Sakset/Fra hofta

Information har en artikkel om reform av sharia, der de intervjuer den den jordanske menneskerettighedsaktivist Bassem Sakajah. Han påpeker at religionen er blitt et politisk instrument.

«Men hvad vi hørte fra gadeplan i denne sag (teddy-bjørnen Muhammed), støttet af religiøse ledere, har ikke noget med islam og sharia at gøre. Det har noget at gøre med en forkert fortolkning af sharia, hvilket hænger sammen med, at religionen i dag bruges politisk.»

Sakajah ser et af problemerne som en vedvarende magtkamp mellem politisk islam og regimer, der gør sig ud for at være sekulære, men alligevel henter en stor del af deres legitimitet i religionen og traditionen.

«Vi mangler en mur mellem stat og religion,» siger han. «Uden i øvrigt at sammenligne husker jeg på, at Europa også gennemlevede en lang tid, hvor kirke og stat var det samme. Pavedømmets magt var næsten total, og det tog europæerne mere end 300 år at få afgjort striden mellem de religiøse interesser og den verdslige virkelighed. Det lykkedes først, da begge parter indså, at ingen ville kunne vinde krigen. I den islamiske verden er tolkningen af troens principper blevet overtaget af en gruppe religiøse ledere med klare politiske interesser, mens jeg repræsenterer en strømning, der mener, at reformer og modernitet kan lade sig gøre, uden at vi af den grund skal forkaste religionen.»

Mest interessant var dog to kommentarer, begge av Jakob Schmidt-Rasmussen, som illustrerer Sakajahs poeng om religionens ipolitisering:

For nogle måneder siden udsendte lærde fra den muslismke verdens mest anerkendte universitet en fatwa, der sagde at, at der ikke var basis for omskæring af kvinder i Koranen og at det er imod Islam. Egyptiske politikere var parate til at vedtage et forbud mod denne barbariske mishandling af småpigers kønsdele med det formål at kontrollere deres seksualitet, men så gik den islamistiske pøbel på gaden og adskillige undersøgelser viste at firs procent af eyptiske muslimer mente at skikken var islamisk og så blev lovforslaget trukket tilbage. Det var selvfølgelig den samme pøbel, der gik amok over muhammedtegningerne …

Sagen viser, at det simpelthen er umuligt at bygge et retfærdigt samfund og en retfærdig lov, hvor alle er lige for loven og dommerne ikke nærmest kan gøre, hvad der passer dem, på sharia.

For en lov skal være entydig og ikke bygge på forskellige dommeres vilkårlige fortolkning af 1400 år gamle «åbenbaringer».

Uddrag fra: «Det religiøse Egypten kæmper mod omskæring»

(http://www.religion.dk/artikel/241338?highlight=islam:Kirke—tro–Det-r…) teksten stammer fra 1999, men spørgsmålet blev, som skrevet igen diskuteret for nylig:

«Kvindelig omskæring er en 7000 år gammel tradition. Islam er kun 1400 år gammel. I SaudiArabien – i Mekka – bliver kvinder ikke omskåret. Kvindelig omskæring og islam har altså intet med hinanden at gøre, siger han. Egyptens statsmufti, der er retslærd og kan inddrages i udfærdigelsen af de egyptiske love for at sikre, at de er i overensstemmelse med islam, støtter Abdel-Chafar Mansour i hans kamp mod kvindelig omskæring. Men det er først for nylig, de lærde på Al Azhar-universitetet er blevet enige om at fordømme kvindelig omskæring. Den tidligere leder af Al Azhar-universitetet blev nemlig så fortørnet over, at Abdel-Chafar Mansour var blevet indbudt til at tale om kvindelig omskæring ved den internationale befolkningskonference i Kairo i 1994, at han ikke ville støtte Abdel-Chafar Mansour i hans fordømmelse af kvindelig omskæring. Men den nye leder af Al Azhar-universitetet, imamen Muhammad Sayid Tantawy, der tiltrådte i 1996, er imod den skamferende omskæring af pigebørn og støtter dermed den muslimske kamp mod kvindelig omskæring, fortæller Abdel-Chafar Mansour.

Schmidt-Rasmussen nevner også et annet eksempel på nytolking av sharia, som mer faller i kategorien absurditeter:

Her er et kort uddarg fra en artikel, der omtaler en anden sag, hvor en lærd fra Al Azhar fortolker sharia kreativt:

http://politiken.dk/udland/article388153.ece

«Algeriske kvinder skal amme vennerne

En egyptisk præst har fundet en vej uden om islamisk forbud mod at lade mænd og kvinder ses: Kvinden skal ’bare’ lade ham drikke af sit bryst.
Af Adam Hannestad, Amman»

» … kan en arbejdsgiver kræve, at hans kvindelige ansatte giver ham bryst på arbejdet?

Det er ikke tænkte spørgsmål. Begge dele er sket i Algeriet i de seneste uger, hævder en algerisk præst. Alt sammen, fordi en ledende egyptisk præst for fem måneder siden afsagde en ulyksalig fatwa – religiøs afgørelse – der satte amning for voksne på den globale islamiske dagsorden.»

«Det er den igangværende muslimske fastemåned, ramadan, der har fået problemet til at eksplodere. I denne måned er det almindeligt med udvidet gæstevenskab, og mændene ville gerne invitere nogle af deres lige så rettroende venner til at tilbringe nogle dage derhjemme.

Men den slags kan man ikke, hvis man er konservativ muslim. For så må ingen af husets voksne kvinder ses af mænd, der ikke er nære familiemedlemmer.

» … Ezzat Attiya (afgjorde), at en kvinde og en mand kunne opfattes som slægtninge, hvis kvinden ved at amme manden gjorde ham til en slags symbolsk ’søn’.»

«»Hvis kvinden ammer manden fem gange, bliver det lovligt for hende at sidde alene med ham i et lukket rum. Dermed kan hun også tage sit slør af uden at være i strid med islamisk retspraksis«, afgjorde Dr. Attiya dengang.»

«»Salafisterne truer med at lade sig skille fra deres hustruer, hvis de nægter at anvende Attiyas fatwa«, siger Shamseddine Bouroubi til El-Choroukh ifølge mediarabe.info.

Men i et land som Algeriet kan det have ødelæggende virkning for en kvinde at blive kastet ud af et ægteskab – uden mulighed for at forsørge sig selv i et samfund, der typisk lægger hele skylden på skilsmissen over på kvinden.»

Hed debat om den ægte sharia