsaker hennes kandidatur debatt over hele det politiske spekteret i Danmark.

Opium for folket. Så klar var Karl Marx i sin afvisning af religion. Men med Asmaa Abdol-Hamids folketingskandidatur for Enhedslisten (EL) lyder der andre toner om religion og politik også fra den yderste venstrefløj.

Enhedslistens topfigurer forsvarer nu, at muslimske Asmaa Abdol-Hamid vil bære tørklæde i Folketinget og insistere på, at hun som kvinde ikke kan give håndtryk til mænd. Det er ikke noget problem, hedder det fra partiet, der i sit partiprogram fastslår, at »kvindekamp er klassekamp, og klassekamp er kvindekamp«.

Medlem av borgerrepresentasjonen i København og tidligere medlem av Folketinget Jette Gottlieb (EL) kan ikke se noen problemer med det religiøse tilskuddet på venstresiden i dansk politikk, mens kvinnesaksforkjemper og medlem av det tidligere partiet Venstresocialisterne (VS), Bente Hansen, mener at Enhedslisten har beveget seg for langt ut i forhold til venstrefløyens tradisjonelle syn på religion og politikk. I tillegg mener hun at partiet i ytterste konsekvens ender opp med å forsvare ekstreme, religiøse holdninger.

– Venstrefløjen har altid stået for en adskillelse af religion og politik. Derfor er det dybt problematisk at have en kandidat, der ikke kan skille tingene ad. Selv om hun siger, at hun tager afstand fra dødsstraf, har jeg ingen fidus til hende. Problemet bliver, at vi på den ene side får flokken fra Dansk Folkeparti, der sammenligner tørklædet med hagekorset, og på den anden side får vi venstrefløjen, der synes, at det er helt i orden, at en kvinde ikke vil røre ved mænd. Begge holdninger er lige ekstreme og farlige. Kulturradikalisme er meget farligt i sin ekstreme form, hvor man ender med at forsvare tvangsægteskaber ud fra, at det jo er en anden kultur, siger Bente Hansen.

Et fremtredende medlem av Enhedslisten som ønsker å være anonym, medgir at Abdol-Hamids kandidatur har fått debatten til å rase innad i partiet. Uavhengig av Enhedslistens pågående debatt har Bente Hansen felt sin dom:

– Det er meget skadeligt, at Enhedslisten vælger at profilere sig med hende som kandidat frem for nogle af de mange unge muslimer, der forstår at adskille religion og politik, siger hun.

Socialistisk Folkepartis (SF) Nahid Riazi, invandrerrådgiver med iransk bakgrunn, kritiserer også Abdol-Hamid. Hun kaller kandidaturet «dypt tragisk» og beskylder Enhedslisten for å gjøre muslimske kvinner en bjørnetjeneste ved å stille med en kvinne som taler for segregering av kjønn.
Også den danske venstrefløyskjempen Benito Scocozza er fortørnet over Enhedslistens sammenblanding av religion og politikk, i den grad at han tviler på om han i fremtiden kommer til å stemme på sitt gamle parti:

– Når jeg stemmer på et socialistisk parti, forventer jeg, at det vender sig imod alt det religiøse i den politiske debat og ikke på nogen måde repræsenterer en religion, siger han.

Talskvinne Yildiz Akdogan fra foreningen Demokratiske Muslimer er svært bekymret for de signaler Abdol-Hamid sender som politiker ved å ikke ville håndhilse på menn. Særlig bekymringsfull er hennes hijab-kledde fremtoning for kvinner som har flyktet fra land som Iran og Afghanistan til Danmark:

– Det kan virke som et ubehageligt symbol på et totalitært, patriarkalsk system, siger Yildiz Akdogan.

Det hardeste utfallet kommer fra forfatter og medstifter av Rødstrømpebevegelsen, Ulla Dahlerup, som er medlem av Dansk Folkeparti (DF):

– Jeg synes, at rabiate islamiske kvinder er nogle politisk forvirrede fjolser. I Vesten har de mulighed for at få et lækkert liv, og så vælger de at gå baglæns og kysse deres lænker. Hvis man er rabiat muslim og melder sig ind i et kommunistisk parti som Enhedslisten, så er vi ude i det rene gak-gak, siger hun.

Både Pernille Rosenkrantz-Theil, nåværende Folketingsmedlem for EL og Jette Gottlieb avviser at det er noen konflikt mellom partiet som bygger på marxismen og Abdol-Hamids overbevisning.

– Vi har ikke noget krav om, hvordan folk hilser på hinanden, og det står der heller ikke noget om i grundloven. Vi er et parti, der favner folk, på tværs af, hvordan man lever, siger Pernille Rosenkrantz-Theil og understreger, at hun også accepterer, at muslimske mænd ikke vil give hende hånden.

Politikerne fra Enhedslisten får støtte fra lederen for Center for Ligestilling og direktøren i Kvinfo. Ingen av dem ser på Abdol-Hamids tørkle eller hennes manglende håndhilsing overfor menn som et uttrykk for religiøs undertrykkelse, men derimot som et sunt tegn på mangfoldighet.
I et likestillingsperspektiv er Asmaa Abdol-Hamids tørkle et mindre problem enn danske kvinners stilletthæler, mener leder for Center for Ligestilling, Karen Valeur Sjørup.

Folketingsmedlem for SF, Anne Grete Holmsgaard, slår fast at det er forenlig med venstrefløyen å være troende, men at det derimot ikke er forenlig med venstrefløyens verdier å blande religion og politikk.

– Det er mig inderligt imod ikke at give hånd, og jeg kan heller ikke lide tørklædet. Umiddelbart virker det som en uvenlig handling ikke at give hånd, og et eller andet sted er det for mig mærkeligt at trække sin religion så kraftigt ind i det politiske, som det er udtryk for. Politik og religion skal adskilles, siger Holmsgaard.

Feministen, forfatteren og kvindesagsforkæmperen Suzanne Giese, bryder sig heller ikke om hverken tørklædet eller uviljen til at give hånd til det modsatte køn. Men hun ser debatten om Asmaa Abdol-Hamid som mangesidet og kompliceret.

Forrige uke skapte Enhedslistens kandidats holdninger likevel hodebry for partiets ledelse, da hun i et intervju med avisen Politiken nektet å ta avstand fra dødsstraff. Motstand mot dødsstraff er ettertrykkelig slått fast i Enhedslistens partiprogram. Asmaa Abdol-Hamid påstår i ettertid at hun er feilsitert og krever et dementi fra Politiken. Avisen hevder imidlertid at sitatene er korrekte, og har så langt ikke dementert de omstridte uttalelsene i intervjuet.

Jyllandsposten: Religion er alligevel ikke opium for folket

Berlingske Tidende 20/4-2007 – «Politiken: Vi har citeret korrekt». Artikkelen er sub only.