Nytt

Prest og Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Søren Krarup, sammenligner symbolikken i hijab med hakekorset. Det ligger innenfor ytringsfriheten, mener ekspertene. Krarup har derimot en annen sak liggende hos FNs rasismekomite.

Danmarks Radio hadde en tid tilbake en studiovert, Asmaa Abdol-Hamid, som opptrådte med hijab. Det provoserte mange.

I forbindelse med en debat om, hvorvidt den tidligere tv-vært Asmaa Abdol-Hamid, der forsøger at blive opstillet til Folketinget for Enhedslisten, i givet fald må bære tørklæde i Folketinget, udtalte Krarup blandt andet til Morgenavisen Jyllands-Posten, at muslimernes tørklæder er et symbol svarende til nazisternes hagekors.

– Ligesom nazisterne mente, at alle fra en anden race skulle udryddes, mener islam, at alle, der er af en anden tro, skal omvendes, og det vil i sidste instans sige udryddes, lød Krarups argumentation over for avisen.

Ifølge Sten Schaumburg-Müller, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, ligger udtalelserne inden for Søren Krarups politiske ytringsfrihed.

– Der er sket en udvikling i retstilstanden på området, idet man tidligere ikke måtte sammenligne nogen med nazister, medmindre de selv sagde, at de var det. I dag vil det blive vurderet som værre, hvis man sammenligner muslimer med sygdomme, rotter eller noget i den stil, siger Sten Schaumburg-Müller.

Heller ikke Dokumentasjons- og Rådgivningssenteret om Rasediskriminering tror uttalelsen er straffbar.

Line Bøgsted, der er jurist hos Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC), oplyser, at der almindeligvis skal være et konkret offer, før politi og anklagemyndighed rejser tiltale efter straffelovens paragraf 266b om racisme. Og eftersom Krarups udtalelse ikke handler specifikt om Asmaa Abdol-Hamid, men om tørklæder og islam generelt, er den formentlig lovlig.

– Hvis vi sammenligner med tidligere udtalelser, hvor islam for eksempel er blevet sammenlignet med nazisme eller kaldt en pest over Europa, er der ikke blevet rejst tiltale. Først hvis en udtalelse har en mere konkret modtager og for eksempel omfatter beskyldninger om kriminalitet, er den på kant med loven, forklarer Line Bøgsted.

Men Senteret har selv klaget Krarup inn til FNs rasismekomitè, CERD, for en en annen uttalelse, og en avgjørelse er ventet med det første.

Sidste år udtalte han til Morgenavisen Jyllands-Posten, at «muslimske mænd udøver en særlig form for sadistisk og brutal vold over for deres børn». Imam Abdul Wahid Pedersen meldte ham til politiet, der dog ikke mente, udtalelsen var på kant med loven og blandt andet argumenterede med, at politikere har «særlig vidtgående ytringsfrihed. Denne vurdering har DRC ønsket CERD’s vurdering af og venter en afgørelse fra FN-komiteen inden for en måneds tid.

– Komiteen giver en vurdering af, om der burde være rejst tiltale. En sådan vurdering fører ikke nødvendigvis til, at de danske myndigheder tager sagen op, men eftersom Danmark har underskrevet FN’s antiracisme-konvention har komiteen en vis politisk betydning, siger Line Bøgsted, som gør opmærksom på, at CERD for nylig udtalte, at Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, burde være blevet tiltalt for i et læserbrev i Kristeligt Dagblad i 2003 at sammenkæde somaliere med pædofile.

Nazi-sammenligning er skrap men lovlig