Kommentar

Det reises kritikk innad på venstrefløyen i Danmark for holdningen til islamisme og regjeringen i karikaturstriden. Man har reagert ut fra den gamle maksimen om at min fiendes fiende er min venn, men det er langtfra tilfelle, sier SFs bolig-og skatteordfører Morten Homann til Politiken.

I Norge har det vært tilløp til en tilsvarende debatt, men ennå har ingen fremstående venstreorientert person tatt bladet fra munnen. At det gjærer under overflaten er det flere tegn på.

»Desværre begår man den gamle fejl om at gøre min fjendes fjende til min ven, men som venstreorienteret og socialist kan man ikke være ven med islamister og reaktionære fundamentalistiske lande i Mellemøsten. Venstrefløjen begår en total politisk kortslutning, når man tror, at man tager hensyn til flygtninge og indvandrere i det danske samfund ved at beskytte deres religion. Vores opgave har altid været at sætte spørgsmålstegn ved alle religioner og stille os på menneskets side imod de religioner, der undertrykker dem,« siger den unge SF-politiker.

»Vi skal beskytte menneskene og ikke religionen. Hvorfor skal man beskytte reaktionære og undertrykkende religioner mod kritik? Alt skal kunne diskuteres, og hvis vi lige pludselig mener, at noget er mere helligt end andet, har det ikke længere nogen mening at tale om ytringsfrihed,« siger Morten Homann.

Han mener, at Jyllands-Postens tegninger har »sat en god diskussion i gang om islam, terror og fundamentalistiske islamister, der ønsker at ødelægge vores demokrati.«

Han er ikke alene om kritikken.

SF’eren Karsten Hønge, der er formand for fagforeningen Træ-Industri-Byg i Odense og er valgt ind i både byråd og amtsråd:

»Venstrefløjen har stået for at udfordre det tabu-belagte, og at grænser skulle overskrides. Jeg undrer mig over, hvordan den nye ømskindethed har sneget sig ind på dele af venstrefløjen, som i Muhammed-sagen i stor udstrækning har undladt at forholde sig til indholdet, men i stedet placeret sig efter, at man pr. automatik nu engang helst skal være uenig med Anders Fogh og med Jyllands-Posten,« siger Karsten Hønge.

Han mener, at venstrefløjen utvetydigt og klart skal vælge side og erklære sig som modstandere af islamismen.
»Mange på venstrefløjen går og putter sig og tror, at de kan være venner med islamisterne. Det gør de ud fra, at når nu de svage og undertrykte har islam som religion, så skal vi også holde hånden over islam. Det er hamrende naivt,« siger den 47-årige Hønge, der allerede blev SF’er som 14-årig.

Selv i det radikale Enhetspartiet er det kritikere av alliansen med islamistene.

Jakob Lindblom, der har siddet i Enhedslistens hovedbestyrelse, havde i februar en kronik i Information, hvor han spurgte, om »venstrefløjen er blind for, at minoriteter og undertrykte grupper i sig selv kan være undertrykkere?«

»I begyndelsen havde venstrefløjen – også Villy Søvndal – det rette fokus i Muhammed-sagen, altså ytringsfrihed og afvisning af indblanding udefra. Men senere mistede vi fokus på, hvad det drejede sig om: nemlig at vi bliver truet i det offfentlige rum. Det ender nærmest med, at venstrefløjen kæmper for, at erhvervslivet skal have profit i samhandel med despotiske regimer som Saudi-Arabien og Iran, der boykotter Danmark på grund af nogle satiretegninger. I stedet burde venstrefløjen have sat sig i spidsen for en boykot-kampagne af Arla og Grundfos. Hvor er solidariteten henne med ofrene for det saudiske regime,« siger Jakob Lindblom.

Det er Jyllandsposten som har foretatt gjennomgangen:

Muhammed-sag: Selvransagelse på venstrefløjen